Spørgsmål nr. 104 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vurderer ministeren ligesom teamleder Mette Lyster Brædder, at der erfejlplacerede indsatte, der er tæt på normaltbegavede, på Kofoedsminde, jf.udtalelserne til TV2Øst d. 16.10.2013?http://www.tv2east.dk/video/2013-10-16/dagens-regionale-nyheder-1930-16-oktober-2013”

Svar:

1.

Spørgsmålet udspringer af en udtalelse til medierne afgivet af en ansatved Kofoedsminde, der er en specialinstitution for udviklingshæmmedeover 18 år, og som har en sikret afdeling for domsanbragte udviklings-hæmmede.Det kan i den forbindelse oplyses, at det følger af straffelovens § 68, 2.pkt., at der over for en tiltalt, der frifindes for straf i medfør af straffelo-vens § 16 (om utilregnelighed), bl.a. kan træffes bestemmelse om anbrin-gelse i institution for personer med vidtgående psykiske handicap.I medfør af straffelovens § 69 kan foranstaltninger efter § 68, 2. pkt., ogsåanvendes over for en tiltalt, der ved den strafbare handlings foretagelse be-fandt sig i en tilstand, der var betinget af mangelfuld udvikling, svækkelseeller forstyrrelse af de psykiske funktioner, og som ikke er af den i § 16nævnte beskaffenhed.Dom til anbringelse i sikret afdeling for personer med vidtgående psykiskehandicap er beregnet på mentalt retarderede personer, der må anses somudtalt farlige og derfor frembyder nærliggende risiko for personfarligehandlinger. En sådan dom indebærer, at den pågældende anbringes på densikrede afdeling på Kofoedsminde.

2.

Foranstaltninger i medfør af straffelovens §§ 68 og 69 – herunder domtil anbringelse i sikret afdeling for personer med vidtgående psykiske han-dicap – fastsættes af retten. Til brug for rettens afgørelse vil der være ud-arbejdet en mentalundersøgelse, eller, hvis sigtede har været underkastetpsykiatrisk behandling eller hjælpeforanstaltninger, en erklæring af denpågældende institution om sigtedes psykiske tilstand baseret på en aktuelundersøgelse.

3.

Det følger af retsplejelovens § 809, stk. 1, at en sigtet person skal un-derkastes mentalundersøgelse, når dette findes at være af betydning forstraffesagens afgørelse. Dette vil navnlig kunne være tilfældet, hvis der er2

tale om en sigtelse for alvorlig personfarlig kriminalitet, herunder f.eks.drab, grov vold eller voldtægt, samt i sager, hvor sigtede tidligere har mod-taget psykiatrisk behandling, eller hvor der i øvrigt kan være grund til atformode, at den sigtede er sindssyg eller mentalt retarderet. Rigsadvokatenhar i rigsadvokatmeddelelse nr. 5 fra 2007 fastsat nærmere retningslinjerfor anklagemyndighedens behandling af sager vedrørende psykisk afvi-gende kriminelle, herunder hvornår der bør ske mentalundersøgelse.Mentalundersøgelsen foretages af en speciallæge og kan ske enten ambu-lant eller under indlæggelse på psykiatrisk afdeling eller ophold på institu-tion.Det følger af rigsadvokatmeddelelsen, at mentalundersøgelsen i visse til-fælde skal forelægges for Retslægerådet, herunder bl.a. i tilfælde, hvor sig-telsen angår personfarlig kriminalitet, og den sigtede ifølge mentalerklæ-ringen er sindssyg eller mentalt retarderet, eller når mentalundersøgelsenanbefaler dom til anbringelse i institution.Når anklagemyndigheden i straffesager nedlægger påstand om, at en tiltaltskal idømmes en foranstaltning efter straffelovens §§ 68 eller 69, sker det-te på baggrund af en mentalerklæring eller, hvis sigtede har været underka-stet psykiatrisk behandling eller hjælpeforanstaltninger, en erklæring afden pågældende institution om sigtedes psykiske tilstand baseret på en ak-tuel undersøgelse, jf. ovenfor. I en række tilfælde sker der tillige forelæg-gelse for Retslægerådet.Det er således en lægelig vurdering, om gerningsmanden har været sinds-syg på gerningstidspunktet eller i hvilket omfang vedkommende lider afpsykiske handicap eller manglende mental udvikling.

