SAU, Alm.del - 2013-14 - Endeligt svar på spørgsmål 83: Spm. om, hvordan skattelovgivningen i de øvrige nordiske lande forholder sig til det såkaldte hovedaktionærproblem, til skatteministeren

Spørgsmålet er forstået således, at det omhandler de tilfælde, hvor hovedakti-onæren i et typisk unoteret selskab tillige arbejder i selskabet, således at deropstår en vis egen indflydelse på, om midler i selskabet skal tages ud som løneller udbytte.Det fremgår af den daværende skatteministers svar af 27. november 2013 påSAU alm. del. spørgsmål 82, at situationen i de øvrige nordiske lande Sverige,Finland og Norge er den, at den sammensatte marginalskat for udbytte er lave-re end marginalskatten for lønindkomst, idet forskellen i de norske marginal-skatter dog alene udgør 5,6 pct.-point.I Sverige er reglerne udformet således, at der er en grænse for, hvor stort etbeløb, der kan karakteriseres som udbytte, når det udbetales til en aktiv ejer.Formålet med denne regel er at forhindre, at indkomst, som rent faktisk erindkomst fra arbejde udført af den aktive ejer, i stedet indgår i selskabets over-skud og uddeles som udbytte.Grænsen for hvor stort et beløb, der kan karakteriseres som udbytte, kan op-gøres efter to forskellige regler – en forenklet regel og hovedreglen. Efter denforenklede regeludgørgrænsebeløbet ca. 150.000 SEK (2013) pr. aktie. Efterho-vedreglenfastlæggesgrænsebeløbet på grundlag af to komponenter. Grænsebe-løbet udgør summen af et beregnet afkast af den investerede kapital og et be-løb baseret på den samlede lønsum i selskabet. Afkastet beregnes på grundlagaf renten på statslån plus 9 pct.-point. Det lønsumsbaserede beløb opgøressom 25 pct. af lønsummen i det foregående år plus 25 pct. af den del af løn-summen, der overstiger ca. 3,2 mio SEK (2013).For det beløb, der herefter kan karakteriseres som udbytte, beskattes 2/3 somkapitalindkomst, mens resten beskattes som almindelig indkomst. Hvis detbeløb, der kan karakteriseres som udbytte, overstiger ca. 5 mio. SEK (2013),beskattes dog den del, som overstiger de 5 mio. SEK, som kapitalindkomst.I Finland er reglerne udformet således, at der i unoterede selskaber beregnes etårligt afkast på op til 9 pct. af en opgjort matematisk værdi af aktierne i selska-bet. Den del af årets udbytte, der ligger inden for det beregnede årlige afkast,2/3

er skattefrit, dog maks. inden for en grænse på 60.000 EUR. For den del afudbyttet, der ligger ud over de 60.000 EUR, men stadig inden for det beregne-de årlige afkast, er de 30 pct. skattefrit, mens de 70 pct. beskattes som kapital-indkomst. For den del af udbyttet, der ligger ud over det beregnede årlige af-kast, er de 30 pct. skattefrit, mens de 70 pct. beskattes som almindelig ind-komst.Efterde norske reglerbeskattes udbytte, der overstiger et beregnet normalaf-kast, som almindelig indkomst med en sats på 28 pct. Normalafkastet (denskattefri del af udbyttet) beregnes pr. aktie og udgøres af anskaffelsessummenfor aktien ganget med en udmeldt rentesats. Rentesatsen bestemmes på årsba-sis af det norske Finansministerium ud fra den gennemsnitlige tremånedersrente på norske statsgældsbeviser, idet rentesatsen bliver fastsat i januar månedi året efter det år, den skal gælde for. Uudnyttet normalafkast kan fremføres tilefterfølgende år.Lønindkomst beskattes som almindelig indkomst. Som udgangspunkt med ensats på 27 pct. (fra 1. januar 2014), idet der er en ekstra skat på indkomst overca. 500.000 NOK. Aktive ejere, dvs. personer, der er ansat i det selskab, de eraktionær i, har efter norsk praksis en stor grad af valgfrihed med hensyn til,om de vil tage midler ud af selskabet, og hvorledes disse midler i givet fald skalkvalificeres.Svaret er baseret på oplysninger hentet fra IBFD – International Bureau ofFiscalDocumentation og for Norges vedkommende tillige på oplysninger hen-tet fra Skattedirektoratets hjemmeside.