PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Skatteudvalget 2013-14
SAU Alm.del
Offentligt

6. oktober 2014

J.nr. 14-4139512

Til Folketinget – Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 787 af 9. september 2014 (alm. del).

Benny Engelbrecht

/ Lise Bo Nielsen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Spørgsmål

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 8. september 2014 fra FSR – danske revi-

sorer vedrørende L 200, jf. SAU alm. del – bilag 259.

Svar

FSR – danske revisorer har fremsendt en række bemærkninger til L 200 – Forslag til lov

om ændring af virksomhedsskatteloven (Indgreb mod utilsigtet udnyttelse af virksom-

hedsordningen ved indskud af privat gæld m.v.). L 200 er vedtaget som lov nr. 992 af 16.

september 2014.

FSR anfører for det første, at det er deres opfattelse, at det er tilstrækkeligt til at håndhæ-

ve formålet med indgrebet, at opsparing tillades, når indskudskontoen er positiv ved ind-

komstårets udgang.

Det er for det andet FSRs opfattelse, at retsvirkningen af en vedtagelse af lovforslaget vil

være, at hvis f.eks. 500.000 kr. anses for hævet som følge af sikkerhedsstillelse for privat

gæld, forøges de samlede hævninger for året med 500.000 kr. Det beløb, der efter lovtek-

sten anses for overført til den skattepligtige, vil således efter FSRs opfattelse blive anset

for at indgå i hæverækkefølgen i virksomhedsskatteloven. Dette er desuden efter FSRs

opfattelse et fuldt dækkende værn mod misbrug af virksomhedsordningen.

Efter FSRs opfattelse er der ikke behov for, at der sker en direkte beskatning af den selv-

stændige, selvom dette i flere svar er tilkendegivet som værende hensigten med lovæn-

dringen.

FSR bemærker for det tredje, at det generelle problem med ”bruttoprincippet” ikke er

løst med lovforslaget. Problemet med ”bruttoprincippet” opstår, idet et tidligere privat

hus skal medtages i virksomhedsordningen, hvis det udlejes, men den tilhørende gæld

ikke kan medtages i ordningen, uden at dette anses for en hævning svarende til gældens

størrelse. FSR ønsker dog en bekræftelse på, at gælden i det hus, der udlejes erhvervs-

mæssigt, i det mindste opfylder betingelsen om, at der er tale om en sædvanlig forret-

ningsmæssig disposition, således at dispositionen via denne regel ikke omfattes af stram-

ningerne.

FSR ønsker for det fjerde en bekræftelse på, at tidspunktet for, hvornår det skal måles,

hvorvidt værdien af ejendommen overstiger gælden, skal være på det tidspunkt, hvor der

blev givet pant i ejendommen. Og at dette også gælder for de skatteydere, der allerede

inden den 10. juni 2014 havde stillet sikkerhed for privat gæld i en blandet benyttet ejen-

dom – uanset hvor lang tid, der er gået siden da.

Afslutningsvist ønsker FSR oplyst, hvilke dokumentationskrav en skatteyder skal kunne

opfylde i forbindelse med den ekstraordinære nulstilling, navnlig taget i betragtning af, at

der kan være tale om forhold, der går mange år tilbage.

Hertil bemærkes:

Side 2 af 5

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I forhold til, om opgørelsen af indskudskontoen kun skal opgøres ved indkomstårets

udgang, er det i forbindelse med lovforslaget tilkendegivet, at de historiske erfaringer

viser, at opgørelse alene ultimo indkomståret kan medvirke til udnyttelse af virksomheds-

ordningen. Uanset at Højesterets afgørelse i UfR 1998.254 H faldt ud til fordel for skat-

temyndighederne, blev reglerne for beregning af rentekorrektion ændret for at sikre, at

hjemmelsgrundlaget var klart, og at der fremadrettet ikke var mulighed for at omgå reg-

lerne om rentekorrektion.