4.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen endvidere anmodet Rigs-advokaten om en udtalelse om, hvorvidt Rigsadvokaten inden for de sene-ste år er bekendt med foranstaltningssager, hvor man efterfølgende harvurderet, at domfældte alligevel ikke var mentalt retarderet.Rigsadvokaten har oplyst følgende:”Statsadvokaterne fører kontrol med idømte foranstaltninger,jf. straffelovens §§ 68-69. Anklagemyndigheden har pligt til atpåse, at en foranstaltning ikke opretholdes i længere tid og vi-dere omfang end nødvendigt, jf. straffelovens § 72, stk. 1.3

Statsadvokatens kontrol føres ved, at der én gang årligt fra deninstitution/tilsynsførende myndighed, der varetager fuldbyrdel-sen af foranstaltningen, indhentes en erklæring om behovet forat opretholde foranstaltningen. I sager, hvor der er fastsat enlængstetid for ophold i institutionen, jf. straffelovens § 68 a og§ 69 a, fører statsadvokaten også kontrol med længstetiden foropholdet i institutionen.Er statsadvokaten efter at have modtaget den/de nævnte udta-lelser i tvivl om, hvorvidt foranstaltningen bør opretholdes,forlænges eller ændres, kan der eventuelt være grundlag for atforelægge spørgsmålet herom for Retslægerådet. I tilfælde,hvor en foranstaltning skal ændres eller ophæves, indbringessagen for retten, der herefter træffer afgørelse i sagen. Dendømte kan også anmode om, at spørgsmålet om ændring ellerophævelse af foranstaltningen indbringes for retten, jf. straffe-lovens § 72, stk. 2.Jeg har til brug for udtalelsen anmodet Statsadvokaten i Kø-benhavn og Statsadvokaten i Viborg om en udtalelse. Statsad-vokaturernes oplysninger er baseret på deres umiddelbarekendskab til sager på området. Oplysninger om det nøjagtigeantal sager, hvor en foranstaltning vedrørende en mentalt re-tarderet eventuelt er blevet ændret eller ophævet, vil forudsætteen manuel gennemgang af alle foranstaltningssager vedrørendementalt retarderede.Statsadvokaten i København har på denne baggrund oplyst, atstatsadvokaturen er bekendt med én verserende sag, hvor enperson anbragt på Kofoedsminde i forbindelse med en ny straf-fesag igen er blevet mentalundersøgt. Den nye mentalundersø-gelse, som er udfærdiget på Kofoedsminde, vurderer, at denpågældende ikke er mentalt retarderet i lettere grad, men megetvel kan være omfattet af straffelovens § 69 (om anden mangel-fuld udvikling, svækkelse eller forstyrrelse af de psykiskefunktioner). Sagen er indbragt for retten med påstand om op-hævelse af foranstaltningen og idømmelse af straf.Statsadvokaten i København mener umiddelbart ikke, at derinden for de seneste år har været andre lignende sager vedrø-rende mentalt retarderede personer.Statsadvokaten i Viborg har oplyst, at det er yderst sjældent, atder i foranstaltningssager vedrørende mentalt retarderede efterdomfældelse sker ændringer af foranstaltningsdommen påbaggrund af oplysninger om, at domfældte alligevel ikke ermentalt retarderet.Det er endvidere statsadvokaturens umiddelbare vurdering, atder inden for de seneste år kun har været nogle få sager vedrø-rende personer omfattet af straffelovens § 69, hvor det efter-4

følgende har vist sig, at pågældende alligevel ikke var omfattetaf § 69. I de pågældende sager kan der f.eks. have været taleom, at den pågældende er kommet ud af et misbrug af stoffereller alkohol.”

5.

Som det fremgår, er det en lægelig vurdering, om en gerningsmand harværet sindssyg på gerningstidspunktet, eller i hvilket omfang vedkommen-de lider af psykiske handicap eller manglende mental udvikling. Som detfremgår af Rigsadvokatens udtalelse til Justitsministeriet, kan der fore-komme konkrete sager, hvor det er nødvendigt at ændre eller ophæve enforanstaltningsdom, fordi det efterfølgende viser sig, at domfældte ikke ermentalt retarderet. Der synes dog at være tale om et meget beskedent antaltilfælde.