Socialudvalget 2013-14
SOU Alm.del
Offentligt
Spørgsmål G: ”Hvad er ministrenes holdning til sikkerheden på in-stitutioner for udviklingshæmmede og psykisk syge kriminelle, jf. atpå f.eks. Kofoedsminde er 28 indsatte flygtet de seneste 3 år?”Spørgsmål H: ”Hvilke konkrete initiativer vil ministeren tage for atforbedre sikkerheden på institutioner for udviklingshæmmede ogpsykisk syge kriminelle, jf. de episoder der har været på bl.a.Blåkærgaard, Askegaarden og Ringbo?”Spørgsmål I: ”Vurderer social-, børne- og integrationsministeren,at lov om social service er tilstrækkelig til at beskytte naboer ogmedarbejdere på institutioner for udviklingshæmmedeog psykisk syge kriminelle mod flugtforsøg, vold og mord?”
Tak for ordet. Jeg er glad for at være her i dag, hvor vi skal drøfteet vigtigt emne, som omfatter både mit og justitsministerens områ-de.
Der er stillet tre samrådsspørgsmål om forskellige sikkerheds-aspekter i relation til personer med nedsat psykisk funktionsevne,der bor på boformer på det sociale område.
2
Hovedfokus i samrådet i dag er sigtede eller dømte personer mednedsat psykisk funktionsevne, der anbringes på disse boformer påbaggrund af en strafferetlig afgørelse.
Spørgsmål G og H er stillet til os begge, og spørgsmål I alene tilmig.
Det er aftalt, at jeg indleder med at besvare alle tre spørgsmål.Derefter besvarer justitsministeren spørgsmål G og H. Til sidst vilder være mulighed for, at I kan stille spørgsmål til os begge.
Det er et komplekst og følsomt område, vi skal drøfte i dag. Det in-volverer flere sektorer. Jeg vil starte med at kridte banen op, så detbliver tydeligt, hvilke emner der falder inden for dagens tema, oghvilke der falder udenfor.
Først vil jeg redegøre for, hvilke emner der falder inden for dagenstema:
Målgruppen, vi skal beskæftige os med, er personer med nedsatpsykisk funktionsevne, der har ophold i en boform på det socialeområde. Det kan være personer med udviklingshæmning, psykisksygdom eller sindslidelser.
Hovedfokus er de personer, som efter straffeloven ikke er strafbar,og som domstolene har vurderet ikke er strafegnede, og som der-
3
for ikke kan anbringes i fængsler eller arresthuse.
I stedet for straf kan de idømmes andre foranstaltninger, som skalmedvirke til at forebygge yderligere lovovertrædelser.
Under en straffesag - dvs. før der er faldet dom i en sag - kan ret-ten bestemme, at visse sigtede personer kan anbringes på en bo-form på det sociale område i varetægtssurrogat i stedet for at blivevaretægtsfængslet. Den personkreds hører også med til den mål-gruppe, vi skal tale om i dag.
Målgruppen for samrådsspørgsmålene består derfor af personermed nedsat psykisk funktionsevne, der har fået en afgørelse i detstrafferetlige system. En afgørelse, som så udmøntes af kommu-nen på boformer i det sociale system.
Det er vigtigt at understrege, at disse personer er frihedsberøvede,og de må ikke forlade boformen uden særlig tilladelse. De særligetilladelser gives efter udgangsbekendtgørelsen, der hører underjustitsministeren, og som justitsministeren vil komme ind på.
Vi må dog ikke være naive og tro, at sikkerhedsproblematikker kunkan være knyttet til personer, der er anbragt på baggrund af enstraffesag. Det viser bl.a. sagen fra Ringbo. Den beboer, derdræbte en medarbejder, var ikke anbragt i henhold til en straffe-sag. Derfor handler samrådet i dag også om sikkerhedsproblema-
4
tikker, der er knyttet til det mindretal af beboere på boformer på detsociale område, som mere eller mindre pludseligt kan være til farefor omgivelserne, og måske fordi de ikke har taget deres medicin.
