Skatteudvalget 2013-14
SAU Alm.del
Offentligt
1403092_0001.png
30. september 2014
J.nr. 14-4128166
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 784 af 8. september 2014 (alm. del).
Benny Engelbrecht
/ Jeanette Rose Hansen
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1403092_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvorfor illegalt salg af spiritus ikke er indeholdt i grænsehan-
delsrapporten, når resultatet fra SKATs egen afgiftspatrulje fra 2013 viser, at spiritusafgif-
ten er den afgift, der bliver snydt næstmest med blandt forretningsdrivende, hvilket er en
direkte indikation på omfanget af illegal handel med spiritus (151 kontroller resulterede i
6,7 mio.kr. i inddrevne spiritusafgifter)?
Svar
Som det fremgik af svar på SAU alm. del spørgsmål 691 af 4. juli 2014, er der taget højde
for illegal handel med spiritus i Skatteministeriets grænsehandelsrapporter, men da den
vurderes at have et begrænset omfang, skønnes der ikke specifikt over den illegale handel
med spiritus, som i stedet er indeholdt i det samlede skøn for grænsehandlen med spiri-
tus.
Som det fremgår af svar på SAU alm. del spørgsmål 184 af 7. januar 2014 udgjorde regu-
leringsbeløbet i SKATs punktafgiftskontroller i 2013 6,7 mio. kr. for spiritusafgiften.
Såfremt man omregner reguleringsbeløbet for spiritusafgiften på 6,7 mio. kr. til mængder,
er der tale om ca. 0,1 mio. liter spiritus med 40 pct. alkohol. Til sammenligning udgjorde
reguleringsbeløbet for ølafgiften 3,6 mio. kr. svarende til ca. 1,3 mio. liter øl med 4,6 pct.
alkohol.
Afgiftsprovenuets relative størrelse i SKATs kontrol er ikke en indikation for den illegale
handels størrelse opgjort i mængder men en konsekvens af, at spiritusafgiften er væsent-
ligt højere end afgifterne på de øvrige varer, der indgår i SKATs punktafgiftskontroller.
Fx vil ølafgiften for en ramme pilsnerøl med 24 stk. kun udgøre halvt så meget, som spiri-
tusafgiften i en enkelt flaske spiritus med 70 cl.
Det seneste skøn for grænsehandlen med spiritus inkl. illegal handel viste en svagt falden-
de tendens i perioden 2009 til 2011, hvor grænsehandlen skønnes at være faldet fra 3,8
mio. liter i 2009 til 3,2 mio. liter i 2011. Skatteministeriets næste grænsehandelsrapport
forventes offentliggjort i løbet af efteråret og vil indeholde nye skøn for 2012 og 2013.
Side 2 af 2