Skatteudvalget 2013-14
SAU Alm.del
Offentligt
1412891_0001.png
27. oktober 2014
J.nr. 14-4310875
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 823 af 17. september 2014 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL).
Benny Engelbrecht
/ Jens Madsen
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1412891_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren vurdere, om forudsætningerne for den effektiviseringsplan, som kører fra
2005-2017, holder, og om det fremadrettet vil være forsvarligt at køre videre med planen,
selv om f.eks. it-systemer er blevet forsinkede?
Svar
SKAT har siden fusionen af den statslige og kommunale skatteforvaltning i 2005 realise-
ret en lang række af de effektiviseringsgevinster, som blev påvist i forbindelse med sam-
menlægningen. Enkelte større effektiviseringsinitiativer, herunder implementeringen af
det nye, fælles inddrivelsessystem (EFI), er dog blevet forsinket.
Skatteministeriet og Finansministeriet gennemførte bl.a. på den baggrund en række grun-
dige analyser med inddragelse af eksterne konsulenter i efteråret 2012, som påviste, at det
fortsat er muligt at realisere de forudsatte effektiviseringer. SKAT har med afsæt heri
udarbejdet en samlet effektiviseringsplan, som skal sikre, at SKAT når i mål med sine
effektiviseringskrav.
Effektiviseringsplanen er udarbejdet under hensyntagen til de risici, der naturligt knytter
sig til at realisere et større antal effektiviseringsinitiativer på samme tid, og har derfor
indbygget rum til, at der kan ske en forsinkelse af nogle initiativer.
Herudover er det i øvrigt også helt nødvendigt, at SKAT fortsætter det effektiviserings-
og moderniseringsarbejde, som er blevet igangsat, hvis SKAT skal kunne fastholde skat-
teprovenuet i en globaliseret og teknologibaseret verden, som stiller nye krav til, hvordan
skatteforvaltningsopgaven tilrettelægges og løbende udvikles via en øget automatisering,
digitalisering og specialisering mv.
Side 2 af 2