PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Socialudvalget 2013-14
SOU Alm.del
Offentligt

Oversigt over forskelle i regulering af henholdsvis offentlige og private/selvejende leverandører

inden for Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds område

Leverandør

Regulering

Dagtilbudsloven

Dokumentationskrav

Kommunale daginstitutioner og kommunal dagpleje skal som

led i udarbejdelsen og evalueringen af de pædagogiske

læreplaner dokumentere tegn på læring hos børnene.

Selvejende

udliciterede

daginstitutioner,

privatinstitutioner, puljeordninger samt privat dagpleje skal

som led i udarbejdelsen og evalueringen af de pædagogiske

læreplaner dokumentere tegn på læring hos børnene.

Private pasningsordninger skal ikke udarbejde og evaluere

pædagogiske læreplaner og er derfor ikke omfattet af kravet.

Tilsyn

Kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med indholdet i

tilbuddene efter dagtilbudsloven. Tilsynet skal dels sikre, at

tilbuddene praktiseres i overensstemmelse med lovgivningen

–

herunder lever op til lovens formål

–

dels lever op til

kommunalbestyrelsens fastsatte mål og rammer.

Tilsynet med selvejende og udliciterede institutioner samt

puljeordninger skal bl.a. baseres på driftsaftalen. Udøvelsen

af tilsynet må derfor afvejes i forhold til den enkelte aftale.

Såfremt alle forhold, der skal føres tilsyn med, ikke

udtrykkeligt fremgår af driftsaftalen, omfatter tilsynet som

minimum de forhold, som de kommunale og private

daginstitutioner i den pågældende kommune er undergivet,

samt tilsyn med, at driftsaftalens bestemmelser overholdes.

Kommunen

skal

gennem

tilsyn

sikre,

privatinstitutionerne i kommunen lever op til de centrale og

kommunale kriterier, privatinstitutionerne er godkendt efter.

Kommunalbestyrelsen ved godkendelsen skal sikre sig, at

privatinstitutionens formål er lovligt, herunder at de

kommunale midler alene anvendes til lovlige formål.

Tilsynet omfatter ikke privatinstitutionens økonomi og

rentabilitet.

Kommunen skal føre løbende tilsyn med private

pasningsordninger, hvor forældrene modtager tilskud til brug

for ordningen. Tilsynet udøves bl.a. på baggrund af den

konkrete pasningsaftale, som kommunen har godkendt. Ift.

de sikkerhedsmæssige og hygiejniske hensyn kan der

lægges de samme retningslinjer til grund for tilsynet, som er

gældende for den kommunale dagpleje. De private

pasningsordninger er omfattet af lovens generelle

Offentlige

Private/selvejende

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

formålsbestemmelse og skal derfor blandt andet leve op til

at skabe trivsel, udvikling og læring for barnet. Dette

indebærer, at kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med, at

tilbuddene bidrager til børns trivsel, udvikling og læring.

Forældrebetaling/kommunalt

tilskud

I kommunale dagtilbud må forældrenes egenbetaling udgøre

højst 25 pct. og kommunalbestyrelsens tilskud mindst 75 pct.

budgetterede

bruttodriftsudgifter

bortset

fra

ejendomsudgifter, herunder husleje og vedligeholdelse.

Forældrebetalingen i kommunale dagtilbud kan yderligere

nedsættes gennem et eventuelt økonomisk fripladstilskud,

søskendetilskud, behandlingsmæssigt fripladstilskud samt

socialpædagogisk fripladstilskud.

For kommunale daginstitutioner beregnes tilskud og

egenbetaling

på

grundlag

budgetterede

bruttodriftsudgifter for den enkelte daginstitution eller på

grundlag

gennemsnitlige

budgetterede

bruttodriftsudgifter for daginstitutioner af samme type i

kommunen.

