Skatteudvalget 2013-14
SAU Alm.del
Offentligt
1403792_0001.png
Folketingets Skatteudvalg
Christiansborg
Finansministeren
1. oktober 2014
Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 748, af 1. september 2014
(alm. del) stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvorfor Finansministeriet ikke benytter en elasticitet på 0,3
pct., som overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, vismand Claus Thustrup
Kreiner og professor ved Københavns Universitet Jakob Roland Munch i det
seneste studie af området er kommet frem til?
Svar
Indledningsvis er det vigtigt at gøre klart, at der er tale om to forskellige
elasticiteter. Finansministeriet anvender en arbejdsudbudselasticitet på 0,1, mens
den elasticitet, som Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, Claus Thustrup Kreiner, Jakob
Roland Munch refererer til, er elasticiteten af skattepligtig indkomst.
En lavere skat på lønindkomst (en højere marginalløn) kan – udover at øge
arbejdsudbuddet i timer – også have afledte virkninger på kvaliteten af
arbejdsudbuddet og gøre det mindre fordelagtig at modtage skattebegunstigede
aflønningsformer eller omgå personbeskatningen ved direkte skatteunddragelser.
Virkningen på den skattepligtige indkomst kan med andre ord være større end
virkningen på arbejdsudbuddet i timer.
Disse supplerende afledte virkninger indgår som udgangspunkt ikke i
Finansministeriets beregninger af adfærdsvirkninger af skatteændringer.
Finansministeriets beregninger af virkningen på arbejdsudbud kan oversættes til
en virkning på den skattepligtige indkomst, når der tages hensyn til timelønnen for
det ændrede arbejdsudbud.
For lønmodtagere med lønindkomster over ca. 425.000 kr., kan elasticiteten på
den skattepligtige indkomst således beregnes til at udgøre 0,11.
Det indebærer, at den afledte virkning på den skattepligtige indkomst af ændringer
i topskatten er større end virkningen på arbejdsudbuddet i timer – specielt når det
gælder ændringer i topskattesatsen.
Resultatet fremkommer ved, at effekten på arbejdsudbuddet er faldende med
indkomsten, således at topskatteyderes arbejdsudbud reagerer mindre end
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1403792_0002.png
Side 2 af 2
gennemsnitligt, jf. Finansministeriets normale antagelser, men samtidig har de
pågældende personer en timeløn som overstiger gennemsnittet.
Visse forskningsresultater peger på, at måling af effekterne ved den skattepligtige
indkomst fører til overvurdering af de reelle økonomiske konsekvenser.
Fx undersøger et studie af Peer Ebbesen Skov, Søren Leth-Petersen og Claus
Thustrup Kreiner adfærdsvirkningerne ved sænkningen af marginalskatten i
forbindelse med
Forårspakke 2.0.
Her blev marginalskatterne sænket markant ved
bl.a. at fjerne mellemskatten.
Undersøgelsen viser, at et stort antal skatteydere spekulerede i at flytte indkomster
fra 2009 til 2010, hvor indkomstskatterne blev sænket. Forfatterne vurderer, at ca.
2/3 af den målte stigning i den skattepligtige indkomst dette år kan tilskrives
indkomstflytning.
Sådanne forhold kan indebære, at de strukturelle effekter overvurderes, når man
betragter ændringen i den skattepligtige indkomst. Undersøgelsen finder i øvrigt,
at effekten af skatteændringer er nogenlunde på niveau med Finansministeriets
vurdering, selv om den altså søger at fange andre effekter af skatteændringer end
arbejdsudbud.
Der er efter Finansministeriets opfattelse ikke tilstrækkeligt grundlag for at
korrigere i de forudsætninger, der anvendes i forbindelse med vurderingen af
ændringer i de personlige indkomstskatter.
Jeg kan i øvrigt henvise til besvarelserne til Skatteudvalget af alm. del spørgsmål
706, 707 og 708 af 17. juli 2014 samt Notat om Regneprincipper og
modelanvendelse
1
.
Med venlig hilsen
Bjarne Corydon
1
http://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2012/11/oversigt-over-oekonomiske-regneprincipper.