Skatteudvalget 2013-14
SAU Alm.del
Offentligt
1491489_0001.png
30. januar 2015
J.nr. 14-4171117
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 792 af 9. september 2014 (alm. del).
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Eva Kjer Hansen (V).
Benny Engelbrecht
/ Jeanette Rose Hansen
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1491489_0002.png
Spørgsmål
Hvilken effekt ville det have på beskæftigelsen og konkurrenceevnen i Danmark, hvis
momsen i restaurationsbranchen blev lempet fra 25 pct. til 12 pct., sådan som det er sket i
Sverige fra 2012? Ministeren bedes uddybe, dels hvordan det i Danmark ville kunne gav-
ne turismen og konkurrencedygtigheden i forhold til nabolande, dels hvilke grupper der
især ville kunne komme i beskæftigelse.
Svar
I det danske momssystem anvendes der ikke nedsat moms (udover nulsats på aviser). Det
skal bl.a. ses i lyset af, at der er en række fordele ved, at alle varer og ydelser pålægges den
samme momssats. Det er lettere at administrere både for myndigheder og erhvervslivet.
Det er heller ikke muligt at omgå systemet ved at lade varer til høj sats afregne til lav sats.
Endvidere er det ikke nødvendigt med detaljerede retningslinjer for, hvilke varer og ydel-
ser der er omfattet af hvilken sats, for at komme eventuelle afgræsningsproblemer til livs.
OECD og EU-Kommissionen anbefaler også, at landene så vidt muligt får en enheds-
moms.
Sverige har nedsat moms på eksempelvis fødevarer, hotelophold, bøger mv. Den 1. janu-
ar 2012 blev momsen i Sverige sænket på restaurations- og cateringydelser fra 25 pct. til
12 pct. Momsen blev dog ikke sænket på alkohol, som sælges på restaurationer,
jf. tabel 1.
Tabel 1. Momssatser i restaurationsbranchen i Sverige
Momssats før
1. januar 2012, pct.
Restaurations- og cateringydelser
Take-away
Alkohol på restaurationer
Øvrige varer og ydelser
25
12
25
6-25
Momssats efter
1. januar 2012, pct.
12
12
25
6-25
Kilde:
Konjunkturinstitutet: Effekter af sänkt restaurang- og cateringmoms, Specialstudier nr. 36, december 2013.
Forventningen ved indførelse af den nedsatte moms på restaurationsbesøg i Sverige i
2012 var, at de administrative omkostninger for både skattemyndighederne og erhvervsli-
vet af at håndtere differentierede momssatser ville blive reduceret som følge af, at regler-
ne blev mindre komplicerede. Således ville sænkningen medføre, at restaurationsydelser
ville få samme momssats på 12 pct. som fødevarer, take-away og hotelophold. Det blev i
forbindelse hermed skønnet, at forslaget ville reducere erhvervslivets omkostninger ved at
håndtere differentieret moms fra ca. 0,4 mia. svenske kroner til ca. 0,2 mia. svenske kro-
ner
1
. Dertil kommer mindskede administrative omkostninger for myndighederne.
De svenske skattemyndigheder, Skatteverket, har undersøgt effekterne af den sænkede
restaurationsmoms på skatteunddragelsen
2
. Analysen fokuserer på to aspekter. Det ene
Finansdepartementet: Sänkt mervärdesskatt på restaurang- och cateringtjänster., juni 2011
2
Skatteverket - Rapport: Effekter på skatteundandragande av sänkt restaurangmoms - 2014
1
Side 2 af 4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1491489_0003.png
aspekt er det lavere niveau af beskatning, som momsnedsættelsen medfører, hvilket gør
det mindre fordelagtigt at unddrage skatten. Ifølge rapporten fra januar 2014 har det ikke
været muligt i analysen at påvise, at det lavere niveau for beskatningen på kort sigt har
medført mindre skatteunddragelse inden for restaurationsbranchen, om end der kan være
effekter, som analysen ikke fanger.