I den kommunal dagpleje beregnes kommunalbestyrelsens

tilskud og forældrenes egenbetaling på grundlag af de

gennemsnitlige budgetterede bruttodriftsudgifter for den

kommunale dagpleje.

Selvejende daginstitutioner er ligesom kommunale

daginstitutioner omfattet af de almindelige regler for

beregning af tilskud og forældrebetaling pr. barn (jf. kolonne

til venstre) og får omkostningerne til driften dækket i henhold

til den indgåede driftsaftale.

Derudover har institutionerne ret til at modtage et

administrationstilskud, hvis de selv ønsker at forestå

administrationen. Administrationstilskuddet fastsættes som

hovedregel på baggrund af kommunens udgifter til

administration

selvejende

udliciterede

daginstitutioner i kommunen. Findes der ikke selvejende

eller udliciterede institutioner, hvor kommunen yder tilskud til

administrationen, fastsættes administrationstilskuddet på

baggrund af en tilbagefaldsregel. Endelig kan det også

aftales, at de bygningsrelaterede udgifter afholdes af

kommunen.

Udliciterede daginstitutioner er ligesom kommunale og

selvejende daginstitutioner omfattet af de almindelige regler

for beregning af tilskud og forældrebetaling pr. barn og får

omkostningerne til driften dækket i henhold til den indgåede

aftale. Derudover kan det aftales, at kommunen afholder

den udliciterede institutions udgifter til bygninger og

administration.

Kommunens tilskud til en privatinstitution består, af et drifts-,

administrations- og bygningstilskud. Driftstilskuddet svarer

til

kommunens

gennemsnitlige

budgetterede

nettodriftsudgifter, eksklusive udgifter til støttepædagog, pr.

barn i et alderssvarende dagtilbud i kommunen. Niveauet for

bygnings- og administrationstilskuddet fastsættes på

baggrund af kommunalbestyrelsens ejendomsrelaterede

udgifter samt udgifter til administration i de selvejende og

udliciterede daginstitutioner i kommunen. Hvis der ikke i

kommunen findes selvejende eller udliciterede institutioner,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hvortil kommunen har udgifter til bygninger eller

administration,

fastsættes

administrations–

bygningstilskuddet på baggrund af en tilbagefaldsregel.

Det er udgangspunktet for tilskuddene til privatinstitutioner,

at disse fastsættes ud fra den enkelte kommunes

udgiftsniveau.

Dermed

opretholdes

kommunernes

muligheder for at styre og fastsætte udgifts- og

serviceniveauet i den enkelte kommune.

Kommunen afholder fuldt ud eventuelle udgifter til

støttepædagog.

Privatinstitutioner

fastsætter

selv

forældrebetalingens størrelse.

Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen skal til privat

dagpleje give et tilskud pr. barn. Niveauet herfor fastsættes

af kommunalbestyrelsen. Forældrenes egenbetaling kan

højst udgøre 25 pct. af den private dagplejes budgetterede

bruttodriftsudgifter som aftalt med kommunalbestyrelsen.

Kommunalbestyrelsens tilskud pr. barn og forældrenes

beregnes egenbetaling på grundlag af de budgetterede

bruttodriftsudgifter for den enkelte private dagpleje.

Der sondres mellem to typer af puljeordninger:

1. Puljeordninger i tilknytning til virksomheder beliggende i

andre kommuner, som kommunalbestyrelsen har indgået

aftale med i perioden fra den 27. juni 1992 til den 31.

december 1993.

2. Alle øvrige puljeordninger, som kommunalbestyrelsen har

indgået aftale med før 1. august 2007.

Gruppe 1

Kommunalbestyrelsen skal yde et fast tilskud pr. barn, der er

optaget i ordningen, som svarer til halvdelen af ordningens

driftsudgifter pr. plads. Dog må tilskuddet højst svare til

halvdelen af de gennemsnitlige driftsudgifter til dagtilbud for

den

pågældende

aldersgruppe

kommunen.

