Skatteudvalget 2013-14
SAU Alm.del
Offentligt
J.nr.13-5712869Den 3. december 2013
TilFolketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 77 af 4. november 2013 (alm. del).
Holger K. Nielsen/Søren Schou
1/3
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for den varige virkning på statens provenu (inklusi-ve tilbageløb og ændret adfærd) samt effekten på beskæftigelsen, såfremt mu-ligheden for at anvende rate- og kapitalpensioner til at investere i unoteredeejerandele udvides således:At den mulige ejerandel for ejeren (inklusive nærtstående) af pensionsdepo-tet på 25 pct. fjernes helt.At det bliver muligt at bruge op til 100 pct. af de samlede pensionsmidlerover 2 mio. kr. i ordningen for rate- og kapitalpensioner. For livrentedepo-ter bør grænsen være højere.At Skattereformens loft over fradrag for årlige indbetalinger på ratepensio-ner skal kunne gennembrydes, såfremt midlerne indbetales på en nyoprettetpensionsordning, der kun anvendes til investering i vækstiværksættere.At såfremt ordningen bruges til at investere i forskningstunge virksomhe-der, fritages de fra PAL-skat. Det vil gøre ordningen mere attraktiv.Og vil en sådan ændring berøre områder, der er forligsbelagte?
Svar
De fire spørgsmål er besvaret nedenfor, hvoraf spørgsmål et og to besvaresunder ét. Der er ved besvarelsen ikke foretaget en vurdering af forholdet tilEU-retten.Fjernelse af 25 procentreglen og ændring af placeringsregler for pensionsmidler
Det er en betingelse for investering i unoterede aktier, at kontohaveren ikkeejer 25 pct. eller mere af aktie- eller anpartskapitalen i det unoterede selskab.Påtilsvarende måde eksisterer der placeringsregler for anbringelse af rate- og ka-pitalpensionsmidler i unoterede aktier eller anparter.Baggrunden for disse regelsæt er blandt andet, at der ikke skal give mulighedfor finansiering af egen virksomhed med skattebegunstigede midler. Place-ringsreglerne skal desuden ses i lyset af pensionsopsparingens grundlæggendeformål, der er at sikre opspareren et forsørgelsesgrundlag i forbindelse medpensionisttilværelsen.Hvis det forudsættes, at porteføljesammensætningen – dvs. forholdet mellemopsparing i frie midler og pensionsopsparing - er truffet ogafkastet på de uno-terede aktier ikke afviger fra det generelle aktieafkast, skønnes ændrede reglerikke umiddelbart at være forbundet med væsentlige provenumæssige konse-kvenser.Dog kan de ændrede reglerpå sigt påvirke placeringenaf opsparing i henholds-vis frie midler og i en pensionsordning. En mindre opsparing i frie midler vil
2/3
medføre et mindreprovenu, da afkast af frie midler generelt beskattes hårdereend afkast af pensionsopsparing.Særlige regler for nyoprettede pensionsordninger, der kun anvendes til investe-ring i vækstiværksættere
Det forudsættes, at personer,der anvender beskattede midler til investering ivækstiværksættere, fremover vil kunne foretage tilsvarende investeringer medubeskattede pensionsmidler.Dermed forudsættes en mindre opsparing i frie midler, der bliver modsvaret afen tilsvarende højere pensionsopsparing. De højere fradrag for pensionsind-skud medfører en midlertidig forskydning i statens indtægter. Denne forskyd-ning har dog ingen varig virkning på de offentlige finanser.For hver milliard kroner, der fremover beskattes med pensionsafkastskat istedet for den højeste aktieindkomstskat,skønnes det umiddelbare mindrepro-venu at udgøre ca. 20 mio. kr.Aktieafkastet forudsættes at udgøre 7 pct. årligt.Det bemærkes, at der ikke i skattelovgivningen findes en definition af, hvadder præcist forstås ved vækstiværksættere.Fritagelse for pensionsafkastskat, hvis der investeres i forskningstunge virksom-heder
Det forudsættes, at personer, der anvender beskattede midler til investering iforskningstunge virksomheder, fremover vil kunne foretage tilsvarende inve-steringer med ubeskattede pensionsmidler (uden betaling af pensionsafkast-skat).Skattefritages afkastet knyttet til investering i forskningstunge virksomhederhelt, vil det for hver milliardkroner, der fritages, medføre et umiddelbart min-dreprovenu på ca. 30 mio. kr. årligt.Ligeledes bemærkes, at der ikke i skattelovgivningen findes en definition af,hvad der præcist forstås forskningstunge virksomhederDet er Skatteministeriets vurdering, at alle de nævnte ændringer ikke er omfat-tet af forlig.
3/3
