Folketingets Skatteudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 001-11960
Den 17. oktober 2014
Folketingets Skatteudvalg har i brev af 22. september 2014 stillet følgende
spørgsmål nr. 844 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Jan E. Jørgensen (V).
Spørgsmål nr. 844 (alm. del)
Vil ministeren redegøre for de økonomiske konsekvenser for rentabiliteten i
eksisterende genanvendelsesordninger for papir, såfremt mængden af adresseløse
forsendelser (reklamer) halveres (i vægt og volumen) i forhold til 2010-niveau?
Svar
Det er op til den enkelte kommune at tilrettelægge indsamlingsordningen for
papiraffald i kommunen. Ordningerne vil derfor variere fra kommune til
kommune. Rentabiliteten i den enkelte ordning vil afhænge af den konkrete
ordnings udformning og benyttelse, herunder variationer i benyttelsen.
Miljøministeriet er ikke i besiddelse af oplysninger, der muliggør en præcis
beregning af den konkrete påvirkning af rentabiliteten i den enkelte ordning i den
enkelte af de 98 kommuner. Såfremt mængden af reklamer falder, som angivet i
bemærkningerne til lovforslaget, kan indsamlingsordningerne tilpasses den
mindre mængde af indsamlet papir, f.eks. ved at samle sjældnere ind. Det er derfor
forventningen, at rentabiliteten samlet set ikke vil påvirkes væsentligt.
Kirsten Brosbøl
/
Claus Torp
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk