Socialudvalget 2013-14
SOU Alm.del
Offentligt
Det talte ord gælder
Tale til samrådsspørgsmål D og E
Tak for ordet.
Jeg er blevet bedt om at redegøre for, hvilke kriterier ogundersøgelser der skal være opfyldt, før en tvangsfjernelse afanbragte børn kan finde sted.
Jeg er desuden blevet bedt om at redegøre for forældre ogplejefamiliers rettigheder i forbindelse med tvangsfjernelser afanbragte børn.
Jeg besvarer spørgsmålene samlet.
Så vidt jeg kan forstå på omtalen i pressen, er jeg bl.a. indkaldt tilsamråd på baggrund af en konkret sag fra Odense Kommune. Jeghar oversendt et svar og en redegørelse om sagen til udvalget idecember 2013.
Jeg vil derfor indledningsvist minde udvalget om, at vi ikke kandrøfte redegørelsen på samrådet i dag, da der er tale om etsamråd, som er åbent for offentligheden. Redegørelsen er sombekendt fortrolig, da den indeholder personfølsomme oplysninger.
2
Jeg vil derfor redegøre for de regler, der stilles spørgsmål om – dvs.servicelovens regler vedr. anbringelse af børn og unge udensamtykke. I den forbindelse vil jeg også beskrive de kriterier, derskal være til stede ved afgørelser om at ændre et anbringelsessteduden samtykke – dvs. når et barn flyttes fra ét anbringelsessted tilet andet, uden at forældrene er enige i beslutningen.
Reglerne er beskrevet grundigt i den gældende lovgivning ogvejledning på området, og jeg vil derfor blot kortfattet gennemgådem her i dag.
Indledningsvist vil jeg dog gerne understrege, at jeg mener, atkontinuitet og stabile relationer er noget af det allervigtigste foranbragte børn. De er særligt sårbare, fordi de ikke kan bo hosderes egne forældre. Og derfor er det utrolig vigtigt, at de har andrestabile relationer til voksne, som ikke svigter dem.
Det er altid utroligt trist, når en anbringelse bryder sammen. For detskaber nogle meget voldsomme ændringer i barnets liv. Og barnetkan opleve sammenbruddet som endnu et svigt fra omgivelserne.
Derfor har regeringen sat et ambitiøst socialt 2020 mål om, atandelen af sammenbrud i anbringelser skal nedbringes. Vi vilarbejde målrettet for, at flere børn, der anbringes, oplever tryghedog stabilitet i anbringelsen, så de kan trives og udvikle sig.
3
Nogle gangekandet dog være nødvendigt at finde et nytanbringelsessted. Det kan være, at barnet ikke trives på detkonkrete anbringelsessted, eller der kan være behov for at finde etandet anbringelsessted, som har de nødvendige kompetencer iforhold til det konkrete barns behov. I de tilfælde er det megetvigtigt, at børnene selv inddrages i processen, og at dentilrettelægges så skånsomt som muligt.
Derfor har vi også i Serviceloven meget præcise regler for, hvordansager omkring tvangsfjernelse og flytning af anbragte børn, skalhåndteres af kommunerne, og herunder også regler for, hvordanbørns rettigheder sikres via bl.a. børnesamtalen og retten til enbidsidder.
Svar på spørgsmål DDet helt grundlæggende princip for bestemmelserne i servicelovener, at barnets tarv altid skal være i centrum for kommunernesindsats, og at barnets trivsel og udvikling løbende skal sikres påbedst mulig måde.
Indsatsen skal være helhedsorienteret, og den skal tilrettelæggespå baggrund af en konkret vurdering af det enkelte barns forhold.Samtidig skal barnets problemer så vidt muligt løses i samarbejdemed familien. Og barnetsegnesynspunkter skal altid inddrages ivurderingerne.
4
Når et barn skal anbringes uden for hjemmet, fastsætterserviceloven en række konkrete krav til kommunens håndtering afsagen.
For det første skal der gennemføres en grundig børnefagligundersøgelse af barnets og familiens forhold, så det bliverafdækket, hvilke konkrete behov barnet har. Herefter skal der lavesen handleplan for anbringelsen, der tager udgangspunkt i denbørnefaglige undersøgelse, og som indeholder konkrete mål iforhold til barnets trivsel og udvikling i overensstemmelse medformålet med indsatsen. På baggrund af undersøgelsen oghandleplanen skal kommunen vælge et anbringelsessted, der kanunderstøtte barnets behov og de udviklingsmål, som fremgår afbarnets handleplan.