På baggrund af den kontekst, som spørgsmålene er stillet i, hvorder henvises til episoder på Kofoedsminde, Ringbo, Askegårdenog Blåkærgård, har jeg lagt til grund for min besvarelse, at samrå-det alene omfatter voksne og ikke unge, der er anbragt på anbrin-gelsessteder for unge.
Endelig er det vigtigt at understege, at sikkerhedsaspekter i relati-on til psykisk syge, der er anbragt under retspsykiatrien i sygehus-væsenet, der drives af regionerne, ikke er omfattet af dagens te-ma. Det område hører under ministeren for sundhed og forebyg-gelse.
Ligeledes falder spørgsmål om arbejdsmiljølovgivningen, der hørerunder beskæftigelsesministeren, uden for dagens tema.
[Spørgsmål G]
I spørgsmål G er jeg blevet bedt om at oplyse min holdning til sik-kerheden på institutioner for udviklingshæmmede og psykisk sygekriminelle. I spørgsmålet henvises til de rømninger, der har væretfra de særligt sikrede afdelinger på Kofoedsminde inden for de se-neste 3 år.5
Boformer efter serviceloven, hvor målgruppen anbringes, opfattessom borgerens eget hjem, men det må selvfølgelig ikke stå i vejenfor, at sikkerheden skal være i orden, så både andre beboere ogdet omkringliggende lokalsamfund kan føle sig trygge. Og så skalpersonalet naturligvis have arbejdsforhold, der opfylder sikker-hedskravene i arbejdsmiljølovgivningen.
Det er driftsherren for boformen, der har ansvaret for, at sikkerhe-den er i orden. Når det handler om Kofoedsminde, er det derforRegion Sjælland, der har ansvaret.
Så kan man spørge, om driftsherrerne har reelle muligheder for atsikre, at sikkerheden er i orden. Og ja, det mener jeg helt klart, atde har. Det vil jeg uddybe i forbindelse med min besvarelse afsamrådsspørgsmål H, hvor jeg også vil komme ind på, hvad rege-ringen har gjort på dette område.Der henvises i spørgsmålet til rømningerne fra de særligt sikredeafdelinger på Kofoedsminde.
Region Sjælland har oplyst, at af de 26 rømninger, der har været iårene 2011 til 2013, er de 25 rømninger sket i forbindelse med ud-gang.
I den forbindelse er det værd at hæfte sig ved, at personer, der eranbragt på boformer i henhold til en strafferetlig afgørelse, ikke må
6
forlade boformen uden særlig tilladelse. Det betyder, at de 25rømninger er sket i forbindelse med, at beboerne har fået tilladelsetil at forlade boformen.
Jeg har fået oplyst, at Region Sjælland i efteråret 2013 har stram-met op på tilrettelæggelsen af udgang fra de særligt sikrede afde-linger på Kofoedsminde, så de anbragtes udgang nu langt overve-jende sker med to ledsagere.
Regionen har i slutningen af januar i år offentliggjort en rapport omsit udviklingsprojekt for de særligt sikrede afdelinger på Kofoeds-minde. Den danner baggrund for forskellige indsatser, som regi-onsrådet på et møde den 6. februar i år har besluttet at gennemfø-re.
Der skal blandt andet indhegnes et større areal, så alle beboerehar mulighed for mere spontant at komme ud i det fri, hvilket ikkeer muligt for alle beboerne i dag. Der er nemlig ikke have- oggårdanlæg ved alle sikrede afdelinger, som giver beboerne de mu-ligheder. Det indebærer, at ledsaget udgang for en del af beboernei dag er den eneste mulighed for at komme ud og få frisk luft.
I forbindelse med indhegningen af et større areal skal der ogsåetableres en kiosk og et motionsrum, som må forventes at reduce-re behovet for udgang og dermed rømningsrisikoen.
