Skatteudvalget 2013-14
SAU Alm.del
Offentligt
1408260_0001.png
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
13. oktober 2014
Besvarelse af spørgsmål 820 alm. del stillet af Skatteudvalget den 17.
september efter ønske fra Jan E. Jørgensen (V).
Spørgsmål:
Vil ministeren indhente Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vurdering
af værdien for konkurrencen i dagligvarehandlen af, at der finder hus-
standsomdeling af reklamer sted, herunder bede Konkurrence- og For-
brugerstyrelsen forholde sig til værdien af reklamernes betydning for
konkurrencen i dag overfor et scenarium, hvor der på samme forudsæt-
ninger i øvrigt ville være fuldt fravær af fysiske reklamer?
Svar:
Jeg har modtaget følgende vurdering fra Konkurrence- og Forbrugersty-
relsen, hvilket jeg henholder mig til:
”Konkurrencen på et marked er blandt andet bestemt af gennemsigtighe-
den på markedet. En række empiriske studier har vist, at informativ re-
klame – som fx annoncering af priser og tilbud i hustandsomdelte rekla-
mer (også kaldet tilbudsaviser), i TV, i aviser, på hjemmesider m.v. –
øger gennemsigtigheden for forbrugerne.
Detailhandlens tilbudsaviser indeholder typisk information om pris og
mængde på et udpluk af de varer, som butikkerne har på hylderne. Til-
budsaviserne kan derved gøre det nemmere for forbrugerne at opsøge de
bedste handler på de varer, som der annonceres i tilbudsaviserne. Dette
kan være med til at øge konkurrencen på disse varer. Det skal bemærkes,
at forbrugere typisk handler en bred vifte af varer, herunder varer, som
butikkerne ikke annoncerer i tilbudsaviserne, og hvor gennemsigtigheden
derfor er mindre.
En øget konkurrence, bl.a. som følge af øget gennemsigtighed på marke-
det, kan føre til lavere priser. Brugen af husstandsomdelte reklamer kan
således have en positiv effekt på konkurrencen til gavn for forbrugerne.
Produktionsomkostningerne af de husstandsomdelte reklamer kan dog
have en modsatrettet effekt på priserne, idet butikkernes omkostninger
øges.
De (fysiske) husstandsomdelte reklamer er ikke den eneste måde, hvorpå
butikkerne kommunikerer deres tilbud til forbrugerne. Butikkerne annon-
cerer for eksempel gennem aviser, TV, på hjemmesider m.v. Derudover
udsender mange kæder deres tilbudsaviser i elektroniske versioner på
nettet og via apps til smartphone eller tablet. Dermed har en stor del af
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.evm.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2/2
forbrugerne fortsat adgang til de samme informationer fra detailhandlen,
hvad enten de fysiske husstandsomdelte reklamer fortsætter eller ej.
Der findes desuden hjemmesider på nettet, hvor det er muligt at sammen-
ligne tilbud på tværs af de enkelte detailbutikker. Dette kan gøre det lette-
re for forbrugerne at finde de billigste varer, hvilket kan øge konkurren-
cen.”