Under henvisning til Folketingets Socialudvalgsbrev af7. februar

2014følger hermed ministeren for børn, ligestilling, integration og soci-

ale forholds endelige svarpå spørgsmål nr.207(SOU alm. del).

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Vigsø Bagge (SF).

Spørgsmål nr. 207:

”Mener ministeren, at det er i tråd med tankerne om at ligestille mænds ogkvinders rettigheder, at lovgivningen er udtryk for ”en generel træghed i for-hold til mænds rettigheder til deres børn,” sådan som en ligestillingsforskerfor nylig udtalte i Kristeligt Dagblad?”

Svar:

I artiklen i Kristeligt Dagblad anfører en ligestillingsforsker, at den nuværen-de praksis for genoptagelse af faderskabssager er problematisk og udtrykfor en generel træghed i forhold til mænds rettigheder til deres børn. Kvindener stadigvæk betragtet som den mest kompetente forælder. Ligestillingsfor-skeren anfører videre, at der i forhold til kunstig befrugtning lægges storvægtpå, at barnet skal kunnefinde sine biologiske forældre, og han undrer sigover, hvorfor det skal væresværere at finde den rigtigeforælder for andrebørn. En kvinde kan besluttesig for at holde faderskabetskjult, og det giverhende enstor magt. I så mange andresammenhænge handler detom barnetsinteresse i at kendesine forældre, så det er efter forskerens opfattelse barsk,at man lukker mulighedenfor at omstøde faderskabetså tidligt.Jeg har i min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 204 redegjort for deforskellige hensyn, der ligger til grund for børnelovens regler om fastslåelseaf faderskab og om genoptagelse af faderskabssager. Som det fremgår afredegørelsen har loven fokus på hensynet til barnet, mens hensynet til for-ældrene kommer i anden række.

Det grundlæggende hensyn bag faderskabsreglerne er, at et barn så vidtmuligt får en far. Det søges derfor som udgangspunkt fastslået, hvem der erbarnets genetiske far. Dette udgangspunkt fraviges dog i en række situatio-ner, bl.a. af den såkaldte ”anerkendelseslære”. Der er således situationer,hvor det retlige faderskab fastholdes, selvom det godtgøres, at den pågæl-dende mand ikke genetisk er far til barnet.Dette kan imidlertid ikke sammenlignes med muligheden for et barn, der erblevet til ved assisteret reproduktion(tidligere kaldet kunstig befrugtning), tilat få oplyst, hvem der er dets genetiske far.Reglerne om faderskab til børn, der er blevet til ved assisteret reproduktion,findes i § 27 i børneloven. Det følger af denne bestemmelse, at når en kvin-de er blevet behandlet med assisteret reproduktion af en sundhedspersonm.v., anses hendes ægtefælle m.v. som barnets retlige far, hvis han hargivet samtykke til behandlingen, og barnet må antages at være blevet til veddenne.Barnet har i et vist omfang mulighed for at få oplyst, hvem der er dets gene-tiske far, men dette ændrer ikke ved, hvem der er barnets retlige far.Det er min opfattelse, at det for så vidt angår udformningen af reglerne omfaderskab bør være barnet, der er omdrejningspunktet.