Skatteudvalget 2013-14
SAU Alm.del
Offentligt
1410596_0001.png
21. oktober 2014
J.nr. 14-4308801
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 872 af 23. september 2014 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Jan E. Jørgensen (V).
Benny Engelbrecht
/ Lene Skov Henningsen
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1410596_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvordan en tryksags vægt kan være udslagsgivende for, hvor
stor kulturstøtte den pågældende tryksag er berettiget til? Ministerens opmærksomhed
henledes på, at mediestøtte efter mediestøttelovens § 3, stk. 3, udbetales efter de redakti-
onelle omkostninger af et nyhedsmedie.
Svar
Det er i ingen tilfælde en reklametryksags vægt, der er afgørende for, hvorvidt den er
fritaget for afgift.
Baggrunden for indførelsen af en afgift på husstandsomdelte reklamer er at nedbringe
mængderne af papiraffald til gavn for miljøet. Afgiften er som følge heraf udformet som
en vægtafgift, der udgør 4,00 kr. pr. kg husstandsomdelte reklamer, dog kun 2 kr. pr. kg
for reklametryksager, som er påtrykt EU’s miljømærke Blomsten.
En række reklametryksager er fritaget for afgift, fordi de tjener som en vigtig kilde til
information i lokalsamfundet. Dette er blandt andet tilfældet for ugeaviser og telefonbø-
ger.
Hvorvidt en reklametryksag er fritaget for afgift, afgøres ud fra en objektiv vurdering af
de kriterier, som er oplistet i lovens § 2. For en ugeavis vil det således være afgørende,
hvor tit ugeavisen udkommer, hvad formålet med ugeavisen er, hvor stor en andel af
ugeavisen, som udgøres af redaktionelt stof, samt om ugeavisen er omfattet af mediean-
svarsloven.
Side 2 af 2