Skatteudvalget 2013-14
SAU Alm.del
Offentligt
1413919_0001.png
29. oktober 2014
J.nr. 14-4362056
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 907 af 3. oktober 2014 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA).
Benny Engelbrecht
/ Lene Skov Henningsen
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1413919_0002.png
Spørgsmål
1. Hvilke registerdata for bestanden af køretøjer og betalt afgift ligger til grund for bereg-
ningerne ved en afgiftsharmonisering af registreringsafgiften? I den forbindelse bedes
ministeren oplyse:
a. Antallet af udstedte tilladelser år for år inden for de enkelte tilladelseskategorier siden
2009,
b. Skøn for det aktuelle niveau for antallet af nyregistrerede biler – år for år siden 2009
c. Skøn for det aktuelle niveau for antal frikørte biler pr. år.
Svar
Af Aftale om en vækstpakke fra juni 2014 fremgår følgende:
”Der gennemføres en harmonisering af afgifterne for taxiområdet i hele landet for at sikre lige beskat-
ningsvilkår ved at gennemføre følgende tiltag:
Afskaffelse af registreringsafgift for taxier, limousiner og sygetransportbiler, så alle personbiler til er-
hvervsmæssig persontransport er fritaget for registreringsafgift.
Afskaffelse af reglerne om frikørsel af taxier og limousiner, så der fremover skal betales registreringsafgift
ved videresalg af taxier og limousiner.
De løbende afgifter for biler til offentlig servicetrafik omlægges, så alle kørselstyper er fritaget for vægt- og
brændstofforbrugsafgift, og der betales dobbelt udligningsafgift for dieselbiler.”
Med harmoniseringen af afgifterne reduceres den nuværende skatteudgift vedrørende
erhvervsmæssig personbefordring og samlet set forventes et merprovenu efter tilbageløb
og adfærd på ca. 130 mio. kr. i varig virkning.
Provenuberegningerne er foretaget med udgangspunkt i skøn over bestanden, antal nyre-
gistreringer samt afgiftsbeløb for henholdsvis taxier, kørestolstaxier, limousiner, syge-
transportbiler samt biler til offentlig servicetrafik (OST-biler).
Bestandene er som udgangspunkt opgjort på baggrund af data fra det digitale motorregi-
ster, DMR, fra december 2013. For OST-biler er dog anvendt data for antallet af udstedte
tilladelser fra Trafikstyrelsen.
Med udgangspunkt i bestandsdata er der skønnet over det aktuelle niveau for antallet af
nyregistreringer pr. år i de enkelte kategorier. For flere tilladelsestyper er der tale om en
del variation i antallet af nyregistreringer fra år til år, og de anvendte skøn er baseret på
vurderinger af bl.a. bestandens størrelse og det gennemsnitlige antal nyregistreringer over
en flerårig periode.
Registreringsafgiften er opgjort ud fra data i DMR for taxier, der er indregistreret inden
for det seneste år frem til december 2013 og for limousiner og sygetransportbiler indregi-
streret i perioden fra juli 2012 til december 2013. Den forlængede periode for limousiner
Side 2 af 5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1413919_0003.png
og sygetransportbiler skyldes et begrænset antal observationer i perioden. På baggrund
heraf er beregnet en gennemsnitlig registreringsafgift pr. bil i de enkelte tilladelseskatego-
rier. Det således beregnede gennemsnitlige provenu pr. bil er herefter multipliceret med
det skønnede antal nyregistreringer i de enkelte tilladelseskategorier. Kørestolstaxier og
OST-biler betaler ikke registreringsafgift efter gældende regler.
For taxier og limousiner, der kan frikøres efter gældende regler, er der beregnet afgifts-
værdier for de frikørte biler. Kørestolstaxier, sygetransportbiler og OST-biler kan ikke
frikøres efter gældende regler. Det antages, at antallet af frikørsler svarer til antallet af
nyregistreringer. Afgiftsværdierne er opgjort med udgangspunkt i indsamlede priser på en
række frikørte biler eller biler med lignende alder og kilometertal.
Ejer- og udligningsafgiften er som registreringsafgiften opgjort ud fra DMR data. For
taxier, kørestolstaxier og OST-biler er anvendt data for biler indregistreret i det seneste år
frem til december 2013, mens der for limousiner og sygetransportbiler er anvendt data for
biler indregistreret i perioden fra juli 2012 til december 2013. Det beregnede gennemsnit-
lige provenu pr. bil i hver tilladelseskategori er herefter multipliceret med det skønnede
antal køretøjer i tilladelseskategorierne.
I tabel 1 er forudsætningerne opgjort vedr. antal biler, afgiftsværdier pr. bil samt provenu-
er opregnet til 2014-niveau.