7
Region Sjælland har altså både strammet op på udgangene og ta-get en række nye initiativer. Da 25 ud af de 26 rømninger er sketunder udgang, har jeg en forventning om, at Region Sjælland her-med kan nedbringe antallet af rømninger.[Spørgsmål H]
Jeg er nu kommet til spørgsmål H om, hvilke konkrete initiativer jegvil tage for at forbedre sikkerheden på institutioner for udviklings-hæmmede og psykisk syge kriminelle. I spørgsmålet henvises tilde tragiske episoder, der har fundet sted på Blåkærgård, Askegår-den og Ringbo.
Jeg vil lige kort fortælle, hvad der skete de tre steder.
Sagen fra Blåkærgård handler om, at en pædagog i februar 2012blev dræbt af en beboer, der tidligere havde været indlagt påRetspsykiatrisk afdeling.
På Askegården blev en pædagog i november 2013 stukket med enkniv og fik punkteret en lunge af en beboer, der havde dom til an-bringelse.
Sagen fra Ringbo handler om, at en sosu-assistent i december2013 blev dræbt af en beboer. Københavns Kommune har oplyst,at beboeren var paranoid-skizofren, men ikke tidligere kendt som
8
hverken voldelig eller kriminel, men han havde på det seneste ikkevillet tage sin medicin.
Det er dybt tragiske episoder, og de viser, at der skal være et ved-varende fokus på at minimere risikoen for, at personalet eller an-dre udsættes for overgreb fra beboerne.
Det må aldrig blive sådan, at vi for bekvemmelighedens skyldglemmer de ulykkelige sager og blot passivt håber på, at de ikkegentager sig.
Som jeg allerede har redegjort for, er det er driftsherrens ansvar,at sikkerheden på boformerne er i orden.
Til brug for samrådet har vi derfor bedt Region Midt, der driverBlåkærgård og Askegården, om at oplyse, hvad hændelses-forløbene har givet anledning til af handling. Tilsvarende spørgs-mål har vi stillet til København Kommune, der driver Ringbo.
Region Midt har oplyst, at der umiddelbart efter hændelsen påBlåkærgård blev taget initiativer for at øge sikkerheden for perso-nalet. Der blev gennemført en kerneårsagsanalyse af hændelses-forløbet, og Arbejdstilsynet gav en række strakspåbud.
Som led i en plan for at sikre de ansatte mod vold og risikobetone-de arbejdssituationer på Blåkærgård blev der indført:
9
- Systematiske og regelmæssige risikovurderinger af samtligebeboere,- obligatorisk test af overfaldsalarm ved hvert vagtskifte,- begrænsninger i forhold til alenekørsel med beboere og- udbygning af samarbejdet med behandlingspsykiatrien ogKriminalforsorgen.
Regionen valgte kort efter hændelsen på Blåkærgård at nedsætteen ekstern uafhængig undersøgelseskommission til at undersøgeomstændighederne i forbindelse med drabet og komme med anbe-falinger. Regionen besluttede på baggrund af kommissionsrappor-ten at justere og revidere handleplanerne på sikkerhedsområdet ihenhold til kommissionens anbefalinger.
Beboeren fra Blåkærgård har efterfølgende fået en dom til tids-ubestemt anbringelse på psykiatrisk hospital.
Region Midt har om sagen fra Askegården oplyst, at der umiddel-bart efter hændelsen blev iværksat initiativer med henblik på atøge sikkerheden for personalet. Som på Blåkærgård blev der gen-nemført en kerneårsagsanalyse af hændelsesforløbet. Sikkerheds-forholdene blev endvidere drøftet med Arbejdstilsynet, som umid-delbart efter hændelsen gav en række strakspåbud.
Som led i planen for at sikre mod lignende hændelser blev det be-stemt:
10
- At beboere ikke må have adgang til knive i køkkenet,- at alle knive skal opbevares i aflåste skuffer eller rum,- at der, forud for alene-aktiviteter, gennemføres en risikovur-dering, og-
at flugtvejene i køkkenet skal forbedres.
