Socialudvalget 2013-14
SOU Alm.del
Offentligt
1330654_0001.png
1330654_0002.png
Folketingets Socialudvalg
DepartementetHolmens Kanal 221060 København K
Tlf. 3392 9300
Dato:5. februar 2014
Fax. 3393 2518E-mail [email protected]
Ansvarlig: riwa

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgsbrev af2. januar

2014følger hermed ministeren for børn, ligestilling, integration og soci-

ale forholds endelige svarpå spørgsmål nr. 115(SOU alm. del).

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF)

Sagsnr.2014 - 43

Spørgsmål nr. 115:

”Ministeren bedes redegøre for, hvornår ministeren mener, det er accepta-belt at splitte søskende ad i anbringelsessager?”

Svar:

Børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet, skal gives mest muligt tryg-hed, omsorg og kontinuitet i opvæksten. Det altovervejende udgangspunkt ilovgivningen er derfor, at de skal have mulighed for at bevare kontakten tilderes familie og netværk, herunder søskende. Samværet med den biologi-ske familie er vigtigt, fordi familien udgør en væsentlig del af børns netværk,også når de vokser op, bliver voksne og skal klare sig selv.Inden der træffes afgørelse om en eventuel anbringelse, er det vigtig, atsagen er tilstrækkelig oplyst og barnets behov klarlagt. Der skal som fastsat iservicelovens § 50 gennemføres en børnefaglig undersøgelse, der belyserressourcer og problemer hos barnet, familien og netværket. Som led i un-dersøgelsen skal der finde en samtale sted med barnet eller den unge. Dettekan kun undlades, hvis barnets eller den unges modenhed eller sagens ka-rakter taler afgørende imod at gennemføre en samtale. Hvor det er tilfældet,skal barnets eller den unges synspunkter søges tilvejebragt på anden vis.Endelig skal der udarbejdes en handleplan for anbringelsen.Det er kommunalbestyrelsen, der træffer afgørelse om valg af anbringelses-sted. Af servicelovens § 68 b, stk. 3, fremgår det, at søskende, der er an-bragt uden for hjemmet,skal anbringes samme sted, medmindre børnenes-behov eller andre væsentlig forhold taler imod dette.
2
Det vil altid være en konkret afvejning af barnets behov, som afgør, hvornårdet er acceptabelt at splitte søskende ad i anbringelsessager. Det kan foreksempel være tilfældet, hvis to søskende har meget forskellige støttebe-hov, og den indsats, der er brug for, derfor ikke kan tilbydes på samme an-bringelsessted.I konkrete sager kan forældremyndighedsindehaver eller anbragte børn ogunge over 12 år klage til Ankestyrelsen over kommunens valg ellerændringaf anbringelsessted. Ankestyrelsen kan efterprøve kommunens afgørelse.
Manu Sareen/ Lise Stidsen Vandahl