Det bemærkes desuden, at den vedtagne bestemmelse om suspension af opsparingsmu-

ligheden ved negativ indskudskonto er en værnsregel, som skal sikre, at lavt beskattede

virksomhedsmidler ikke kan anvendes til at afdrage på privat gæld, der er indskudt i virk-

somhedsordningen. Den negative indskudskonto må således primært anses som udtryk

for, at der er placeret privat gæld i virksomhedsordningen.

Der ses derfor ikke at være grundlag for, at der gives adgang til at spare op i virksom-

hedsordningen til lav skat i et indkomstår, hvor indskudskontoen har været negativ.

Ved sikkerhedsstillelse anses et beløb svarende til sikkerhedsstillelsen for overført til den

skattepligtige, jf. virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6. Det er FSRs opfattelse, at retsvirk-

ningen af bestemmelsen er, at den selvstændige beskattes via hæverækkefølgen, som

fremgår af lovens § 5. Dette indebærer, at virksomhedsejeren nok beskattes fremrykket af

det overførte beløb, men at der dog ikke kan ske beskatning af mere end virksomhedens

samlede overskud i hele virksomhedens levetid. Dette har ikke været hensigten.

Som også klart tilkendegivet i forbindelse med lovforslagets behandling er det opfattelsen,

at retsvirkningen af virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6, er, at et beløb anses for overført

til den skattepligtige, hvorved beløbet tillægges virksomhedens indkomst og anses for

hævet af den skattepligtige uden om den almindelige hæverækkefølge.

Det er også tilkendegivet i forbindelse med lovforslaget, at situationen ikke kan sammen-

lignes med den praksis, der i dag gælder ved beskatning af eksempelvis fri bil, jf. svaret på

spørgsmål 37. Situationen med sikkerhedsstillelse for privat gæld skal i stedet sammenlig-

nes med situationen, hvor en hovedaktionær stiller selskabets midler til sikkerhed for

privat gæld. I denne situation beskattes aktionæren direkte typisk af selve sikkerhedsstillel-

sen via en udbyttebeskatning.

Virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6, om sikkerhedsstillelse er baseret på en allerede

eksisterende systematik i virksomhedsordningen. Bestemmelsen er placeret i lovens § 10

om beskatning af overførsler til den skattepligtige, og det fremgår klart af bestemmelsen,

at beløbet skal anses for overført til den skattepligtige. Ud fra systematikken i skattelov-

givningen i øvrigt vil et beløb, som overføres til en skattepligtig, som udgangspunkt anses

for skattepligtigt som personlig indkomst. Bestemmelsen er desuden placeret efter lovens

§ 5 om hæverækkefølgen, hvad der også indikerer, at beløbet ikke er relevant i forbindelse

med hæverækkefølgen. Der kan supplerende henvises til, at det tydeligt fremgår af forar-

Side 3 af 5

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bejderne til loven, hvad der er hensigten med bestemmelsen i virksomhedsskattelovens §

10, stk. 6.

Virksomhedsskatteloven er en ældre forholdsvis kompliceret lov. Uanset at det er opfat-

telsen, at det er klart, hvad der er retsvirkningen af lovændringen, viser FSRs henvendelse,

at der kan opstå usikkerhed ved fortolkningen af loven. På den baggrund vil Skattemini-

steriet derfor overveje, om der med fordel kan ske lovmæssige præciseringer af virksom-

hedsskatteloven.

FSR har ønsket bekræftet, at sikkerhedsstillelse i de situationer, hvor der er tale om en

ejendom, der udlejes erhvervsmæssigt, men hvor gælden er placeret i privatøkonomien,

kan anses for foretaget som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition.

Det følger af den indsatte bestemmelse i virksomhedsskattelovens § 10, stk. 7, at den

skattepligtige ikke anses for at have overført værdier fra virksomhedsordningen til privat-

økonomien, hvis sikkerhedsstillelsen er foretaget som led i en sædvanlig forretningsmæs-

sig disposition.