Kommunalbestyrelsen kan efter aftale med puljeordningen

yde et højere tilskud.

Gruppe 2

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For den anden gruppe af puljeordninger, det vil sige alle

øvrige puljeordninger gælder, at kommunalbestyrelsen skal

give et tilskud pr. barn i ordningen i henhold til den aftale,

der er indgået med puljeordningen.

Forældrenes egenbetaling for en plads til deres barn i en

puljeordning, kan for børn mellem 0 år og op til skolestart

ikke overstige mere end 25 pct. af udgifterne ved driften af

den enkelte puljeordning.

Forældrebetalingen

selvejende

udliciterede

daginstitutioner, privatinstitutioner, privat dagpleje og

puljeordninger kan yderligere nedsættes gennem et

eventuelt økonomisk fripladstilskud, søskendetilskud,

behandlingsmæssigt fripladstilskud samt socialpædagogisk

fripladstilskud.

Private pasningsordninger drives som udgangspunktet uden

offentlige midler. Forældre kan søge om tilskud på min. 75

pct. af de billigste budgetterede nettodriftsudgifter i

alderssvarende tilbud i kommunen. Dog højst 75 pct. af

forældrenes dokumenterede udgifter til pasningen.

Forældrebetalingen aftales mellem forældrene og den

private passer.

Private pasningsordninger er ikke omfattet af reglerne om

fripladstilskud,

der

ikke

stilles

samme

indholdsmæssige krav som til dagtilbuddene. Dog gælder

reglerne om søskendetilskud.

Optagelse

Det er kommunalbestyrelsen, som anviser pladser

kommunale daginstitutioner og den kommunale dagpleje.

Det er kommunalbestyrelsen, der som udgangspunkt

anviser pladser i selvejende og udliciterede daginstitutioner,

privat dagpleje og puljeordninger med mindre andet aftales.

I de tilfælde, hvor optagelseskompetencen er uddelegeret

påligger det den enkelte daginstitution eller dagpleje at

fastsætte og offentliggøre retningslinjer for optagelse.

Fastsættelsen af retningslinjerne og anvisningen af børn i

disse tilbud skal ske i tæt samarbejde med kommunen, så

det sikres, at pasningsgarantien overholdes, og at alle

forældre behandles lige.

Kommunalbestyrelsen skal tilbyde alle forældre med børn i

aldersgruppen over 26 uger og indtil barnets skolestart

pasningsgaranti i et alderssvarende tilbud under den

kommunale

forsyning

senest

tre

måneder

efter

ansøgningstidspunktet. Forældre kan desuden ønske en plads

i umiddelbar forlængelse af barslen. I disse tilfælde har

kommunalbestyrelsen fra det tidspunkt, hvor et barn er 26

uger, yderligere en frist på 4 uger til at tilbyde barnet en plads i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

dagtilbud.

Det er kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, der skal

fastsætte og offentliggøre retningslinjer for optagelse af børn i

dagtilbud. Retningslinjerne skal fastsættes ud fra lokale behov

og skal baseres på, at dagtilbud er for alle børn.

Kommunalbestyrelsen kan derfor ikke fastsætte retningslinjer,

som udelukker grupper af børn fra at få en plads i et dagtilbud.

Dette følger ligeledes af, at retningslinjerne skal være fastsat i

overensstemmelse

med

forvaltningsretlige

principper,

herunder lighedsprincippet. Det påligger desuden kommunen,

at den skal administrere optagelsen af børn efter lovlige

kriterier, og der må derfor ikke ske en diskrimination i forhold til

visse grupper af børn.

Privatinstitutioner træffer selv afgørelse om optagelse i

institutionen, og det påligger dermed den enkelte

privatinstitution at fastsætte og offentliggøre retningslinjer for

optagelse.

Privatinstitutionernes retningslinjer må ikke være i strid med

lighedsprincippet, og der må ikke ske diskrimination af børn

på

grund

etnicitet,

køn

eller

religion.

