(Bilag til besvarelsen af spørgsmål nr. 204 (SOU alm. del))
1.
Reglerne om faderskab findes i børneloven. Loven er fra 2001, hvor densregler blev gennemgribende revideret i forhold til den hidtil gældende lovgiv-ning.Børneloven inddeler behandlingen af faderskabssager i fire faser:Registrering af faderskab ved personregisterførerenFaderskabssag ved StatsforvaltningenFaderskabssag ved rettenGenoptagelse af faderskabssagReglerne herom og hensynene bag dem beskrives i det følgende, idet der dogses bort fra reglerne om medmoderskab.
2.
Alle fødsler i Danmark indberettes til personregisterføreren, der ved registre-ringen af fødslen også kan registrerer faderskabet til barnet. Fødes et barn afen gift kvinde, kan ægtemanden som udgangspunkt registreres som far til bar-net, og fødes et barn af en ugift kvinde, anses en mand som far til barnet, hvishan og moren ved indlevering af en omsorgs- og ansvarserklæring erklærer, atde sammen vil varetage omsorgen og ansvaret for barnet. Ved registreringenaf faderskab undersøges det ikke, om den pågældende mand er genetisk far tilbarnet.
3.
Hvis personregisterføreren ikke registrerer en mand som far til barnet, vide-resendes sagen til Statsforvaltningen, der indleder faderskabssag.Inden 6 måneder efter barnets fødsel kan barnets mor eller far også anmodeStatsforvaltningen om at rejse faderskabssag.Under en faderskabssag har moren som udgangspunkt pligt til at oplyse, hvemder kan være barnets far. Til brug for behandlingen af sagen kan Statsforvalt-ningen med parternes accept iværksætte retsgenetiske undersøgelser.En mand kan over for Statsforvaltningen anerkende faderskabet til barnet. An-erkendelsen sker ikke nødvendigvis på baggrund af retsgenetiske undersøgel-ser.
Side1af2
4.
Hvis faderskabet ikke anerkendes for Statsforvaltningen, eller Statsforvalt-ningen finder det betænkeligt at fortsætte behandlingen af sagen, indbringessagen for retten.Under en retssag om faderskab har moren pligt til at oplyse, hvem der kanvære barnets far. Retten kan til brug for behandlingen af sagen bestemme, atder skal gennemføres retsgenetiske undersøgelser.En mand dømmes som far, hvis han efter retsgenetiske undersøgelser utvivl-somt er barnets far. Hvis der ikke er foretaget retsgenetiske undersøgelser,eller hvis resultatet af undersøgelserne ikke er klart, dømmes en mand som far,hvis han har haft seksuelt forhold til moderen i den periode, hvor hun blev gra-vid, og der ikke foreligger omstændigheder, der gør det usandsynligt, at han erbarnets far.
5.
Selvom faderskabet til et barn er fastslået, kan barnets mor og far anmodeStatsforvaltningen om genoptagelse af faderskabssagen.Når faderskabet er fastslået, kan moren eller faren inden 3 år efter barnetsfødsel anmode om, at sagen genoptages, hvis der er fremkommet oplysningerom omstændigheder, der kan antages at ville give sagen et andet udfald, ellerder i øvrigt er særlig anledning til at antage, at sagen vil få et andet udfald. Vedafgørelser herom tillægges det bl.a. navnlig betydning, om faren med kendskabtil eller formodning om de omstændigheder, der rejser tvivl om hans faderskabtil barnet, har anerkendt barnet ved at behandle det som sit, om moderen medkendskab til eller formodning om de omstændigheder, der rejser tvivl om fader-skabet til barnet har ladet faren behandle barnet som sit, om en part ikke indenrimelig tid har anmodet om genoptagelse, og om barnet kan forventes at ville fåen far, hvis sagen genoptages.Genoptagelse efter udløbet af 3 års fristen tillades, hvis der anføres ganskesærlige grunde til, at anmodningen ikke er fremsat tidligere, omstændigheder-ne i øvrigt i høj grad taler for genoptagelse, og det må antages, at en fornyetbehandling af sagen ikke vil medføre væsentlige ulemper for barnet.Statsforvaltningens afgørelser om genoptagelse af faderskab kan inden fireuger efter Statsforvaltningens afgørelse indbringes for retten.
Side 2 af 2Dokument: d:\f2\temp\pdfgenerator\0arqtpeo.qix.docx
