Spørgsmål nr. 257:

”Kan ministeren oplyse, om en kørestol er at betegne som udstyr, der bru-ges til sport? Eller er en kørestol at regne som et hjælpemiddel (jf. lov om athandicappede selv skal betale for udstyr, der anvendes til sport og indslagpå tv2fyn.dk den 3. marts kl 19.30http://www.tv2fyn.dk/arkiv/2014/3/3?video_id=70902&autoplay=1 )?]”

Svar:

En kørestol er at betragte som et hjælpemiddel. Hermed forstås et produkt,der er fremstillet specielt med henblik på at afhjælpe en funktionsnedsættel-se. Det er bl.a. en betingelse for at yde støtte til et hjælpemiddel efter ser-vicelovens § 112, at hjælpemidlet i væsentlig grad afhjælper de varige følgeraf den nedsatte funktionsevne eller i væsentlig grad letter den daglige tilvæ-relse i hjemmet.Det følger af regelsættet på området, at når en borger får bevilget et hjæl-pemiddel, har pågældende pligt til at passe på hjælpemidlet som på sineegne ting. Hjælpemidlet bør ikke anvendes på en måde, der øger risikoenfor, at det bliver beskadiget eller ødelagt. Kommunen kan således efter om-stændighederne beslutte, at et hjælpemiddel ikke må benyttes til bestemtesportsaktiviteter, der medfører stor slitage og øger risikoen for beskadigelseeller ødelæggelse af hjælpemidlet.Det bemærkes i forhold til TV-indslaget, at ministeriet ikke kan træffe afgø-relse i den konkrete sag eller pålægge kommunen at træffe en bestemt af-gørelse. Kommunen har overfor ministeriet oplyst, at beslutningen om, at

kørestolen ikke måtte anvendes til sportsaktivitet, ikke knyttede sig til curling,som beskrevet i artiklen og vist i indslaget, men derimod til kørestolsfodbold,som generelt må antages at udgøre en større belastning for en kørestol endcurling.For en beskrivelse af retstilstanden vedrørende muligheden for bevilling afsportsudstyr til borgere med funktionsnedsættelse kan henvises til Ankesty-relsens principafgørelse nr. 58-13.Denne principafgørelse fastslår, at kørestole til sports-og fritidsaktiviteterikke kan bevilges som et hjælpemiddel til voksne efter servicelovens § 112.Det skyldes, at en kørestol til sports- og fritidsaktiviteter ikke i væsentlig gradafhjælper de varige følger af borgerens nedsatte funktionsevne eller i væ-sentlig grad letter den daglige tilværelse.Når en voksen borger ansøger om en kørestol, der alene skal bruges tilsports- og fritidsaktiviteter, vil udgiften under visse betingelser kunne dæk-kes efter servicelovens § 100 om merudgifter. Det betyder, at hvis borgeren iøvrigt er omfattet af personkredsen for merudgifter efter § 100, og det måantages, at en ikke-handicappet voksen på samme alder og i samme livssi-tuation ville have en sports- eller fritidsaktivitet, skal kommunen foretage enberegning af, hvilke eventuelle merudgifter borgeren kan få dækket i forbin-delse med sin udøvelse af sports- og fritidsaktiviteter. Det forudsætter dog,at mulighederne for at dyrke andre former for sport er meget begrænsede afden nedsatte funktionsevne.

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgsbrev af5. marts

2014følger hermed ministeren for børn, ligestilling, integration og soci-

ale forholds endelige svarpå spørgsmål nr.257(SOU alm. del).

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mai Mercado (KF).

Spørgsmål nr. 257:

Svar: