Under henvisning til Folketingets Socialudvalgsbrev af10. februar

2014følger hermed minister for børn, ligestilling, integration og sociale

forholds endelige svarpå spørgsmål nr.217(SOU alm. del).

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF)

Spørgsmål nr. 217:

”Vil ministeren udregne omkostningerne ved, at borgere, der ikke har for-bedretderes funktionsevne, får opsættende virkning i klagesager, og finderministerendet rimeligt med opsættende virkning i de sager, hvor borgere ikkehar forbedretderes livssituation, herunder funktionsevne m.m?”

Svar:

Som det også fremgår af bl.a. min besvarelse af 11. februar 2013 afspørgsmål 141,er det afgørende efter min opfattelse, at kommunerne træfferde rigtige afgørelser i første omgang, så borgerne med det samme får denydelse, de har ret til efter lovgivningen. Derfor er der taget en række initiati-ver for at styrke Ankestyrelsens vejledning af kommunerne og de kommuna-le sagsbehandlere.At indføre regler om opsættende virkning som anført i spørgsmålet finder jegderimod ikke vil være rimeligt eller hensigtsmæssigt.Indføres regler om op-sættende virkning, må der forventes et øget pres på klagesystemet og væ-sentlige meromkostninger.Udgangspunktet efter retssikkerhedslovens § 72 er, at klager over afgørelserpå det sociale område ikke har opsættende virkning.Indførelse af opsættende virkning som nævnt i spørgsmålet ville indebære,at alle klager over kommunale afgørelser ville få opsættende virkningi detomfang, afgørelserne ikke skyldes ændrede forhold hos borgeren. Det villegælde også i de sager, hvor Ankestyrelsens afgørelse senere viser, at

kommunens afgørelse var rigtig, og borgeren ikke havde ret til en højereydelse.Ankestyrelsens ankestatistik viser, at af de 10.466 klagesager på servicelo-vens område, der blev afgjort af de sociale nævn i 2012, blev 6.542 stadfæ-stet, 2.036 afvist eller henvist, 1.819. hjemvist til fornyet behandling og 1.070sager ændret eller ophævet.Det er ikke muligt at foretage en præcis opgørelse over merudgifterne ved atindføre en ret til opsættende virkning i klagesager, hvor borgere ikke harforbedret deres livssituation, herunder funktionsevne.Ministeriet er ikke i besiddelse af tal for, i hvor mange klagesager kommu-nens afgørelse er begrundet i andre forhold end ændrede forhold hos borge-ren, og dermed tal for, i hvor mange af sager der skulle indføres opsættendevirkning. Samtidig må det forventes, at opsættende virkning vil medføre enbetydelig stigning i antallet af klagesager, da borgeren, uanset udfaldet afklagesagen, vil have fordel af uændret støtte i klageperioden.Jeg mener derfor, at opsættende virkning af klager fortsat må afgrænses tilde særligt indgribende situationer, der fremgår af retssikkerhedslovens § 72.