SOU, Alm.del - 2013-14 - Endeligt svar på spørgsmål 216: Spm. om en status på regeringens overvejelser i forbindelse med behandling af behandlingsafvisende inhabile patienter, til ministeren for sundhed og forebyggelse

Folketingets Socialudvalg har den 10. februar 2014 stillet følgende spørgsmålnr. 216 (Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyggelse, som hermed be-svares.Spørgsmål nr. 216:”Vil ministeren – evt. i samarbejde med ministeren for børn, ligestilling, integra-tion og sociale forhold - give en status på regeringens overvejelser i forbindel-se med behandling af behandlingsafvisende inhabile patienter?”Svar:Spørgsmålet om muligheden for at kunne gennemføre en sundhedsfaglig be-handling af patienter, der ikke forstår konsekvenserne af at afvise behandlin-gen, er et vigtigt spørgsmål om afvejning af hensynet til inhabile patientersselvbestemmelsesret og muligheden for at sikre disse patienter den fornødneomsorg og sundhedsfaglige pleje.Det er samtidigt et vanskeligt spørgsmål. Derfor er jeg også glad for, at der lø-bende er drøftelser herom i en bred kreds af folketingspolitikere, senest på etmøde den 27. februar 2014. Jeg ser opgaven, der ligger foran os som politike-re, at gøre os grundige overvejelser om, hvordan der vil kunne etableres enordning, der samtidigt sikrer de berørte inhabile patienter den fornødne rets-sikkerhed og beskyttelse.Mit indtryk fra de politiske drøftelser er, at der er enighed om, at sagen er forvigtig til forhastede konklusioner. Derfor vil jeg også afvente resultatet af enevaluering af de norske regler om magtanvendelse, som forventes afsluttet i 1.halvår af 2014 før jeg tager endeligt stilling til, om og hvordan afvejningen afde to hensyn bør reguleres på sundhedsområdet.De foreløbige meldinger fra Norge understøtter, at det ikke er ukompliceret re-gulering, vi drøfter. De norske myndigheder oplyser, at deres regler indeholderen del vurderinger, som tilsyneladende viser sig vanskelige for den enkeltesundhedsperson.Frem mod afslutning af evalueringen arbejder mit ministerium fortsat med atkonkretisere mulige modeller, og der pågår også fortsatte drøftelser med enkreds af relevante fag- og patientorganisationer. Jeg vil også tage initiativ til atkonkretisere overvejelserne yderligere med inddragelse af bl.a. Ministeriet forBørn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, for en drøftelse af et muligtsamspil med de regler om magtanvendelse i relation til fx personlig og praktiskhjælp, der allerede i dag findes for socialområdet i lov om social service.