SOU, Alm.del - 2013-14 - Endeligt svar på spørgsmål 201: MFU spm. om omkostningerne ved, at kommunerne i alle anbringelsessager skal gennemføre et forløb med familierådslagning, inden der træffes afgørelse om endelig anbringelse, hvis det forudsættes, at et sådant forløb varer hhv. 5, 10 eller 15 timer, til ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgsbrev af7. februar2014følger hermed ministeren for børn, ligestilling, integration og soci-ale forholds endelige svarpå spørgsmål nr.201(SOU Alm. del).Spørgsmålet er stillet efter ønske fraTorben Hansen (S)

Spørgsmål nr. 201:”Vil ministeren redegøre for omkostningerne ved, at kommunerne i alle an-bringelsessager skal gennemføre et forløb med familierådslagning, indender træffes afgørelse om endelig anbringelse, hvis det forudsættes, at etsådant forløb varer hhv. 5, 10 eller 15 timer?”

Svar:Det følger af de gældende bestemmelser i serviceloven, at kommunerne udfra behovene i den enkelte sag er forpligtet til at beslutte, hvordan familienog netværket inddrages systematisk. Familierådslagning er her én blandtflere inddragende metoder, som kommunerne kan benytte.Familierådslagning er en metode, hvor ensamordner spiller en central rolle.En samordner er en neutral person, der er uddannet til at facilitere møderneog varetager opgaven med at kontakte og informere deltagerne om møder-nes formål og form. Ud over barnet eller den unge, familiemedlemmer ogsamordneren deltager der typisk en sagsbehandler og andre fagpersoner,som har et særligt kendskab til den unge eller relevant viden om de vanske-ligheder, den unge oplever.Til delvis belysning af målgruppen kan ministeriet oplyse, at det følger afAnkestyrelsens Anbringelsesstatistik, at kommunernei 2012 har truffet afgø-relse om anbringelse af 2.443 børn og unge i alderen 0-17 år.Det må dogantages, at det i en andel af disse sager ikke vil være muligt at gennemførefamilierådslagning, blandt andet i de tilfælde, hvor familien ikke ønsker at

medvirke, samt i de situationer, hvor en anbringelse ikke kan afvente, at derindkaldes til og afholdes en familierådslagning.Samtidigfremgår det af Ankestyrelsens undersøgelse ”Hvordan familie ognetværk bliver inddraget i børnesager” fra december 2013, at nogle kommu-ner allerede i dag anvenderfamilierådslagning i sager på børneområdet,herunder også til anbringelsessager. Ministeriet har dog ikke oplysninger omantallet af anbringelsessager, hvor familierådslagning på nuværende tids-punkt anvendes. Det fremgår dog af Ankestyrelsens undersøgelse, at fami-lierådslagning er den mindst udbredte af de inddragende metoder.Det er på baggrund af usikkerheden om antallet af familier, der vil være om-fattet af forslaget, ikke muligt at foretage en egentlig beregning af udgifternetil den foreslåede ordning. For at give spørger et indtryk af niveauet for deårlige lønudgifter til samordnere ved forløb af henholdsvis 5, 10 og 15 timersvarighedfremgår et skøn over disse udgifterved henholdsvist 1.500, 2.000,2.500 og 3.000 sager af tabel 1.Tabel 1. Skønnede årlige lønudgifter til samordnereMio. kr., PL14.1.500sagerVed forløb á 5 timerVed forløb á 10 timerVed forløb á 15 timer3682.000sager47112.500sager59143.000sager61117

Note. Samordnerens timeløn fastsættes af den enkelte kommune, og den samlede lønudgift vil såle-des kunne variere alt efter, hvilken timeløn kommunerne anvender. I de skønnede lønudgifter er deranvendt en timeløn svarende til en socialrådgivers timeløn.

Det skal dog bemærkes, at der udelukkende er tale om et udgiftsskøn forlønudgifter til samordneren. Der kanforventes andre former for omkostningerved at indføre krav om familierådslagning i alle anbringelsessager, herunderblandt andet omkostninger til administration, eventuelle udgifter til fagperso-ner, der i nogle tilfælde deltager i dele af familierådslagningen, samt til ud-bredelse af kompetencer og viden om metoden.