Kommunen skal desuden lægge vægt på anbringelsesstedetsmulighed for at tilbyde nære og stabile relationer, og det skalvurderes, om det er hensigtsmæssigt at anbringe barnet i enplejefamilie. Kommunen er i forbindelse med anbringelsen ogsåforpligtet til at sikre barnets kontakt til familien og det øvrigenetværk.
Hvis der er tale om en anbringelse af søskende, har kommunenpligt til at anbringe børnene det samme sted - med mindre barnetsbehov eller andre væsentlige forhold taler imod dette. Ogkommunen skal i alle tilfælde understøtte barnets muligheder for
5
samvær med eventuelle søskende, hvis ikke de anbringes detsamme sted.
Når barnet er blevet anbragt, skal kommunen løbende føre tilsynmed barnet. Som minimum skal kommunen to gange årligt kommepå tilsynsbesøg og tale med barnet. På baggrund af det løbendetilsyn skal kommunen vurdere, om handleplanen skal revideres, ogom indsatsen over for barnet skal ændres. Kommunen skal altsåvurdere, om barnet trives og udvikler sig i overensstemmelse medmålene i handleplanen, eller om der fx er behov for at ændre denbehandling, som barnet får på anbringelsesstedet – eller i yderstekonsekvens at flytte barnet.
Hvis kommunen vurderer, at det er nødvendigt at flytte barnet til etandet anbringelsessted for at sikre barnets trivsel og udvikling, erder en række kriterier og proceskrav i serviceloven, der skal væreopfyldt.
Det skal sikre, at en beslutning om at flytte et barn til et nytanbringelsessted sker på et veldokumenteret grundlag. Og at detalene sker i de tilfælde, hvor det er nødvendigt af hensyn til formåletmed anbringelsen.
Det er en meget indgribende afgørelse at flytte et barn, og derforskal kommunen i dag høre og inddrage de berørte parter, inden dertræffes en afgørelse.
6
Kommunen har for det første pligt til at gennemføre en samtale medbarnet, så barnet får mulighed for at give sine holdninger og ønskertil kende. Kommunen bør i den forbindelse også oplyse barnet omdets rettigheder, herunder fx om retten til samvær underanbringelsen.
Barnet har desuden ret til en bisidder igennem hele sagsforløbet.Det kan fx være en person, som barnet kender godt, eller det kanvære en professionel bisidder fra Børns Vilkårs bisidderordning.
Afgørelsen kræver også samtykke fra forældrene og den unge, derer fyldt 15 år.
Endelig skal kommunen indhente en udtalelse fraanbringelsesstedet til belysning af sagen.
Hvis forældrene eller den unge, der er fyldt 15 år, ikke vil givesamtykke til flytningen, kan børn og unge-udvalget træffe afgørelseom en anbringelse uden samtykke.
Det kan dog kun ske, hvis betingelserne for anbringelse udensamtykke er opfyldt, hvilket betyder, at der skal være åbenbar risikofor, at barnets sundhed eller udvikling lider alvorlig skade, og hvisder er begrundet formodning om, at problemerne ikke kan løsesunder barnets fortsatte ophold i hjemmet. Det kan fx være tilfældet,hvis barnet er i alvorlig mistrivsel og har brug for en specialiseret
7
behandling, eller hvis barnet har udviklet adfærdsproblemer, somkræver en bestemt type social indsats.
Serviceloven stiller derfor krav om, at indstillingen til børn og unge-udvalget om tvangsfjernelsen skal omfatte en børnefagligundersøgelse, en handleplan med konkrete mål for anbringelsensamt en redegørelse for barnets egen holdning til afgørelsen.
Spørgsmål EForældrene og unge over 12 år kan klage over afgørelsen tilAnkestyrelsen. Og de har herudover ret til gratis advokatbistand.