Privatinstitutionerne kan dermed ikke fastsætte retningslinjer

for optagelse eller udvikle en praksis, hvor visse grupper af

børn udelukkes fra optagelse. Privatinstitutioner er derfor

forpligtet til at optage børn, som ønsker plads i

privatinstitutionen, og som opfylder retningslinjerne for

optagelse, medmindre der ikke er ledige pladser i

institutionen.

De private pasningsordninger træffer selv beslutning om

optagelse af børn, da ordningen er baseret på en indgået

aftale mellem forældrene og den enkelte private

pasningsordning. Der gælder ikke på samme måde som for

dagtilbuddene regler for fastsættelsen af retningslinjer for

optagelse i ordningerne.

Forældreindflydelse

I kommunale daginstitutioner har forældrene ret til at få

oprettet en forældrebestyrelse med et flertal af valgte forældre.

Forældrebestyrelsen er sikret en minimumskompetence, som

omfatter:

Principperne for daginstitutionens arbejde

Principperne for anvendelsen af en budgetramme

Indstillingsret samt ret til deltagelse ved ansættelsen

af ledelsen

Indstillingsret ved ansættelsen af personale

Eventuelt fravalg af et sundt frokostmåltid

I kommunal dagpleje har forældrene ret til at få oprettet en

forældrebestyrelse

for

den

kommunale

dagpleje.

Kommunalbestyrelsen

kan

beslutte

tilrettelægge

dagplejestrukturen og forældreindflydelsen, så der enten

etableres én samlet forældrebestyrelse for hele den

kommunale dagpleje, eller flere forældrebestyrelser, der fx

Rammerne

for

forældreindflydelsen

selvejende

daginstitutioner er fastsat i dagtilbudsloven, men er

nærmere

tilrettelagt

institutionens

vedtægt.

Forældreindflydelsen skal dog som minimum svare til

forældreindflydelsen i kommunale daginstitutioner.

Forældreindflydelsen i selvejende daginstitutioner

tilrettelægges på to forskellige måder:

kan

–

En enstrenget model: Den enstrengede model betyder, at

der findes én (institutions)bestyrelse med et flertal af valgte

forældre. Institutionsbestyrelsen har arbejdsgiveransvaret og

det økonomiske ansvar, herunder dispositionsret i henhold

til vedtægten for den selvejende institutions formue.

Herudover skal forældrebestyrelsen som minimum have

indflydelse

på

elementer,

som

indgår

minimumskompetencen i de kommunale daginstitutioner.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

følger distrikter m.v. i kommunen.

Forældrebestyrelsens minimumskompetence i den kommunale

dagpleje omfatter:

Principper for arbejdet i den kommunale dagpleje

Principper for anvendelsen af en budgetramme

Indstillingsret samt ret til deltagelse ved ansættelsen

af ledelsen

Indstillingsret ved ansættelsen af personale i den

kommunale dagpleje

–

En tostrenget model: Den tostrengede model anvendes i

de tilfælde, hvor der ikke er et flertal af forældre i

institutionsbestyrelsen. Der findes i disse situationer både en

forældrebestyrelse og en institutionsbestyrelse - med hver

sin kompetence. Forældrebestyrelsen i den tostrengede

model har den samme minimumskompetence som

forældrebestyrelserne i kommunale institutioner.

Retten til at få oprettet en forældrebestyrelse med et flertal

af valgte forældre i udliciterede daginstitutioner følger

reglerne for kommunale og selvejende daginstitutioner

(tostrenget model)

–

herunder i ft.de fastsatte

minimumskompetencer.

I forbindelse med kommunalbestyrelsens godkendelse af en

privatinstitution skal kommunalbestyrelsen påse, at

forældrene sikres en indflydelse, der svarer til

forældreindflydelsen i selvejende daginstitutioner.