Tabel 1. Skøn for bestand, nyregistreringer og afgiftsbeløb for taxier m.v. i 2014
Nyreg./år
Bestand
Regafg./år
Frikørsel
I mio. kr. total
4490
245
360
930
1440
7465
35
265
1
7
4
25
263
23
2
1
4
9
40
55,1
29,9
207,2
Løbende
Regafg./år
Frikørsel
Løbende
Antal biler
Taxier
Kørestolstaxier
Limousiner
Sygetransport
OST-biler
Total
1520
25
20
235
290
2090
Tusinde kr. pr. bil
16,8
173,0
5,2
8,1
2,8
4,8
6,3
Anm.: Totalerne for afgiftsværdierne er afrundede tal, så de svarer til opgørelsen af provenuvirkningerne, jf. tabel 2.
På baggrund af de aktuelle afgiftsbeløb er der beregnet provenuvirkninger af de foreslåe-
de ændringer. I tabel 2 er de beregnede provenuvirkninger opgjort dels i årene 2015-2018,
dels som varig virkning. Provenuerne er opgjort i 2014 niveau.
Ændringerne forudsættes at træde i kraft med virkning fra den 1. januar 2015. Taxier og
limousiner, der er indregistreret inden denne dato, vil fortsat kunne frikøres efter gælden-
de regler.
Side 3 af 5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1413919_0004.png
Afskaffelsen af registreringsafgiften for taxier, limousiner og sygetransportbiler forventes,
jf. opgørelsen i tabel 1, at medføre et mindreprovenu på 35 mio. kr. såvel i de enkelte år
som i varig virkning.
Afskaffelsen af frikørselsordningen for taxier og limousiner har først provenuvirkning fra
2017, hvor de første biler fra 2015 ellers ville være frikørt efter gældende regler. Det er
forudsat, at 70 pct. af bilerne frikøres efter 2 år. Provenuvirkningen i 2017 forventes at
udgøre 185 mio. kr. svarende til registreringsafgiften fra taxier og limousiner, der ellers
ville være frikørt efter 2 år. Den fulde provenuvirkning på 265 mio. kr. pr. år, jf. opgørel-
sen i tabel 1, opnås i 2018. Dette provenu svarer til den skønnede årlige registreringsafgift
for taxier og limousiner, der ellers ville være frikørt både efter 2 år og 3 år. Provenuvirk-
ningen af afskaffelsen af frikørselsordningen udgør 255 mio. kr. i varig virkning.
Tabel 2. Provenuvirkning af afgiftsharmonisering af taxier m.v. i mio. kr. (2014-niveau)
2015
Afskaffelse af registreringsafgift
Afskaffelse af frikørselsordning
I alt, umiddelbar provenuvirkning
Efter tilbageløb
Efter tilbageløb, adfærd og arb. udbud
-35
-25
-30
-35
-25
-30
-35
2016
-35
2017
-35
185
155
110
85
2018
-35
265
235
165
135
Varigt
-35
255
225
160
130
Ændringerne i ejer- og udligningsafgiften for OST-biler har alene mindre provenumæssig
betydning. Der er skønnet en gennemsnitlig afgift pr. bil efter ændringerne, og provenu-
virkningen er opgjort som forskellen mellem den nye og den gældende afgift multipliceret
med antallet af biler i 2014.
Adfærdseffekterne er opgjort under den forudsætning, at meromkostningerne for erhver-
vet, når forslaget er fuldt indfaset, overvæltes i priserne for erhvervets ydelser. Effekterne
omfatter dels ændret arbejdsudbud, dels reduceret forbrugsmulighed og substitution fra
køb af taxiydelser til køb af andre typer varer og tjenesteydelser. Det er usikkert, om mer-
omkostningerne kan overvæltes, idet taximarkedet er et reguleret marked, hvor kommu-
nerne fastsætter bl.a. maksimale takster for kørslen.
Uddybende i forhold til spørgsmål a)
Som det fremgår ovenfor, er bestandene som udgangspunkt opgjort på baggrund af data
fra det digitale motorregister, DMR, fra december 2013. For OST-biler er dog anvendt
data for antallet af udstedte tilladelser fra Trafikstyrelsen.
Uddybende i forhold til spørgsmål b)
Der er som nævnt ovenfor anvendt data for nyregistreringer i de enkelte tilladelseskatego-
rier. Nyregistreringerne er dog alene opgjort tilnærmet ud fra oplysninger i bestandsdata
om bilernes første registreringsdato. Biler, der er udgået af bestanden, er ikke med i opgø-
relserne, og tallene vil derfor undervurdere antallet af nyregistreringer tilbage i tid. Det er
Side 4 af 5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1413919_0005.png
derfor ikke umiddelbart muligt med udgangspunkt i de anvendte data at opgøre nyregi-
streringerne fra 2009 og frem. Til brug for provenuberegningerne er anvendt de i tabel 1
anførte tal for nyregistreringer, der for hver af kategorierne repræsenterer det aktuelle
niveau.
Uddybende i forhold til spørgsmål c)
Det aktuelle niveau for antallet af frikørsler er forudsat at svare til det aktuelle niveau for
antallet af nyregistreringer af taxier og limousiner. Der skønnes, jf. tabel 1 ovenfor, at
være tale om ca. 1540 biler pr. år.
Side 5 af 5