Socialudvalget 2013-14
SOU Alm.del
Offentligt
Folketingets SocialudvalgChristiansborg1240 København K
BeskæftigelsesministerietVed Stranden 81061 København KT 72 20 50 00E [email protected]www.bm.dkCVR 10172748EAN 5798000398566
Socialudvalgethar i brev af 17. januar 2014 stillet følgende spørgsmål nr.163 (SOUalm. del), som hermed besvares.
19. februar 2014J.nr. 2014-1218
”Vil ministeren på baggrund af henvendelsen fra Klemte Borgere i AalborgKommune, jf. SOU alm. del – bilag 97 redegørefor relationerne mellem beskæfti-gelses/pensionslovgivningen og den lægefaglige viden?”
Som led i reformen om førtidspension og fleksjob er der pr. 1. juli 2013 fastsat reg-ler om kommunernes brug af sundhedsfaglig rådgivning og indhentning af lægeat-tester i sager på beskæftigelsesområdet og i sager om førtidspension.De lægelige oplysninger indgår som ét element i den samlede vurdering af hvilkenindsats, der bedst kan understøtte, at borgeren kan fastholde tilknytningen til ar-bejdsmarkedet.En sag kan såledessom udgangspunkt ikke afgøres alene på grundlag af lægeligeoplysninger, da der kan være stor forskel på, i hvilket omfang to borgere medsamme diagnose kan arbejde.Med reformen om førtidspension og fleksjob er det besluttet, at borgere, der er imålgruppen for ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension, skal have deres sagbehandlet i kommunens tværfaglige rehabiliteringsteam, inden kommunen kantræffe afgørelse i sagen. I disse sager kan kommunen alene indhente sundhedsfag-lig rådgivning og speciallægeattester fra regionens kliniske funktion. Kommunenkan herudover som hidtil indhente lægeattester fra borgerens praktiserende læge.Det nye strukturerede samarbejde mellem regionen og kommunen skal understøtte,at udsatte borgere får adgang til parallel og koordineret afklaring og rådgivning frasundhedsvæsnet.I rehabiliteringsteamet sidder repræsentanter for de relevante dele af kommunensforvaltninger sammen med en sundhedskoordinator, der kommer fra klinisk funkti-on.Det er sundhedskoordinatorens opgave at foretage en sundhedsfaglig vurdering afborgerens mulighed for arbejde eller uddannelse ud fra de lægelige oplysninger,
der foreligger i sagen. Hvis sundhedskoordinatoren vurderer, at der mangler læge-lige oplysninger i sagen, kan sundhedskoordinatoren fx anbefale kommunen, atborgeren skal gå til egen læge med henblik på yderligere udredning og behandling,eller at borgerens helbredsmæssige situation vurderes i klinisk funktion.Sundhedskoordinators vurdering af sagen indgår i den samlede indstilling fra reha-biliteringsteamet til kommunen om,hvorvidt borgeren efter teamets vurdering skalhave ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.Der har siden 1. juli 2013 været regler for den sundhedsfaglig rådgivning både forså vidt angår den sundhedsfaglige rådgivning fra sundhedskoordinatoren fra kliniskfunktion og den sundhedsfaglige rådgivning, som kommunen indhenter til brug forbehandlingen af fx sygedagpengesager.Der er blandt andet fastsat regler om, at der ikke må foretages undersøgelse ellerbehandling efter sundhedslovgivningen som led i den sundhedsfaglige rådgivning.I forbindelse med den sundhedsfaglige rådgivning om de lægelige oplysningers be-tydning for borgerens muligheder for at arbejde, kan der således ikke ændres i dendiagnose, som tidligere er stillet af fx en speciallæge.Hvis en borger oplever, at reglerne om den sundhedsfaglige rådgivning ikke bliverefterlevet, har borgeren mulighed for at klage over dette i forbindelse med, at bor-geren klager over kommunens afgørelse til Ankestyrelsen. Herudover kan borgerenklage til borgmesteren over sagsbehandlingen, herunder kommunens brug af sund-hedsfaglig rådgivning.Kommunernes og regionernes samarbejde om sundhedsfaglig rådgivning og vurde-ring fra de kliniske funktioner i regionerne skal evalueres i sidste halvdel af 2014.
Venlig hilsen
Mette Frederiksen
2