Modsat forældrene i kommunale, selvejende og udliciterede

daginstitutioner har forældrene ikke ret til at få oprettet en

decideret forældrebestyrelse med et flertal af valgte

forældre. Kommunalbestyrelsen har således ikke indflydelse

på

sammensætningen

tilrettelæggelsen

forældreindflydelsen i privatinstitutioner, og leverandøren af

privatinstitutionen kan derfor tilrettelægge indflydelsen selv.

I forbindelse med indgåelse af aftale med en privat dagpleje

skal kommunalbestyrelsen sikre, at forældrene får

indflydelse på dagplejens arbejde med børnene.

Kommunalbestyrelsen kan i denne forbindelse tage

udgangspunkt i den indflydelse, som forældrebestyrelsen

har

den

kommunale

dagpleje

–

herunder

forældrebestyrelsens minimumskompetencer.

Reglerne for forældreindflydelse i puljeordninger svarer til

reglerne for forældreindflydelse i selvejende daginstitutioner

(den tostrengede model).

Private pasningsordninger er ikke omfattet af reglerne om

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forældreindflydelse.

Serviceloven

Afregning ifm frit valg af

hjemmehjælp

Ved kommunalbestyrelsens tilrettelæggelse af borgerens frie

valg af leverandør af hjemmehjælp efter servicelovens § 91

gælder udbudsdirektivet, tilbudsloven og EUF-traktatens

principper (udbudsreglerne). Efter udbudsreglerne har

kommunalbestyrelsen mulighed for ved et udbud at vælge, at

den kommunale leverandør står uden for udbuddet, hvorefter

der vil kunne være forskel i afregningen af hhv. den

kommunale og de private leverandører.

Hvis den kommunale leverandør ikke har deltaget i udbuddet,

afregnes den kommunale leverandør til en pris, der afspejler

den kommunale leverandørvirksomheds gennemsnitlige,

langsigtede omkostninger ved at producere og levere

tilbuddet.

Kommunalbestyrelsen

har

forsyningsforpligtelsen

på

personlige pleje, praktisk hjælp og madservice, jf.

servicelovens § 83. Derfor er det væsentligt, at kommunen kan

være leverandør. Herved fastholder kommunalbestyrelsen

også viden og kompetencer til at løse opgaven med at udføre

hjemmehjælp.

Ved kommunalbestyrelsens tilrettelæggelse af borgerens

frie valg af leverandør af hjemmehjælp efter servicelovens §

91 gælder udbudsdirektivet, tilbudsloven og EUF-traktatens

principper (udbudsreglerne). Efter udbudsreglerne har

kommunalbestyrelsen mulighed for ved et udbud at vælge,

at den kommunale leverandør står uden for udbuddet,

hvorefter der vil kunne være forskel i afregningen af hhv.

den kommunale og de private leverandører.

De private leverandører afregnes på baggrund af udbuddet.

Takster for ydelser

Hovedparten af kommunalt drevne tilbud er omfattet af regler

for prisfastsættelse gennem omkostningsbaserede takster.

Taksterne fastsættes med udgangspunkt i det enkelte tilbuds

gennemsnitlige langsigtede omkostninger. I takstberegningen

indgår:

–

Direkte og indirekte driftsomkostninger, herunder løn,

udvikling og uddannelse, bygnings- og lokaleomkostninger

samt forrentning af kapital m.v.

–

En andel af kommunens centrale ledelse og administration.

–

Indtægter fra salg af producerede ydelser.

–

Brugerbetaling for valgfri ydelser.

–

Indregning af evt. over- eller underskud fra tidligere år efter

nærmere retningslinjer fra kommunalbestyrelsen.

For private tilbud er der ikke fastsat regler om beregning af

takster, men det er forudsat, at tilbuddene beregner takster

på baggrund af det budget, som er godkendt af socialtilsynet

for så vidt angår de tilbud, der er omfattet af lov om

socialtilsyn.