Københavns Kommune har oplyst, at den efter hændelsen påRingbo handlede på en række områder, og at Arbejdstilsynet gavtre strakspåbud.
Kommunen har bl.a. taget initiativ til, at alle alarmer tjekkes efter,at rutinerne indskærpes, og tidligere køkkenknive er erstattet af”stumpe” knive, som låses inde.
Kommunen vil nedsætte en arbejdsgruppe på tværs af de social-psykiatriske centre i kommunen, som skal vurdere mulige redska-ber til at foretage systematiske risikovurderinger på kommunenssocialpsykiatriske tilbud.
Derudover har der været afholdt dialogmøder med medarbejdernefra Ringbo og med arbejdsmiljørepræsentanter for blandt andet atfå medarbejdernes input til de tiltag, der skal forbedre situationen.
Kommunen har endvidere i samarbejde med Region Hovedstadenudarbejdet en kerneårsagsanalyse for at lære af hændelsen og
11
pege på områder, hvor samarbejdet imellem de socialpsykiatriskebotilbud og den regionale behandlingspsykiatri kan forbedres.
Endelig er kommunen gået sammen med FOA, SL, SIND, regio-nen og en række andre om at finde nye fælles løsninger i arbejdetmed sindslidende, der ikke vil tage deres medicin.
Spørgsmål H går på, hvad jeg vil gøre for at forbedre sikkerheden.Til det vil jeg sige, at denne regering allerede har fået gennemførtlovgivning og iværksat implementeringsaktiviteter, der styrker sik-kerheden.
Regeringen har med en lovændring om kriminalpræventive socialeindsatser - som jo blev enstemmigt vedtaget og trådte i kraft den 1.juli 2013 - fået indført særskilt regulering i serviceloven om ind-grebsmuligheder over for personer, der er anbragt på en boformpå baggrund af en straffesag.
Der er blandt andet indført mulighed for, at den anbragtes brug afinternet og telefon kan påhøres og overvåges, når det er nødven-digt af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, herunder for atforebygge eller forhindre kriminalitet.
Hvis det ikke er tilstrækkeligt til at opnå formålet, kan den anbrag-tes adgang til internet og telefon helt afbrydes eller forhindres, hvispersonen fx er i gang med via internet og telefon at planlægge
12
flugtforsøg med hjælp fra personer uden for boformen.
Under de samme betingelser kan den anbragtes opholdsrum ogejendele undersøges, og effekter inddrages. Reglerne kan væremed til sikre, at den anbragte ikke har fx genstande, som kan bru-ges som slagvåben.
Endelig er der indført mulighed for, at den anbragte kan låses indei sin bolig for natten i op til otte timer mellem kl. 21 og 8, hvis der ernærliggende risiko for, at den anbragte ellers vil rømme.Reglerne kan være med til at skabe tryghed på boformerne – bådei forhold til andre beboere og hos personalet. Og man kan jo sige,at det også er til de anbragtes eget bedste, fordi det kan være medtil at minimere risikoen for, at de begår ny kriminalitet.
Med henblik på effektiv implementering af de nye indgrebsmulig-heder har der været gennemført forskellige aktiviteter. Socialsty-relsen har udarbejdet en håndbog rettet mod professionelle på bo-former for sigtede og domfældte med udviklingshæmning og lig-nende.
Håndbogen beskriver de retlige rammer for indsatsen og præsen-terer forskellige aspekter af den professionelle tilgang til den krimi-nalpræventive sociale indsats. Den skal inspirere til, hvordan mankan håndtere tvivlspørgsmål og dilemmaer, som ledere og medar-
13
bejdere kan stå over for i det daglige arbejde.
Endelig beskrives formål med og konkrete metoder til risikovurde-ring. Risikovurderinger kan aldrig give en 100 pct.’s garanti, mende kan øge pålideligheden og træfsikkerheden i de vurderinger,der foretages.
