PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Socialudvalget 2013-14
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Socialudvalg

Dato: 23. december 2014

ikkemedlem af udvalget (MFU)

”Vil ministeren oplyse, hvor mange rømninger der har været fra de forskellige af

landets sikrede/særligt sikrede døgninstitutioner siden 2010 opdelt pr. år, her-

under hvor mange rømninger der er sket dels fra selve institutionen og dels hvor

personalet har været ude af institutionen med en ung, der stak af?”

En sikret døgninstitution er en døgninstitution, der omfatter mindst én sikret

afdeling og eventuelt en eller flere ikke sikrede afdelinger, jf. servicelovens § 66,

nr. 6, jf. § 67 og § 19, stk. 2, i bekendtgørelse om magtanvendelse over for børn

og unge, der er anbragt uden for hjemmet. Sikrede døgninstitutioner kan have

en eller flere særligt sikrede afdelinger, som modtager børn og unge i særlige

tilfælde, jf. magtanvendelsesbekendtgørelsens § 40, hvoraf de nærmere betin-

gelser for anbringelse på sikrede afdelinger fremgår.

Børn og unge kan anbringes på en sikret døgninstitution som følge af sociale

årsager eller via retssystemet som led i varetægtssurrogat, afsoning af dom eller

en ungdomssanktion. I dag anbringes en overvejende del af disse unge via rets-

systemet, og der er for en overvejende del tale om kriminelt og socialt belastede

unge, som har et særligt behov for socialpædagogisk behandling.

For så vidt angår unge afsonere har Justitsministeriet den 3. december 2014

oplyst følgende:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

”Det

følger af straffuldbyrdelseslovens § 78, stk. 2, at dømte, der er under 18 år,

anbringes i institution eller lignende, medmindre afgørende hensyn til retshån-

dhævelsen taler imod anbringelse uden for fængsel og arresthus.

Udgangspunktet vil være, at anbringelse af unge under 18 år sker på en åben

institution. I særlige tilfælde kan en anbringelse efter denne bestemmelse ske i

en sikret institution.

Efter straffuldbyrdelseslovens § 78, stk. 4, kan en ung afsoner, der f.eks. ikke

overholder de vilkår, der er fastsat for anbringelsen, tilbageføres eller overføres

til fængsel eller arresthus. Ved afgørelsen af, om en ung skal tilbageføres eller

overføres til et fængsel, kan det indgå, om den pågældende har forsøgt at forla-

de institutionen uden tilladelse (rømning)”.

For så vidt angår unge afviste asylansøgere, har Justitsministeriet indhentet en

udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”En mindreårig udlænding, der er udvist ved dom, og som ikke vil kunne udsen-

des umiddelbart i forbindelse med prøveløsladelsen efter afsoning af den idømte

straf vil kunne være varetægtsfængslet i medfør af udlændingelovens § 35 med

henblik på at sikre udlændingens tilstedeværelse ved fuldbyrdelsen af en udvis-

ning. Varetægtsfængslingen i medfør af udlændingelovens § 35 af mindreårige

udlændinge sker efter rettens bestemmelse i surrogat.

Frihedsberøvelse efter udlændingelovens § 36 kan ske med henblik på at sikre

muligheden for bl.a. udsendelse af en udlænding, der i øvrigt ikke har ret til at

opholde sig her i landet, f.eks. efter afslag på en ansøgning på asyl. Frihedsbe-

røvelse af mindreårige udlændinge efter denne bestemmelse undgås så vidt mu-

ligt. Frihedsberøvelse finder således alene sted, såfremt helt særlige omstændig-

heder gør sig gældende, og frihedsberøvelsen skal i givet fald være så kortvarig

som muligt.

En mindreårig udlænding, der måtte være frihedsberøvet i medfør af udlændin-

gelovens § 36, anbringes som udgangspunkt i Institutionen for Frihedsberøvede

Asylansøgere, Ellebæk. Der har dog været sager, hvor retten har bestemt, at fri-

hedsberøvelsen skulle ske i surrogat.”

Det er selvsagt vigtigt, at anbringelsen af de unge sker under trygge rammer og

herunder også, at sikkerheden på de sikrede døgninstitutioner fungerer. Det er

således vigtigt at forebygge risikoen for, at de anbragte unge rømmer fra institu-

tionen med fare for at gøre skade på sig selv eller andre. Det er derfor afgøren-

de, at der hele tiden følges op på, hvordan rømninger fra de sikrede døgninstitu-

tioner kan forebygges.

Antallet af rømninger fra landets sikrede og særligt sikrede institutioner fremgår

af vedlagte bidrag fra Danske Regioner og Københavns Kommune. De viser, hvor

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

mange rømninger der har været fra de sikrede døgninstitutioner i årene 2010-

2014.

Jeg har taget oplysningerne fra Danske Regioner og Københavns Kommune til

efterretning. Jeg kan endvidere henvise til svar på Retsudvalgets spørgsmål om

sikkerheden på Sønderbro (REU alm del, svar på spørgsmål 1009, 2012-13).

Herudover bemærkes, at det fremover er de nye socialtilsyn, som skal godkende

og føre tilsyn med sociale tilbud og herunder også med de sikrede institutioner,

jf. § 4 lov om socialtilsyn (lov nr. 608 af 12. juni 2013). Socialtilsynet skal i for-

bindelse med godkendelsen og det løbende driftsorienterede tilsyn sikre, at til-

buddene har den fornødne kvalitet, herunder bl.a. i forhold til kompetencer samt

økonomi og fysiske rammer. jf. lovens §§ 6-7.

Endelig kan jeg henvise til regeringens Magtanvendelsesudvalg, som bl.a. be-

handler spørgsmål om kropsvisitation på de sikrede afdelinger, hvilket kan være

relevant i forhold til unges brug af mobiltelefoner i forbindelse med rømning.

Udvalget afgiver sin betænkning primo 2015. Jeg mener, at der er behov for

grundige overvejelser, når det handler om magtanvendelse over for børn og un-

ge, og jeg vil derfor afvente udvalgets konklusioner og anbefalinger, inden jeg

vurderer behovet for eventuelle nye tiltag på området.

Manu Sareen

/ Dan Holmgreen

Bilag 1: Bidrag vedr. antal rømninger, Københavns Kommune

Bilag 2: Bidrag vedr. antal rømninger, Danske Regioner

Bilag 3: Uddybende bidrag vedr. antal rømninger, Danske Regioner

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files