Taksterne skal oplyses på Tilbudsportalen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Reglerne for takstberegning på regionale tilbud fremgår af

regionernes budget- og regnskabssystem. Regelsættet svarer

overordnet set til reglerne for kommunale tilbud.

Taksten for det enkelte regionale tilbud fastsættes på

baggrund af de samlede omkostninger, regionen vil have for

typen af tilbud i forhold til rammeaftalen med kommunerne.

Taksterne skal oplyses på Tilbudsportalen.

Rammeaftaler

Regionale tilbud efter serviceloven samt kommunale tilbud

efter loven, som ikke alene benyttes af driftskommunen indgår

i de rammeaftaler på det sociale område og det almene

ældreboligområde, som en gang årligt indgås mellem

regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen.

Reglerne om rammeaftaler sætter rammerne for samarbejdet

kommunalbestyrelserne imellem og med regionsrådet med

henblik på at sikre den faglige udvikling, styring og

koordinering af de offentlige tilbud, der ligger inden for den

enkelte region.

Rammeaftalerne er et redskab for kommunalbestyrelserne i

regionerne til på tværs af kommunegrænser at styre faglig

udvikling, kapacitet og økonomi, herunder takstudvikling.

Rammeaftalerne skal således understøtte kommunerne i at

varetage deres myndighedsansvar, idet de som myndighed

har ansvaret for, at der er det nødvendige antal tilbud til at

dække behovene.

Rammeaftalerne

binder

kommunalbestyrelser

rammeaftalernes indhold.

Tilsyn

med

kommunale

opgaver efter §§ 83 og 86

på

aftaleretligt

grundlag

regionsråd

forhold

til

Private tilbud indgår ikke i rammeaftalerne, og de private

tilbud og leverandører er derfor heller ikke bundet af

aftalerne. Aftalerne kan dog have en afsmittende effekt for

de private leverandører, da aftalerne i høj grad kommer til at

angive de rammer, som området kommer til at udvikle sig

indenfor. De private leverandører vil derfor kunne bruge

rammeaftalerne til at orientere sig om kommunernes behov

og krav, og har dermed mulighed for at indrette deres tilbud

herefter.

Efter servicelovens § 151 har den stedlige kommune pligt til at

føre tilsyn med, at de kommunale opgaver efter §§ 83 og 86

løses

overensstemmelse

med

afgørelser,

kommunalbestyrelsen har truffet efter disse bestemmelser og i

henhold til kommunens vedtagne kvalitetsstandarder. Som led

i tilsynsforpligtelsen skal kommunalbestyrelsen hvert år

foretage mindst ét uanmeldt besøg på plejehjem mv., og i

Der gælder særskilte bestemmelser for tilsyn i forhold til

friplejeboliger i servicelovens § 151 a og § 151 b. Efter

servicelovens § 151 påhviler pligten til at følge op på

enkeltsager og føre tilsyn, jf. servicelovens § 148, stk. 1 og 2

og § 151, stk. 1, for lejere og beboere i friplejeboliger

kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor friplejeboligerne

ligger.

Som

led

tilsynsforpligtelsen

skal

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

andre tilsvarende boligenheder i kommunen.

kommunalbestyrelserne hvert år foretage mindst ét

uanmeldt tilsynsbesøg i friplejeboligerne. Som led i hvert

tilsynsbesøg skal kommunalbestyrelsen sikrer, at den

service, der generelt leveres i friplejeboligbebyggelsen, er i

overensstemmelse

med

friplejeboligleverandørens

certifikation.

Bestemmelserne

beliggenhedskommunens

tilsynsopgaver for friplejeboligerne skal dels sikre, at

kommunalbestyrelsen har samme myndighedsansvar for at

føre tilsyn med de kommunale opgaver i friplejeboligerne,

som den har i kommunale boliger dels sikre, at

friplejeboligleverandøren leverer i overensstemmelse med

afgørelsen og certifikationen.