Spørgsmålet vedrører en situation, hvor en person, der driver virksomhed under virk-

somhedsordningen, f.eks. flytter til en ny ejendom, men ikke kan sælge sin hidtidige ejen-

dom og derfor lejer denne ud. Fra det tidspunkt, hvor ejendommen lejes ud, skal den

udlejede ejendom indgå i personens virksomhedsordning. Det følger dernæst af praksis

på området (”bruttoprincippet”), at ejendommen medtages i virksomhedsordningen (via

indskud af ejendommen i ordningen), men at den tilhørende gæld ikke kan medtages i

ordningen, uden at dette anses for en hævning svarende til gældens størrelse.

Som det fremgår af svaret på spørgsmål 34 af 3. september 2014, som er stillet i forbin-

delse med Folketingets behandling af L 200, vil vurderingen af, om sikkerhedsstillelsen

sker som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition bero på en konkret vurdering.

Den konkrete vurdering sker ved en test bestående af to elementer. For det første vil det

altid være et krav, at behovet for sikkerhedsstillelsen udspringer af en anden forretnings-

mæssig disposition. For det andet skal dispositionen i form af sikkerhedsstillelsen tjene et

forretningsmæssigt formål. Er de opstillede betingelser heri opfyldt, vil sikkerhedsstillel-

sen være foretaget som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition. Herved vil der

ikke anses for at være overført et beløb fra virksomhedsordningen til privatøkonomien

med beskatning til følge.

Det er vurderingen, at det er vanskeligt at angive konkrete omstændigheder, som indebæ-

rer, at en sikkerhedsstillelse i den beskrevne situation kan opfylde kravet om at være fore-

taget som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition. Det vil dog altid bero på en

konkret vurdering. Det kan derfor ikke på forhånd afvises, at en sikkerhedsstillelse i særli-

ge situationer kan omfattes af undtagelsen i virksomhedsskattelovens § 10, stk. 7.

FSR har ønsket en bekræftelse på, at tidspunktet for, hvornår det skal måles, hvorvidt

værdien af den private del af en blandet benyttet ejendom overstiger den private gæld, er

Side 4 af 5

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

det tidspunkt, hvor der blev givet pant i ejendommen, uanset at pantsætningen i mange

tilfælde vil være sket for mange år siden.

Det kan bekræftes. Vurderingen af, hvorvidt gælden overstiger ejendomsværdien af den

del af den blandet benyttede ejendom, der tjener til bolig for den skattepligtige, skal ske

på det tidspunkt, hvor der gives pant i ejendommen. Det gælder uanset, at pantsætningen

har fundet sted for flere år siden.

FSR har ønsket en afklaring af dokumentationskravene i forbindelse med muligheden for

at få foretaget en ekstraordinær nulstilling af indskudskontoen.

Som det fremgår af overgangsbestemmelsen i § 3, stk. 10, i den vedtagne lov, jf. lov nr.

992 af 16. september 2014, har skattepligtige, der anvender virksomhedsordningen, mu-

lighed for ekstraordinær nulstilling af indskudskontoen på tidspunktet, hvor ordningen

første gang anvendes, jf. virksomhedsskattelovens § 3, stk. 2. Det fremgår endvidere af

bestemmelsen, at betingelserne i virksomhedsskattelovens § 3, stk. 5, skal være opfyldt

ved ekstraordinær nulstilling af indskudskontoen.

De betingelser, som den skattepligtige skal opfylde for et få foretaget en ekstraordinær

nulstilling af indskudskontoen, er derfor ikke anderledes end de betingelser, som den

skattepligtige skal opfylde for at få foretaget ordinær nulstilling efter virksomhedsskatte-

lovens § 3, stk. 5. Den skattepligtige skal derfor kunne dokumentere eller sandsynliggøre,

at alle de aktiver og gældsposter, der hører til virksomheden, er medregnet i opgørelsen,

og at den medregnede gæld udelukkende er erhvervsmæssig.

Side 5 af 5