Socialudvalget 2013-14
SOU Alm.del
Offentligt
1348521_0001.png
1348521_0002.png
Folketingets Socialudvalg
DepartementetHolmens Kanal 221060 København K
Tlf. 3392 9300
Dato:20. marts 2014
Fax. 3393 2518E-mail [email protected]

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgsbrev af7. februar

2014følger hermed ministeren for børn, ligestilling, integration og soci-

ale forholds endelige svarpå spørgsmål nr.204(SOU alm. del).

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Vigsø Bagge (SF).

Ansvarlig: lthSagsnr.2014 - 1169

Spørgsmål nr. 204:

”Mener ministeren, at det er rimeligt, at det trods DNA-beviser er næstenumuligt at få omstødt et faderskab, hvis begæringen først fremsættes 6 må-neder efter fødslen?”

Svar:

Hovedhensynet bag reglerne i børneloven om behandlingen af faderskabs-sager er, at et barn så vidt muligt skal have en far. Det anses således gene-relt for bedst for et barn, at det retligt har to forældre. Det skal derfor somudgangspunkt søges fastslået, hvem der er barnets genetiske far. Loven harpå denne måde fokus på hensynet til barnet, mens hensynet til forældrenekommer i anden række.Udgangspunktet om fastslåelse af genetisk faderskab fraviges, når barnetfødes i et ægteskab, eller en mand accepterer at være far til barnet. Ud-gangspunktet fraviges endvidere af den såkaldte ”anerkendelseslære”. An-erkendelseslæren indebærer, at hverken barnets mor eller far vilkårligt skalkunne anfægte faderskabet,navnlig ikkenår de med kendskab til eller for-modning om, at manden ikke er barnets genetiske far, alligevel har behand-let barnet som mandens barn.Reglerne om faderskab bygger således på en række overordnede hensynog en balancering af disse og parternes interesser over for hinanden. Jeg erenig i disse overordnede hensyn, som har som overordnet fokus at tagehensyn til, hvad der generelt må antages at være for bedst for barnet.
2
I forhold til spørgsmålet om genoptagelse af faderskabssager mener jeg, atdet generelt er vigtigt for et barn, at hverken dets far eller mor i forbindelsemed afslutningen af et parforhold har fri mulighed for at søge faderskabetændret med den virkning, at barnets bånd til sin far ophæves, navnlig ikke isituationer hvor parterne har behandlet barnet sombarn af manden. Vedafgørelsen af en anmodning om genoptagelse af en faderskabssag skalmyndighederne derfor foretage en konkret vurdering af parternes forhold oginteresser i, at faderskabet genovervejes, eller at det fastholdes, selvom derforeligger oplysninger om, at den pågældende mand ikke er genetisk far tilbarnet.Jeg skal i den forbindelse understrege, at faderskabslovgivningen alleredeforud for børneloven fuldt ud tog højde for muligheden for at foretage rets-genetiske undersøgelser, herunder DNA-test, og at dette er videreført i degældende regler.De problemstillinger, der ligger til grund for spørgsmålet, og de konkretesager, der har været omtalt i medierne, har naturligvis gjort indtryk på mig,og de vil indgå i ministerietsovervejelser om eventuelle ændringer på fader-skabsområdet.De regler om faderskab, som dette svar bygger på, er beskrevet i vedlagtenotat.
Manu Sareen/ Malene Vestergaard

Bilag:

Notat om de relevante regler i børneloven om faderskab