Klager over afgørelser om at ændre et barns anbringelsessted harsom udgangspunkt opsættende virkning, så barnet ikke skal flyttefør klagen er behandlet.Hvis særlige forhold gør det påkrævet, kan der dog træffesafgørelse om, at en klage ikke har opsættende virkning. Hvis detbesluttes, at en flytning fra et anbringelsessted ikke skal udsættestil Ankestyrelsen har behandlet klagen, skal der lægges vægt på, aten udsættelse af flytningen vil være i modstrid med formålet medanbringelsen.
Det kan være tilfældet, hvis det fx er nødvendigt af hensyn tilbarnets eller den unges sundhed eller udvikling, eller hvis der fx errisiko for overgreb eller andre alvorlige omsorgssvigt.
8
Ankestyrelsens afgørelser kan ankes til domstolene.
I forhold til spørgsmålet om plejefamiliers rettigheder itvangsanbringelsesager, er det vigtigt at være opmærksom på, aten plejefamilie - i lighed med andre anbringelsessteder - ikke ijuridisk forstand er part i et barns sag. Plejefamilier har derfor ikkede samme rettigheder vedr. samtykke og klageret, som forældreneog den unge selv har.
Det er dog samtidig vigtigt at anerkende, at en plejefamilie ofte erdem, der kender barnet allerbedst. Derfor er det naturligvis vigtigt,at kommunen samarbejder tæt med plejefamilien om indsatsenover for barnet. Som tidligere nævnt, er kommunen forpligtiget til atanmode plejefamilien om en udtalelse i de tilfælde, hvor manplanlægger at flytte barnet til et nyt anbringelsessted.
Kommunen er ikke forpligtet til at følge plejefamiliens udtalelse,men den indgår i det samlede oplysningsgrundlag for denafgørelse, der træffes.
Som det fremgår af min redegørelse, fastsætter serviceloven i dagen række detaljerede krav, som skal sikre, at anbringelser af børnog unge sker med udgangspunkt i barnets bedste.
9
Der er dog stadig en række store udfordringer i forhold til indsatsenpå området over for de udsatte børn og unge, og vi arbejderløbende på at understøtte kommunernes indsats.
Bl.a. har der det seneste år været omtalt en række sager i pressen,hvor der har været sammenbrudte anbringelser, og hvor der harværet problemer i samarbejdet mellem kommuner og plejefamilier.Og som jeg sagde indledningsvist, er det altid meget trist, når denslags sker.
Der er jo ingen tvivl om, at det skader de børn, som i forvejen er ien meget sårbar situation, og som let kan ende som gidsler i enkonflikt mellem en kommune og en plejefamilie. Det bryder medlovens grundlæggende princip om, at kontinuitet og stabilerelationer er altafgørende for børn, der er anbragt væk fra deresforældre.
For mig at se løfter plejefamilierne en meget stor og yderst vigtigopgave. Både for de børn og unge, som de lukker ind i deres hjem,men også for samfundet. Vi ved, at rigtige mange af de mestudsatte børn og unge har brug for en opvækst, hvor de bliver en delaf en hverdag og et hjem, der ligner andre børns.Jeg mener derfor, at der er brug for, at vi får set plejefamilieområdetgrundigt efter i sømmene.
10
Ankestyrelsen er i gang med en kortlægning af plejefamilieområdet,som vil være færdig til sommer. Undersøgelsen skal bl.a. afdækkeomfang og indholdet af de samarbejdsproblemer, dertilsyneladende nogle gange eksisterer mellem kommuner ogplejefamilier. Ankestyrelsen vil også gennem udvalgte sagerundersøge, om flytninger af børn fra plejefamilier sker på et juridiskog socialfagligt korrekt grundlag.
Desuden har jeg i samarbejde med Børnerådet planlagt et mødemed en række børn fra plejefamilier, for at høre, hvordan de opleverdet er, at være anbragt i en plejefamilie. Jeg vil selvfølgelig ogsåtale med dem om, hvordan de synes, området kan forbedres.
Herudover vil jeg i foråret 2014 mødes med de centraleinteressenter på området for at høre deres bud på udfordringer ogløsninger på plejefamilieområdet.
På den baggrund vil jeg se på, om der er behov for nye tiltag påområdet, så vi kan sikre de anbragte børn størst mulig kontinuitetog stabil voksenkontakt, mens de er anbragte.
Tak for ordet.