Efter servicelovens § 151 b skal kommunalbestyrelsen

orientere borgeren og den kommune, der har truffet

afgørelse efter denne lov, hvis denne ikke er identisk med

beliggenhedskommunen, hvis kommunalbestyrelsen ved

tilsynsbesøget i friplejeboligerne konstaterer, at borgeren

ikke modtager den hjælp, som denne efter afgørelsen har

krav

på.

Kommunalbestyrelsen

kan

meddele

friplejeboligleverandøren de påbud, som er nødvendige for

at sikre, at hjælpen leveres i overensstemmelse med

afgørelsen.

Kommunalbestyrelsen

skal

meddele

friplejeleverandøren, at undladelse af at levere hjælpen i

overensstemmelse

med

afgørelsen

kan

medføre

indberetning

til

Socialstyrelsen.

Hvis

friplejeboligleverandøren ikke efterkommer påbuddet,

indberetter kommunalbestyrelsen straks forholdet til

Socialstyrelsen.

Lov om socialtilsyn

Organisatoriske forhold

Det er en betingelse for godkendelse af private tilbud, der

ikke er organiseret som enkeltmandsvirksomheder, at

tilbuddet har en vedtægt, der opfylder kravene i lov om

socialtilsyn § 13, stk. 2. Socialtilsynet skal sikre sig, at

vedtægterne indeholder de regler og procedurer, som

fremgår af bestemmelsen, men skal ikke derudover

godkende vedtægter eller vedtægtsændringer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvis et privat tilbud er organiseret med en bestyrelse skal

tilbuddets vedtægter indeholde regler om bestyrelsens

sammensætning. Tilbuddets leder og dennes nærtstående

kan således ikke udgøre flertallet i bestyrelsen, og mindst ét

medlem skal være uafhængigt af lederen.

Socialtilsynet skal alene sikre sig, at kravet er opfyldt, men

skal

ikke

derudover

godkende

bestyrelsens

sammensætning.

Der gælder særlige regler for godkendelse af vedtægter for

tilbud organiseret som fonde. Fondens midler må kun

anvendes i overensstemmelse med fondens formål, som det

er formuleret i vedtægterne. Socialtilsynet skal påse, at de

økonomiske

dispositioner

følger

betingelserne

for

godkendelse af fonden.

Økonomi

Kommunale og regionale tilbud skal udarbejde budget for det

enkelte tilbud.

Private koncerner og koncernlignende konstruktioner skal

udarbejde et budget både for de enkelte tilbud og for den

samlede koncern, hvoraf bl.a. pengestrømmene mellem

koncernens enkelte dele skal fremgå. Det er en

forudsætning for godkendelse af budgettet, at afregninger

mellem tilbuddet og andre enheder inden for koncernen sker

på markedsvilkår.

Private tilbud skal aflægge årsregnskab i overensstemmelse

med

reglerne

årsregnskabslovens

afsnit

II,

Regnskabsklasse A, medmindre andet følger af særlige

regler. Hvis tilbuddets balancesum, nettoomsætning og

gennemsnitligt antal medarbejdere overstiger grænser

fastsat i § 4 i årsregnskabsloven, skal årsregnskabet

aflægges i overensstemmelse med årsregnskabslovens

afsnit III, Regnskabsklasse B.

Socialtilsynet kan stille yderligere krav til det enkelte tilbuds

regnskabsaflæggelse, hvis det i særlige tilfælde vurderes

nødvendigt for at sikre tilstrækkelig gennemskuelighed i

tilbuddets økonomi.

Revision

Det følger af gældende regler om den kommunale og

regionale revision, at kommunale og regionale tilbud omfattet

Alle private tilbud skal have deres regnskaber revideret af en

godkendt revisor.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

af lov om socialtilsyn, er omfattet af den kommunale eller

regionale revision.