Senere i år vil Socialstyrelsen også udgive foldere rettet mod an-bragte og deres pårørende samt bistandsværger om indgrebs-mulighederne.
De problemstillinger, vi taler om i dag, var i vidt omfang kendte, daFolketinget behandlede lovforslaget om de nye indgrebsmulighe-der i foråret sidste år, og som sagt blev det enstemmigt vedtaget afFolketinget.
Med tilsynsreformen har vi centralt fastsat en kvalitetsmodel, somde nye socialtilsyn skal bruge til vurdering af kvaliteten i sociale til-bud. Alle de omfattede tilbud - og det gælder også bosteder forudviklingshæmmede og psykisk syge - vil skulle nygodkendes in-den for de næste 2 år.
Socialtilsynet vil vurdere, om tilbuddene har de rette kompetencerog fysiske rammer og dermed er egnet til en konkret målgruppe -også hvis der er tale om en målgruppe, som kræver særlige sik-kerhedsforhold.
14
Samtidig har vi indført en whistleblower-ordning, som nu gør detmuligt for blandt andre medarbejdere på boformerne at henvendesig anonymt til socialtilsynet, hvis de oplever bekymrende forhold,som der ikke bliver taget hånd om fra ledelsens side.
Jeg er glad for, at vi i dag har et samråd om sikkerhedsspørgsmålpå boformerne, for det er et følsomt og komplekst område, som vihar med at gøre.
Det er meget fornuftigt, at vi på Christiansborg holder vågent øjemed, om der er behov for centrale initiativer.
Det er dog min vurdering, at oplysningerne fra Region Midt og Kø-benhavns Kommune bekræfter, at vi ikke skal handle på Christi-ansborg på baggrund af enkeltsager, fordi der faktisk både erdriftsherrer og systemer, der tager de tragiske hændelser alvorligt,og som samarbejder om at minimere risikoen fremadrettet.
I den forbindelse vil jeg også henvise til Arbejdstilsynets og be-handlingspsykiatriens rolle, som dog hører under beskæftigelses-ministeren og sundheds- og forebyggelsesministeren.
Jeg mener, at vi skal være varsomme med at skærpe den socialelovgivning på området, fordi der let kan ske et skred i retning af, atboformer på det sociale område bliver en slags fængsler eller hos-pitaler. Jeg mener, at vi let kan komme til at udfordre den arbejds-
15
deling, der er mellem Kriminalforsorgen, behandlingspsykiatrien ogdet sociale system. Det, mener jeg, vil være uhensigtsmæssigt.
Regeringen har for kort tid siden gennemført lovgivning, der bidra-ger til, at rammerne for kommunernes indsats på området styrkes,og den skal have lov til at virke. Jeg mener derfor ikke, at der pt. erbehov for at tage nye centrale initiativer på området.
Jeg vil også minde om, at virkningerne af lovændringerne om kri-minalpræventive sociale indsatser skal evalueres i 2015. Til den tider der et erfaringsgrundlag og et bedre grundlag for at kunne tagestilling til, om der er behov for justeringer af indgrebsmulighedernepå det sociale område.
[Spørgsmål I]
I spørgsmål I spørges der til, om serviceloven er tilstrækkelig til atbeskytte naboer og medarbejdere på institutioner for udviklings-hæmmede og psykisk syge kriminelle mod flugtforsøg, vold ogmord.Efter min mening skal man ikke gå til denne alvorlige problemstil-ling med en antagelse om, at indsatser efter serviceloven skalkunne løse alle de problemstillinger, der knytter sig sikkerheden.
