PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Skatteudvalget 2013-14
SAU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

Finansministeren

12. september 2014

Samråd i Skatteudvalget den 27. august efter spørgsmål af 17. juli

2014 stillet efter ønske fra Brian Mikkelsen (KF)

Spørgsmål

Ministeren bedes forholde sig til artiklen i Børsen den 14. juli 2014, ”Vismænd

smider bombe i debat om lavere skat”. I artiklen anfører bl.a. to økonomiske

vismænd, at Finansministeriet undervurderer de dynamiske effekter, der er

forbundet med afskaffelse af topskatten.

Talepunkter



Jeg har med stor interesse henover sommeren fulgt med i

debatten om topskatten.



Det er jo et område med rigtig mange interessenter, og det er

derfor helt naturligt, at der er stor og bred interesse for området.



Det har været en meget teknisk præget debat. Men bag de mange

tekniske udtryk som elasticiteter og selvfinansieringsgrader ligger

jo også en politisk debat.



Det er derfor vigtigt for mig at understrege, at topskatten sikrer,

at det er de bredeste skuldre, der bærer mest.



Det mener regeringen, og det mener jeg, er det mest rimelige.



Topskatten bidrager til omfordeling i samfundet.



Det er kun personer med lønindkomster over godt 488.000 kr.

før AM-bidrag (og 449.100 kr. efter AM-bidrag), der betaler

topskat.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 2 af 9



I 2013 betalte ca. 590.000 skatteydere topskat, svarende til ca. 12

pct. af alle skatteydere.



Regeringen lempede topskattegrænsen i 2012. Lempelsen indfases

frem til 2022.



Lempelsen betyder, at mange flere almindelige lønmodtagere

fremover ikke betaler topskat. Det er altså en lettelse, som også

gavner helt almindelige familier.



Lempelsen er passende og regeringen har derfor ingen planer om

flere lettelser i topskatten.



Jeg er i tvivl om, hvorvidt Venstre deler det synspunkt. Det er

noget uklart.



Andre toner rent flag med et ønske om at fjerne topskatten.

Liberal Alliance mener jo fx at alle maksimalt skal betale 40 pct. i

skat, og at alle – både de bredeste og de mindre brede skuldre –

skal bære lige meget.



Men den holdning deler regeringen ikke, og der er heldigvis ikke

90 mandater, der deler Liberal Alliance’s holdning.



Men nu går vi over til sommerens debat.



Sommerens debat har ikke kun drejet sig om politiske drøftelser

af, om der skal lempes i skatten for de rigeste eller om borgerne

skal have en ordentlig service.



Debatten har grundlæggende drejet sig om, hvorvidt den nyeste

forskning giver anledning til at mene, at Finansministeriet skal

ændre vurderingen af, hvad det betyder for de offentlige finanser

at afskaffe eller sænke topskatten, når de [ekstra] såkaldte

dynamiske effekter medregnes.



Mere teknisk drejer debatten sig om to forskellige elasticiteter.



En der måler effekten af skatteændringer på arbejdsudbuddet og

en der måler effekten på skattepligtig indkomst.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 3 af 9



I sommerens debat er disse to blevet blandet sammen. Det har

ført til misforståelser.



Det er her afgørende, at man forholder sig til, hvad det er for

effekter, der medregnes i de to forskellige elasticiteter, og

hvordan disse effekter påvirker den offentlige saldo.



Det er disse forhold, jeg vil forsøge at redegøre for i dag.

Økonomiske virkninger af topskat



Topskatten har – ligesom alle andre skatter – en række forskellige

økonomiske virkninger, der grundlæggende bør afvejes mod

hinanden.



Statens umiddelbare mindreprovenu ved at fjerne topskatten

udgør i omegnen af 14 mia. kr.



