Samråd i Skatteudvalget 21. november

2013 vedrørende udviklingen i offentlige

restancer

Samrådsspørgsmål K:

”Ministerenbedesredegøreforrestanceudviklingen fra januar 2011 tilmedio oktober 2013 samt oplyse, hvilkeinitiativer ministeren fremadrettet vil tagefor at få nedbragt de offentlige restancer”.

Svar:

Og nu vil jeg gå over til at redegørenærmere for udviklingen i de offentligerestancer.Nytinddrivelsessystem ogsnart nye statistikker

Som følge af implementeringen af det nyeinddrivelsessystem er SKAT i fuld gangmed at udvikle en ny restancestatistikbaseret på data i dette system. Derfor skalde nyeste tal for restanceudviklingen tagesmed et gran salt.I øjeblikket sker der en grundigkvalitetssikring af de data, der ligger isystemet. Dette forventes at medføre noglejusteringer.Pr. 24. oktober 2013 kan restancerneopgøres med en vis usikkerhed til ca. 64mia. kr. Tallet er baseret på et særudtrækfra det nye EFI system, hvorfor jeg gernevil tage de fornødne forbehold.Tallet på de 64 mia. kr. skal ses i forhold tildet tal på 80 mia. kr. som der sædvanligvisrefereres til i offentligheden og medierne.

Den markante forskel i de opgjorterestancer fra omkring 80 mia. kr. til ca. 64mia. kr. i forbindelse med idriftsættelsen afEFI skyldes en række forskellige faktorer.Den væsentligste årsag er, at skattekrav,hvor skatteyderen har fået henstand medbetaling på grund af klage overskatteansættelsen, ikke længere indgår i

restancestatistikken. Når der er givethenstand med et skattekrav, er det ikkemodent til inddrivelse og figurerer derforikke i EFI og dermed i statistikken.I de gamle inddrivelsessystemer varhenstandskrav taget med. Ændringenbetyder, at 13 – 14 mia. kr. er udgået af dentotale restancebeholdning, da de ikke erinddrivelsesmodne. De figurerer dog stadigi SKATs opkrævningssystemer.SKAT har ryddet opinden EFI

En anden årsag er, at SKAT har ryddet op iforbindelse med overgang til det nye EFIsystem og afskrevet en række gamle krav,der ikke længere kan inddrives.Så alt i alt er EFI idriftsat med en samletrestancebeholdning på ca. 64 mia. kr., sompå sigt vurderes at kunne udvikle sig til etmere retvisende tal for, hvad det offentligereelt har til gode og vil kunne inddrive.

Det er dog vigtigt at forstå, atimplementeringen af et stort it-system somEFI giver forventelige udfordringer, somSKAT håndterer løbende. Derfor kan derogså ske korrektioner af det samlede tal forrestancebeholdningen.SKAT har valgt – på grund af EFI-systemets størrelse og kompleksitet – atimplementere systemet trinvist. Detbetyder blandt andet, at anvendelsen afindsatser som rykkere, lønindeholdelseindkaldelse til fogedforretninger m.v.er

blevet og bliver indfaset løbende, således atder over tid vil opnås større og større gradaf automatisering. Hertil kommer, at detforud for implementeringen har væretnødvendigt helt at lukke ned i de gamlesystemer fra august.Trinvisimplementering vilmedføre en stigning irestancerne

Det er klart og helt forventeligt, at dentrinvise indfasning af systemet vil medføreen stigning i restancerne for en periode,men det er også min forventning, atefterhånden som EFI over tid bliver mereog mere fuldautomatisk, vil billedet ændresig. SKAT har fuldt fokus på at få flere ogflere indsatser fuldautomatiseret, men detskal ske under kontrollerede forhold ogsåaf hensyn til borgere og virksomhedersretssikkerhed.På sigt er det min klare forventning, at vivil få en bedre indsigt og information omrestanceinddrivelsen som følge af det nyerestancesystem. Det skyldes bl.a. atdetaljeringsgraden og datastrukturen i EFIforbedres løbende, så det vil være muligt attrække bedre og bedre statistikker, ogdermed opnå bedre opgørelser afrestancerne.Når der udvikles nye og bedre statistikkerer omkostningen dog tit, at ensammenligning med tidligere år ikkelængere være så meningsfuld. Det er ogsåtilfældet her. Et godt eksempel er de 13 til14 mia. kr., hvor skatteyderen havde fået

henstand.Tidligere indgik disse krav irestancestatistikken af systemmæssigeårsager,selvomdeikkevarinddrivelsesmodne. Disse er ikke længeremed i den nye restancestatistik. Tallenebliver således ikke direkte sammenlignelige.Faktorer, der påvirkerrestancebeholdningenop til og efter EFI

Generelt vil jeg endelig henledeopmærksomheden på, at det er vigtigt atholde sig for øje, at restancerne til detoffentlige generelt er påvirkelige af denøkonomiske situation. Efterdønningerne affinanskrisenpåvirkerfortsatvirksomhedernesogborgernesbetalingsevne. SKATs indsats er såledesikke det eneste, der påvirker restancerne.Eksempelvis er ca. halvdelen, svarende tilknap 200.000 af de personlige skyldnere,uden betalingsevne. Det vil sige, at deligger i den såkaldte lavindkomstgruppe,hvor SKAT efter lovgivningen kun harmeget begrænsede inddrivelsesmuligheder.Disse skyldnere er under maskinelovervågning, og inddrivelsen genoptages,hvis skyldneren får betalingsevne.Viprioriterermedandreordinddrivelsesressourcerne derhen, hvor derer en reel inddrivelsesmulighed.Der skal imidlertid ikke herske tvivl om, atde offentlige restancer er et område, somregeringen tager meget alvorligt. Alle skalyde efter evne til fællesskabet. På den

Jeg har endeligaftalt med formanden forSkatteudvalget i sidste uge, at jegfremadrettetkvartalsvisorientererSkatteudvalget om restanceudviklingen.Denførsteredegørelseefterimplementeringen forventes at foreliggedecember 2013.I den redegørelse, somsendes til Skatteudvalget efter aftale medformanden, vil jeg redegøre nærmere for derestancer, der kan inddrives, og de der ikkekan.Jeg vil nu bevæge mig til anden del afspørgsmålet vedrørende hvilke initiativer,jeg fremadrettet vil tage for at få nedbragtde offentlige restancer.Skatteministeriet indgik på baggrund afkommuneaftalen for 2013 et strategiskpartnerskabmedKommunernesLandsforening (KL).Dette partnerskab har lagt et godt og solidtfundament for det fremtidige samarbejdemed KL og kommunerne på opkrævning-og inddrivelsesområdet. Partnerskabetvidereføres og forankres fremadrettet iSKAT, og organiseringen er tilpassetkommuneaftalen for 2014.

Partnerskabet har fortsat til opgave at sikreden overordnede koordinering af initiativertil styrkelse af den fælles opkrævnings- oginddrivelsesopgave med det hovedformålatnedbringedekommunaletilgodehavender. Det er derfor afafgørende betydning, at der medkommunerne – og også øvrige eksternefordringshavere – fortsat er en god og tætdialog. Opkrævning og inddrivelse er etfælles ansvar at løfte, og skal derfor passesammen som hånd i handske. Det er vigtigtat tilpasse og koordinere processerne påbegge sider af hegnet, så vi samlet set fårstørst mulig effekt.Det er endnu for tidligt at pege på konkretelovændringer, der kan medføre enforbedring af den samlede opkrævning oginddrivelse, men når forslagene er modnetog klar til fremsættelse, håber jegnaturligvis på en bred opbakning iSkatteudvalgetogFolketinget.Jegforventer mig meget af samarbejdet, somskal være med til at støtte op om den fællesløsning af denne samfundsmæssige vigtigeopgave.