Serviceloven har sit hovedfokus på de tilbud, som den borger, derhar et særligt behov, skal have. Serviceloven indeholder selvfølge-
16
lig også regler om magtanvendelse og indgrebsmuligheder, derkan anvendes i afgrænsede tilfælde. En person kan fx fastholdes,når der er nærliggende risiko for, at personen udsætter sig selv el-ler andre for at lide væsentlig personskade. Og vi har regler omgodkendelse af en særligt sikret afdeling i en boform efter service-loven, hvor yderdøre og vinduer hele døgnet eller næsten heledøgnet er konstant aflåst.
Det er driftsherren for et tilbud, der skal sikre, at tilbuddet lever optil servicelovens regler i forhold til den borger, der skal betjenes, ogtil de krav om sikkerhed og personalenormeringer, miljømæssigeog andre forhold, der reguleres uden for sociallovgivningen.
Vi har et fagligt dygtigt og dedikeret personale på landets bofor-mer. De kan med det pædagogiske arbejde og de indgrebsmulig-heder, de har efter serviceloven, et langt stykke hen ad vejen fore-bygge og forhindre, at psykisk afvigende kriminelle rømmer ellerbegår kriminalitet. Men reglerne på servicelovens område er ikketilstrækkelige til, at det i alle tilfælde kan undgås.
Vi må ikke være naive og tro, at risikoadfærd kun er en problem-stilling, vi skal beskæftige os med, når det handler om indsatsen iforhold til personer med nedsat psykisk funktionsevne, der er sigteteller dømt for kriminalitet. Også andre personer kan mere ellermindre pludseligt ændre adfærd og være til fare. Derfor er det vig-
17
tigt, at personalet i boformerne er klædt fagligt på til at kunne mat-che den målgruppe, de hjælper og støtter.
Det er vigtigt for mig at understrege, at langt hovedparten af bebo-erne på landets boformer for personer med nedsat psykisk funkti-onsevne ikke udgør nogen sikkerhedsrisiko.
Vi skal passe på, at vi ikke stigmatiserer beboerne i boformerne,så borgerne i det omgivende lokalsamfund, bliver utrygge. Så van-skeliggør vi også inklusionen i lokalsamfundet.
Så på spørgsmålet om, hvorvidt serviceloven sikrer tilstrækkeligbeskyttelse af naboer og medarbejdere, må jeg svare nej. Men detskal serviceloven heller ikke. Her er det afgørende at se på denbeskyttelse, som den samlede lovgivning giver.
Jeg mener umiddelbart, at vi har en tilstrækkelig beskyttelse i densamlede lovgivning, når vi også inddrager de indsatser, som udfø-res af bl.a. politi, domstole, sundhedsvæsen og Arbejdstilsynet. Al-le aktørerne skal naturligvis samarbejde, og det mener jeg, at vimå have tillid til, at de gør.
Københavns Kommune og Region Midt har - som jeg har væretinde på tidligere i min tale - sat en række initiativer i gang for atminimere risikoen for tragiske hændelser fremadrettet. Mit ministe-rium vil nu gå i dialog med KL og Danske Regioner om, hvordan
18
alle kan få gavn af denne læring.
Men vi må også erkende, at nogle episoder må løses af politiet ogikke personalet på boformerne. Og så vil der være en målgruppeaf psykisk syge, hvor indsatsen bedst varetages af regionerne påsundhedsområdet.
Til sidst vil jeg konkludere, at det er en kompliceret problemstilling,som vi drøfter i dag. Det er meget vigtigt, at sikkerheden er i orden,så andre beboere og det omkringliggende samfund kan være tryg-ge, og så personalet kan have tillid til, at de har ordentlige arbejds-forhold.
Jeg mener, at vi med den kommende evaluering i 2015 af lovæn-dringen om kriminalpræventive sociale indsatser får et bedregrundlag for at kunne vurdere, om der er behov for nye centraleinitiativer fra Christiansborg. Endelig vil jeg sige, at de oplysninger,vi har fået fra Københavns Kommune og Region Midt, viser, at delokale myndigheder tager opgaven meget alvorligt og arbejder forat forebygge nye tragiske hændelser.
Tak for ordet.