Topskatten har – på linje med andre indkomstskatter i øvrigt –

negativ betydning for privatforbruget, fordi den reducerer den

disponible indkomst for topskatteydere



Det lavere privatforbrug indebærer lavere indtægter fra moms og

afgifter. I faglige termer taler man om tilbageløb fra moms og

afgifter.



Efter tilbageløb udgør statens mindreprovenu ved at fjerne

topskatten således ca. 10�½ mia. kr.



Topskatten har desuden en negativ virkning på arbejdsudbuddet i

forhold til det antal timer, som den enkelte skatteyder vælger at

arbejde.

Virkning på arbejdsudbuddet



Virkningen af lavere skatter på arbejdsudbuddet er velbelyst. Der

er en del forskning, der relativt klart viser, at der positive, men

begrænsede effekter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 4 af 9



Samtidig er det også sikkert og erfaringsunderbygget, at et øget

arbejdsudbud på sigt vil føre til en øget beskæftigelse. Og at øget

beskæftigelse vil forbedre de offentlige finanser via øgede skatter

og afgifter samt lavere udgifter til overførselsindkomst.



Virkningen på de offentlige finanser af en afskaffelse af

topskatten er derfor lavere end den umiddelbare reduktion af

skatteindtægterne. Øget forbrug og arbejdsudbud giver øgede

indtægter til staten via andre skatter og afgifter.



I sommerens debat har der ikke været stillet forskningsmæssigt

spørgsmålstegn ved den arbejdsudbudselasticitet, som

Finansmisteriet anvender.



Når der i Børsen den 19. august står, at ”Finansministeriet regner

med en elasticitet på 0,1, mens nyere forskning peger på, at der er

tre gange så stor effekt på arbejdsudbuddet af at sænke

marginalskatten” så afspejler det grundlæggende den

misforståelse, der har været i debatten. Udsagnet blander

elasticiteten på arbejdsudbuddet sammen med elasticiteten på

skattepligtig indkomst.



Med udgangspunkt i en arbejdsudbudselasticitet på 0,1 vurderer

Finansministeriet, at det højere arbejdsudbud øger skatte- og

afgiftsindtægter med i omegnen af 3�½ mia. kr.



Virkningen på de offentlige finanser af ændrede indkomstskatter

opgøres således efter tilbageløb og adfærd.



Det er fortsat Finansministeriets vurdering, at en afskaffelse af

topskatten indebærer et mindreprovenu for statskassen på ca. 7

mia. kr. (14 - 3�½ - 3�½ = knap 7) efter tilbageløb og adfærd.



Det er i øvrigt også det, som både Finansministeriet og

Skatteministeriet har svaret Folketinget i løbet af foråret.

Seneste forskning ift. effekter af topskatten



I de senere år har den økonomiske litteratur om ændringer i

indkomstskatten handlet meget om effekter på produktivitet, løn

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 5 af 9

og velstand i forhold til marginalskatterne. Dvs. effekter, der

kommer ud over virkningen på arbejdsudbuddet, og måles ved

elasticiteten på den skattepligtige indkomst.



Det kan fx være effekter fra uddannelse, mobilitet i forhold til job

og karriere, flid og arbejdsindsats. For særligt topskatteyderne kan

international mobilitet desuden betyde noget.



Men der indgår også effekter som skatteplanlægning og

skatteunddragelse, herunder sort arbejde.



Det er konsekvenserne for de offentlige finanser af nogle af disse

effekter, der har været diskuteret i sommerens løb.



Der er to spørgsmål i denne debat; For det første, hvor store er

disse andre effekter på de samlede indkomster i økonomien? Og

for det andet:, Hvad betyder effekterne for de offentlige finanser.

Uddannelse, mobilitet, flid, skatteplanlægning

sort arbejde mv.



Nyere forskning gennem de seneste år beskæftiget sig med det

første spørgsmål og søgt at fastlægge størrelsen af effekterne på

skattepligtig indkomst, når skatten sættes ned. Ændringer i den

skattepligtige indkomst omfatter i princippet både effekter af øget

arbejdsudbud og effekter som følge af højere løn.



En del af resultaterne peger i retning af, at der kan være større

effekter på skattegrundlagene ved en nedsættelse af topskatten

end det der følger af øget arbejdsudbud.



Visse forskningsresultater peger imidlertid også på, at effekterne

kan være overvurderede.



Fx undersøger et studie af Peer Ebbesen Skov, Søren Leth-

Petersen og Claus Thustrup Kreiner adfærdsvirkningerne ved

sænkningen af marginalskatten i forbindelse med

Forårspakke 2.0.

Her blev marginalskatterne sænket ved bl.a. at fjerne

mellemskatten.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 6 af 9



Undersøgelsen viser, at et stort antal skatteydere spekulerede i at

flytte indkomster fra 2009 til 2010, hvor indkomstskatterne blev

sænket. Forfatterne vurderer, at ca. 2/3 af den målte stigning i

den skattepligtige indkomst dette år kan tilskrives

indkomstflytning.



Sådanne forhold kan indebære, at de strukturelle effekter

overvurderes, når man betragter ændringen i den skattepligtige

indkomst. Undersøgelsen finder i øvrigt at effekten af

skatteændringer er nogenlunde på niveau med Finansministeriets

vurdering, selv om den altså søger at fange andre effekter af

skatteændringer end arbejdsudbud.



Andre forskere har peget på, at virkningen på den skattepligtige

indkomst overvurderes, idet ændringer i indkomstskatten kan

medføre at arbejdsindkomst fx beskattes som kapitalindkomst og

omvendt. Den mulighed har hovedaktionærer.



I DØR’s rapport fra efterår 2011 analyseredes effekten af

ændringer i den skattepligtige indkomst. Det førte på linje med

nyere internationale resultater til, at de dynamiske effekter af

skatteændringer er større end det, der ligger til grund for

Finansministeriets vurderinger, men inden for den almindeligt

anerkendte empiriske usikkerhed. En del af de større effekter kan

som nævnt henføres til produktivitetsforbedringer.



I artiklen i Børsen den 14. juli 2014 refereres til en artikel af Jakob

Roland Munch, Claus Thustrup Kreiner og Jørgen Whitta-

Jacobsen, hvor de som noget nyt søger at vurdere

mobilitetseffekter på produktivitet og løn.



Resultatet af analysen er, at lavere marginalskatter vil have en

større positiv effekt på arbejdsindkomsterne end hidtil lagt til

grund. Med andre ord, at ”elasticiteten” af en skattesænkning på

den skattepligtige indkomst er større. I artiklen understreges de

betydelige usikkerheder, der er i bestemmelsen af denne

elasticitet.



Størrelsen af elasticiteten af skattepligtig indkomst har betydning

for beregningen af velstandseffekter af lavere marginalskatter,

hvis effekten skyldes forøget produktivitet. Resultatet trækker

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 7 af 9

således i retning af en større velstandseffekt ved fjernelse af

topskatten.



Der kan argumenteres kvalitativt for de ekstra effekter på

produktivitet og løn af skattesænkninger, men der er betydelig

usikkerhed om den kvantitative betydning.



Kleven og Schultz finder i en anden ny analyse på danske data, at

elasticiteten på den skattepligtige indkomst udgør i omegnen af

[0,15-0,30].



Det er samtidig værd at notere sig, at det kan tage tid før

adfærdsvirkninger indtræder.



Hvis adfærdsændringer fx kræver uddannelse er der en naturlig

forsinkelse. Også mobilitet kræver noget tilpasning, men dog

formentlig kortere end for uddannelse. Der udestår forsat

analyser af længden af denne forsinkelse inden

velstandseffekterne optræder.



Det væsentlige i sommerens debat er altså, at elasticiteten på

arbejdsudbuddet har været blandet sammen med elasticiteten på

skattepligtig indkomst, og at vismændene og Finansministeriet er

enige om beregningsmetoder i forhold til vurdering af effekten af

øget arbejdsudbud på de offentlige finanser.

Virkningen på de offentlige finanser



Hvis vi herefter vender os mod det andet spørgsmål i sommerens

debat, hvad er så konklusionen i forhold til virkningerne af lavere

topskat på de offentlige finanser?



Lad mig indledningsvist slå fast: For mig vil det være langt mere

alvorligt at opdage, at der er behov for at finde ekstra finansiering

på grund af, at adfærdseffekterne af skattelettelser viser sig at

være lavere end forudsat, fremfor at opdage, at de blev større, og

der dermed er ekstra råderum til at finansiere andre aktiviteter

eller skattelettelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 8 af 9



Med andre ord; ”vi skal ikke eksperimentere med den offentlige

økonomi for at få kortsigtede politiske gevinster”. Så sender vi

bare en regning til ”børnebørnene”.



Men som nævnt er der to forhold, som har betydning for effekten

af lavere skatter.



For det første er der usikkerhed om, hvor store effekterne af

lavere skatter er på den skattepligtige indkomst. Det er det jeg

netop har forklaret.



For det andet er der usikkerhed om, i hvilket omfang de effekter

af skatteændringer, som fungerer via stigninger i timelønnen

samlet set fører til en forbedring af de offentlige finanser. Det

skyldes, at timelønsstigninger i den private sektor må forventes at

påvirke løndannelsen i den offentlige sektor og via

satsreguleringen også størrelsen af overførselsindkomsterne.



Vismændene m.fl. er enige i dette.



På indtægtssiden vil øget produktivitet føre til højere løn, større

skattepligtig indkomst og dermed større skatteindtægter.



På udgiftssiden vil de offentlige lønninger have tendens til at

udvikle sig parallelt med lønningerne i den private sektor, bl.a.

gennem de offentlige overenskomster via reguleringsordningen.

Derfor vil de offentlige lønudgifter ligeledes have tendens til at

vokse med produktivitetsvæksten.



Endelig vil de offentlige overførselsudgifter som kontanthjælp og

førtidspension via satsreguleringen blive forøget i takt med de

højere lønstigninger på det private arbejdsmarked.



Derfor giver effekter der virker gennem ændret timeløn i den

private sektor typisk ikke en forbedring af de offentlige finanser i

samme omfang som øget arbejdstid. De nyere

forskningsresultater ændrer ikke på den konklusion.



Selvom effekten på den offentlige saldo kan være begrænset er

det vigtigt at få belyst effekter på løn- og produktivitet af

skattesænkninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 9 af 9



Derfor vil jeg afslutningsvist sige, at det grundlæggende er et godt

og spændende bidrag som Munch, Kreiner og Whitta-Jacobsen er

kommet med.



På basis af usikkerhed om produktivitetseffekternes størrelse og

de afledte effekter på de offentlige udgifter vurderer

Finansministeriet fortsat, at provenuvirkningen ved en afskaffelse

af topskatten er knap 7 mia. kr. på baggrund af de hidtidige

antagelser om små, men positive effekter på arbejdsudbuddet.



Finansministeriet vil også fremadrettet løbende følge med i den

danske og internationale forskning, og overveje om nyere

resultater giver anledning til at revurdere ministeriets

beregningsforudsætninger.



Men det er helt afgørende, at det fortsat er Finansministeriet, der

vurderer, hvordan der regnes, og hvad det indebærer for de

offentlige finanser at ændre i skattereglerne.



Om der så skal gennemføres et indgreb i form af fx lavere

topskat, det er og skal være en politisk afvejning.



Så hvis jeg lige kort skal opsummere.



Den måde, vi har indrettet det danske velfærdssamfund, gør, at

overførselsindkomsterne og de offentlige lønninger vil stige, i takt

med at lønningerne stiger på det private arbejdsmarked.



Sådan mener regeringen fortsat, at det skal være.