Det andet aspekt er den øgede grad af ensartethed i momsstrukturen, hvilket mindsker
muligheden for både tilsigtet og utilsigtet at angive momsen forkert. Før momsnedsættel-
sen blev mad, som blev serveret i restaurationerne, beskattet med normalsatsen på 25
pct., mens take-away blev beskattet som fødevarer med 12 pct. Ved at angive dele af re-
staurationsydelserne som take-away kunne virksomhederne dermed omtrent halvere
momsen. I analysen skønnes, at omkring 7 pct. af den samlede omsætning på ca. 73 mia.
svenske kroner i restaurationsbranchen i 2011 blev angivet til en for lav momssats, hvilket
svarer til, at denne type momsunddragelse udgjorde i størrelsesordenen 700 mio. svenske
kroner før momsnedsættelsen.
En række af fordelene ved sænkningen af momsen på restaurationsbesøg i Sverige kan
således henføres til, at det svenske momssystem blev mere ensartet. Det modsatte vil dog
være tilfældet ved en eventuel sænkning af momsen på restaurationsbesøg i Danmark, da
det danske momssystem således ville blive mere differentieret.
En nedsættelse af momssatsen på en vare eller ydelse medfører ikke nødvendigvis, at
priserne falder tilsvarende for denne vare eller ydelse, da de øgede administrationsom-
kostninger for erhvervslivet ved at håndtere differentieret moms typisk vil blive overvæl-
tet i forbrugerpriserne. En nedsættelse af momsen på restaurationsbesøg vil således øge
de administrative omkostninger for blandt andet for restaurationer, der eventuelt vil skul-
le skelne mellem restaurationsydelsen og alkoholdelen, og for supermarkeder, der både
sælger restaurationsydelser og fødevarer.
En nedsættelse af momsen må dog samlet set forventes at sænke prisen på restaurations-
besøg i Danmark, hvilket umiddelbart må forventes at have en positiv effekt på turismen,
da omkostningerne ved ophold i Danmark falder. Der foreligger ikke umiddelbart tilgæn-
gelige oplysninger, der kan anskueliggøre omfanget heraf. Effekten af en isoleret nedsæt-
telse af restaurationsmomsen skal dog ses i lyset af, at omkostningerne for turister i
Danmark udover restaurationsbesøg også omfatter overnatning, transport til og i Dan-
mark, kulturoplevelser og forlystelser mv. Hertil kommer, at turismeerhvervet vil tiltrække
beskæftigelse og ressourcer fra andre erhverv, som kan klare sig i konkurrencen uden
selektiv erhvervsstøtte.
Som følge af EU-reglerne vil det ikke være muligt at målrette den nedsatte moms til kun
at omfatte turismeerhvervet. Nedsat moms vil derfor skulle omfatte alle restauranter, også
dem som ikke henvender sig til turister, eksempelvis det lokale pizzeria. Endvidere vil
nedsættelsen formentlig også skulle omfatte take-away, jf. ovenfor om de svenske iagtta-
gelser om unddragelse.
Side 3 af 4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1491489_0004.png
En momsnedsættelse vil sænke prisen på restaurationsbesøg for de udlændinge, som alli-
gevel ville have benyttet sig af restaurationsbesøg i Danmark, selvom der ikke var nedsat
moms. Dette bortfald af provenu repræsenterer et tab af indkomst for Danmark. Der
bemærkes, at lavere moms på restaurationsbesøg på grund af den begrænsede momsfra-
dragsret også vil komme udenlandske erhvervskunder, som allerede nu benytter sig af
restaurationsydelser i Danmark, til gavn. Det kan ikke forventes, at besparelsen, som disse
udlændinge opnår, vil medføre et nævneværdigt øget forbrug i Danmark.
En eventuel stigning i aktivitet og beskæftigelse i restaurationsbranchen og tilstødende
brancher må på lidt længere sigt forventes at ske på bekostning af beskæftigelsen i andre
brancher, da den samlede beskæftigelse på sigt er bestemt af arbejdsudbuddet og struktu-
rerne på arbejdsmarkedet.
Samlet set er der gode grunde til, at Danmark ikke anvender nedsatte satser. På den bag-
grund har skiftende regeringer også fundet det hensigtsmæssigt at bevare momsens gene-
relle karakter og ikke indføre nedsatte satser.
Side 4 af 4