Svar:

Jeg kan oplyse, at der mellem Folketingets partier den 22. maj 2013 blevindgået en aftale om en forstærket indsats for bortførte børn på baggrund afen nærmere beskrivelse af den fremadrettede indsats i disse sager.Som opfølgning på den politiske aftale blev der i ministeriet afholdt et sta-tusmøde med partierne den 21. november 2013. På mødet gennemgik mini-steriet status for implementeringen af den nye Koordinationsenhed for bort-førte børn, der oprettes i ministeriet i 1. kvartal 2014, og den indsats, derallerede i dag ydes i igangværende og nyoprettede sager om børnebortfø-relse.Koordinationsenhedens konkrete opgavevaretagelse er således detaljeretbeskrevet forud for indgåelse af den politiske aftale. Om rammerne for den-ne indsats og herunder, hvornår en efterladt forælder kan få hjælp, vejled-ning og støtte,kan jeg henvisetil tidligere besvarelser af 21. februar 2014 påspørgsmål nr. 219 og spørgsmål nr. 220(SOU alm. del), hvor rammerne foropgavevaretagelsen er beskrevet.

Af besvarelserne fremgik det, at hvis en forælder flytter til udlandet med sitbarn uden, at den anden forælder har givet sit samtykke til det, kan der væretale om en ulovlig børnebortførelse. Det vil være tilfældet, hvis der er fællesforældremyndighed, eller hvis den forælder, der er flyttet til udlandet medbarnet, slet ikke har del i forældremyndigheden.I sådanne tilfælde har den efterladte forælder mulighed for at kontakte Koor-dinationsenheden for Børnebortførelser i Ministeriet for Børn, Ligestilling,Integration og Sociale Forhold, der vil vejlede om mulighederne for at fåbarnet bragt tilbage til Danmark.Hvis barnet er bragt til et land, som Danmark samarbejder med efter Haa-gerkonventionen af 25. oktober 1980 om de civilretlige virkninger af interna-tionale barnebortførelser, kan den efterladte forælder anmode om at få bar-net tilbagegivet efter konventionen. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integra-tion og Sociale Forhold er dansk centralmyndighed i forhold til konventionenog sørger for at starte en sag om tilbagegivelse af barnet og vejleder i øvrigtden efterladte forælder om blandt andet sagsgangen og muligheden for at fåretshjælp. Desuden koordinerer Koordinationsenheden sagsgangen medandre danske myndigheder.Har Danmark ikke et konventionsretligt samarbejde med det pågældendeland, vil Udenrigsministeriet søge at bidrage til forsoning og kontakt mellemforældrene, så de sammen kan finde en mindelig løsning i barnets interesse.Udenrigsministeriets håndtering af sagen sker i tæt samarbejde med Koor-dinationsenheden.Hvis den forælder, der er flyttet til udlandet med sit barn, har eneforældre-myndighed over barnet, er der ikke krav om, at den anden forælder skalsamtykke til udrejsen. Der vil således ikke være tale om en ulovlig børne-bortførelse.I sådanne tilfælde vil det som udgangspunkt være reglerne i det land, sombarnet nu har bopæl i, der er gældende. Den efterladte forælder vil såledeskunne søge om fastsættelse af samvær med barnet eller anlægge en sagom bopæl eller forældremyndighed i det pågældende land.Er barnet udrejst til et land, som Danmark har et konventionssamarbejdemed, kan Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholdsom centralmyndighed hjælpe med at sende en ansøgning om fastsættelseaf samvær til de relevante myndigheder i det pågældende land.Har Danmark ikke et konventionsretligt samarbejde med det land, som bar-net nu har bopæl i, kan Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Socia-le Forhold bistå med kontakt til Udenrigsministeriet, der via den danske re-

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 17. februar

2014følger hermed ministeren for børn, ligestilling, integration og soci-

ale forholds endelige svar på spørgsmål nr. 226 (SOU alm. del).

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).

Spørgsmål nr. 226:

Svar: