SAU, Alm.del - 2013-14 - Endeligt svar på spørgsmål 94: Spm. om at redegøre for investorers mulighed for skattefradrag ved investeringer i iværksættervirksomheder og andre mindre virksomheder i Sverige, til skatteministeren

Sverige har den 2. oktober 2013 indført regler, der under visse betingelser giver fysiskepersoner fradrag for investeringer i unoterede selskaber i forbindelse med stiftelse ogkapitaludvidelse. Ordningen blev forinden statsstøttenotificeret og godkendt af EU-Kommissionen i juni 2013 efter retningslinjerne i C 194/2 EF retningslinjer for statsstøt-te til fremme af risikokapitalinvesteringer i små og mellemstore virksomheder. Den sven-ske model indeholder følgende hovedelementer:Investorfradraget gives til fysiske personer, der investerer i aktier i små virksom-heder (investeringsselskabet) i forbindelse med disses stiftelse eller kapitaludvi-delse.Fradraget udgør halvdelen af den foretagne investering og må maksimalt være på650.000 SEK, svarende til en investering på højst 1.300.000 SEK pr. år.Fradraget gives i kapitalindkomsten med en værdi på 30 pct.Investeringsselskabet må højst modtage kapitaltilførsel, som giver ret til et inve-storfradrag, på 20 mio. SEK pr. år. Det er en betingelse, at investeringsselskabetopfylder kravene til at falde under definitionen på ”små og mellemstore virk-somheder” i statsstøtteretningslinjerne. Herudover er det et krav, at virksomhe-derne har en lønudgift på minimum 300.000 SEK i etablerings-/kapitaludvidelsesåret eller det efterfølgende indkomstår.Aktierne skal ejes i mindst fem år. Der er endvidere indsat en række værnsregler,der skal modvirke misbrug af ordningen.Det varige provenutab er opgjort til 800 mio. SEK.

Iværksætteraktieordningen, som tidligere blev vedtaget i Danmark ved lov nr. 624 af 14.juni 2011, var godkendt efter de samme statsstøtteretningslinjer som den svenske ord-ning. Ordningen blev aldrig sat i kraft, men blev ophævet ved lov nr. 1255 af 18. decem-ber 2012 om ændring af aktieavancebeskatningsloven, ligningsloven, lønsumsafgiftslovenog forskellige andre love (Skattefritagelse for avancer af selskabers unoterede portefølje-aktier og forhøjelse af lønsumsafgiften for den finansielle sektor), som var en del af aftaleom en skattereform fra juni 2012 mellem Regeringen, Venstre og Det Konservative Fol-keparti.

Forskellen på de to ordninger er, at det svenske fradrag ved investering i iværksættervirk-somheder gives tidligere, da det udløses af selve investeringen. Ved iværksætteraktieord-ningen var der tale om skattefritagelse i forbindelse med, at der skete udlodning, elleraktierne blev afstået.Kommissionen har i januar 2014 udstedt nye retningslinjer for statsstøtte til fremme afrisikofinansieringsinvesteringer i små og mellemstore virksomheder. De nye retningslinjerindebærer, at det ikke er nødvendigt at få statsstøttenotificeret en ordning med skattefra-drag for investeringer i iværksættervirksomheder, hvis ordningen opfylder betingelsernefor at være omfattet af gruppefritagelsen i de nye retningslinjer og alene gælder for fysiskepersoner.Det er imidlertid vanskeligt at sikre, at en eventuel ordning er omfattet af gruppefritagel-sesordningen.Hvis en ordning med skattefradrag for investeringer i iværksættervirksomheder skal ind-føres i Danmark, skal den således på tilsvarende måde som den svenske være i overens-stemmelse med EU’s retningslinjer. Det vil derfor være nødvendigt at tilpasse reglerne tilretningslinjerne for at sikre, at ordningen opfylder betingelserne.Hertil kommer, at en ordning med fradrag for investeringer i iværksættervirksomhederindebærer en række deltaljerede og administrativt vanskelige afgrænsninger. Det skal lø-bende kontrolleres, at de relevante øvre lofter ikke overstiges, og at reglerne om kumula-tion med andre støtteordninger overholdes. Endelig må det forventes, at der som i densvenske ordning vil være behov for værnsregler for at hindre misbrug. Den endelige ud-formning af ordningen, herunder hvilken lovgivning der skal ændres, vil afhænge af denærmere ønsker til virkningen af ordningen.Indførelse af en lignende ordning i Danmark skønnes med betydelig usikkerhed at udløseet fradrag i størrelsesordenen 1,1 mia. kr. årligt. Lægges det til grund, at fradraget skatte-mæssigt behandles som et ligningsmæssigt fradrag, aftrappes skatteværdien fra 29,7 pct. i2015 til 25,7 pct. fra og med 2019. Det umiddelbare mindreprovenu herved skønnes i2015 at udgøre ca. 325 mio. kr., og fra og med 2019 vil det udgøre ca. 285 mio. kr. årligt.Efter tilbageløb skønnes mindreprovenuet i 2015 at udgøre ca. 285 mio. kr. og fra og med2019 ca. 215 mio. kr.Fradraget indebærer en nedsættelse af kapitalomkostningerne i små og mellemstore virk-somheder, hvilket trækker i retning af øgede investeringer og dermed et større kapitalap-parat. Herved øges produktiviteten og BNP på langt sigt. Den højere produktivitet førerigen til højere realløn og større arbejdsudbud, hvilket øger beskæftigelsen på langt sigt.Nettovirkningen på beskæftigelsen vil afhænge af den konkrete finansiering.