Svar:

Jeg kan ikke genkende det negative billede, der tegnes af mennesker medhandicaps rettigheder og muligheder.Indledningsvis vil jeg henvise tilregeringens handicappolitiske handlingsplanfra oktober sidste år -”Et samfund for alle” -som på baggrund af regeringensvisioner lægger rammen for arbejdet på handicapområdet de kommende år.Det indgår i regeringens visioner på handicapområdet, at vi blandt andetarbejder for et mere mangfoldigt og inkluderende samfund, hvor det enkeltemenneske med handicap har indflydelse på og ansvar for sin egen tilværel-se samt mulighed for at udnytte sine ressourcer og dermed bidrage med sitfulde potentiale.Handlingsplanen støtter også op om principper og målsætninger i FN’s han-dicapkonvention, og i forlængelse af handlingsplanen har regeringenmedbred opbakning fra Folketingets partier netop fremsat beslutningsforslag omDanmarks ratifikation af den valgfri protokol til FN’s konvention om rettighe-der for personer med handicap.

I forhold til det mere konkrete indhold i indlægget vil jeg for det første oplyse,at tal viser, at der ikke er en væsentlig stigning i antallet af store botilbud.Det gælder både i forhold til boformer efter servicelovens § 108 og efteralmenboligloven. Der er i dag et bredt udbud af forskellige boformer, somkan opfylde de forskellige behov, mennesker med handicap har.For det andet måkommunerne ikke opkræve brugerbetaling for pædagogiskledsagelse med mindre, det sker som led i et godkendt frikommuneforsøg.Jeg mener, at kommunerne heller ikke fremover skal kunne opkrævebetalingfor pædagogisk ledsagelse. Det er kommunernes ansvar at sikre, at perso-ner med udviklingshæmning tilbydes aktiviteter og samvær med andre indenfor de nuværende økonomiske og lovgivningsmæssige rammer.Som det tredje må mennesker med handicap, herunder udviklingshæmning,som udgangspunkt ikke tvangsflyttes. Retssikkerheden skal være i orden, såmennesker med handicap ikke oplever, at de bliver flyttet uden den retsbe-skyttelse, der er i lovgivningen. De borgere, der måtte opleve dette, har ilovgivningen gratis og nem adgang til at kunne klage over kommunernesafgørelser til Ankestyrelsen. For de borgere, der modsætter sig eller manglerevnen til at give informeret samtykke til flytning til et bestemt botilbud er ud-gangspunktet, at kommunalbestyrelsen ikke selv kan træffe beslutning om atflytte den pågældende. Kommunalbestyrelsen må udarbejde en indstilling tilStatsforvaltningen, som vil være den myndighed, der skal træffe afgørelsen iførste instans. Statsforvaltningens afgørelse kan indbringes for Ankestyrel-sen.For det fjerde skal kommunerne yde hjælp til mennesker med handicap, derikke kan tage vare på deres egne interesser. Derudover skal kommunernepåse, om der er pårørende eller andre, der kan varetage borgeren interes-ser. Herunder skal kommunerne være opmærksomme på, om der kan værebehov for at beskikke en værge.Den nye Whistleblower ordning - som en delaf det nye socialtilsyn – giver muligheder for, at borgere, medarbejdere, på-rørende mv. kan kontakte socialtilsynet anonymt, hvis man oplever bekym-rende forhold fx i et botilbud.Jeg er heller ikke enig med skribenten af debatindlægget i hendes påstandeom, at det kommunale selvstyre, tilsynsreformen og klagesystemet ikke ermegetværd for borgere med handicap. Og det vil jeg gerne kort afslutnings-vis uddybe.Indsatsen, vi tilbyder mennesker med handicap, skal tage udgangspunkt iden enkeltes individuelle og konkrete behov. Det ligger fast i serviceloven.Derfor synes jeg, at det er rigtigt fornuftigt, at indsatsen tilrettelægges ikommunerne. I praksis kan det fx betyde, at en beboer i et botilbud sammensin sagsbehandler og botilbuddet bliver enige om målene for den socialpæ-dagogiske indsats.

Én af de store styrker ved tilsynsreformen er, at det er en uafhængig enhed,som systematisk måler den faglige kvalitet i de botilbud, som indgår i tilsy-net. Det betyder, at det fx ikke længere er kommunen selv, der fører tilsynmed sine egne botilbud. Og det, tror jeg på, er til gavn for borgerne.Adgangen til at klage over en afgørelse eller den socialpædagogiske indsatser lige for alle - også borgere med udviklingshæmning. Og som tidligerenævnt, skal kommunerne sikre hjælp til de mennesker, som ikke kan tagevare på sig selv.Da skribenten af debatindlægget er medlem af et kommunalt handicapråd,vil jeg gerne benytte lejligheden til at opfordre de kommunale handicapråd tilat bruge den sidste tids debat til at få sat i gang i lokale drøftelser af, hvor-dan den socialpædagogiske indsats er og bør være fremover ikommunerne.

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgsbrev af21. februar

2014følger hermed minister for børn, ligestilling, integration og sociale

forholds endelige svarpå spørgsmål nr.234(SOU alm. del).

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).

Spørgsmål nr. 234:

Svar: