Svar:

Ved en friplejebolig forstås en udlejningsbolig uden for den kommunale bo-ligforsyning, hvor der til den samlede bebyggelse hører servicearealer forpersoner med behov for omfattende service og pleje efter lov om social ser-vice. Dette følger af lov om friplejeboliger § 1.Bestemmelsen fastslår, at friplejeboliger er et privat alternativ for borgeren tilde eksisterende plejehjem, plejeboliger m.v. efter serviceloven, ældrebolig-loven og almenboligloven, hvor kommunen har anvisningsretten.Målgruppen for friplejeboliger er ældre, sindslidende, personer med handi-cap og andre, der har behov for en plejebolig eller en lignende boligform.Alle personer, der er visiteret til en plejebolig eller en lignende boligform, kanvælge at blive lejer i en friplejebolig frem for at tage ophold i en plejebolig,der er kommunal anvisningsret til.En visitation til en lignede boligform erældreboliger, jf. § 17 i lov om boliger for ældre og personer med handicap,med tilhørende servicearealer, ustøttede private plejeboliger, jf. § 1, stk. 5, ilov om leje, længerevarende botilbud, jf. § 108 i lov om social service, pleje-hjemsboliger, jf. § 192 i lov om social service og andre tilsvarende boliger

målrettet personer med behov for en plejebolig. Friplejeboliger er såledesogså et privat alternativ til botilbud efter servicelovens § 108.Det er kommunalbestyrelsen, der vurderer, om borgeren opfylder betingel-serne for at blive visiteret til en plejebolig. Hvis borgeren opfylder disse be-tingelser, kan den pågældende gøre brug af retten til at vælge at indgå leje-aftale med en friplejeboligleverandør.Retten til frit at vælge at indgå lejeaftale med en friplejeboligleverandør gæl-der uanset friplejeboligernes beliggenhed. Dette indebærer, at borgeren kanvælge mellem friplejeboliger i opholdskommunen og i andre kommuner.Borgeren skal kun opfylde visitationskravene til en plejebolig eller en lignen-de boligform i opholdskommunen og ikke i beliggenhedskommunen, hvisdenne er en anden kommune end borgerens opholdskommune.Visitationen til en plejebolig eller en lignende boligform giver ikke borgeren etretskrav på at flytte i en friplejebolig. Da der er tale om private boliger udenkommunal anvisningsret, er der op til friplejeboligleverandøren selv, hvemboligerne udlejes til.Er den friplejeboligleverandør, som borgeren ønsker, ikke fuldt ud certificerettil at levere de ydelser, som opholdskommunen har truffet afgørelse om, skalkommunen træffe afgørelse om, at borgeren ikke kan vælge den pågælden-de friplejebolig. Borgeren vil kunne klage over afgørelsen til Ankestyrelsen,der tager stilling til, om friplejeboligleverandørens certifikation omfatter allede tilbud, som borgeren efter afgørelsen har krav på.

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgsbrev af13. februar

2014følger hermed det endelige svar fra ministeren for børn, ligestil-

ling, integration og sociale forholdspå spørgsmål nr. 223(SOU alm.

del).

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).

Spørgsmål nr. 223:

Svar: