Skatteudvalget 2013-14
SAU Alm.del
Offentligt
1399103_0001.png
15. september 2014
J.nr. 14-3973571
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 741 af 26. august 2014 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Mike Legarth (KF).
Benny Engelbrecht
/ Lise Bo Nielsen
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1399103_0002.png
Spørgsmål
Med henvisning til artiklen ”Forbrugere og virksomheder får kæmpe vandregning” i Jyske
Vestkysten fredag den 22. august 2014 bedes ministeren oplyse, hvor meget regningen
forventes at stige for borgere og erhvervsliv afhængig af deres vandforbrug (hhv. lavt
mellem og højt forbrug for borgere og virksomheder), som følge af ændret praksis i
SKAT.
Svar
Et bredt flertal i folketinget indgik i februar 2007 ”Aftale
for en mere effektiv vandsektor”,
der
blandt andet blev udmøntet i den nye vandsektor lov fra 2009. Af aftaleteksten fremgår:
”Med henblik på at sikre ensartet skattemæssig behandling skal forsyningerne underlæg-
ges de almindelige regler for selskaber om skattepligt”.
I forbindelse med, at vandforsyningerne overgik til skattepligt, skulle der bl.a. foretages en
opgørelse af selskabernes skattemæssige åbningsbalance. De skattemæssige indgangsvær-
dier udgør selskabernes initiale afskrivningsgrundlag. Afskrivningsgrundlagets størrelse
kan have betydning for, om selskaberne kommer i skatteposition eller ej.
Vandselskabernes aktiver (hovedsageligt ledningsnet o.l.) skal efter de almindelige skatte-
mæssige regler værdiansættes til
handelsværdien.
SKAT har opgjort handelsværdien af sel-
skabernes indgangsværdier ud fra en indkomstbaseret værdiansættelsesmetode, hvor nu-
tidsværdien af alle de forventede fremtidige pengestrømme opgøres. Mange af selskaber-
ne har imidlertid disponeret ud fra en højere selvangiven indgangsværdi og har dermed
anvendt et højere skattemæssigt afskrivningsgrundlag, jf. også svar på spørgsmål S 1777 af
26. august 2014.
Dette kan medføre, at nogle af selskaberne kommer i skatteposition i årene 2010-2013.
Skatteministeriet råder ikke over data, der umiddelbart muliggør en opgørelse af, hvor
meget vandselskaberne samlet set skal betale i skat som følge af divergensen mellem de
selvangivne og de af SKAT opgjorte indgangsværdier. Dette afhænger af en række kon-
krete forhold i de enkelte vandselskaber, herunder investeringsomfanget i årene 2010-
2013, graden af lånefinansiering, og om selskaberne sambeskattes med andre selskaber.
Vandselskabernes eventuelle skat for årene 2010-2013 udgør i princippet en gældspost.
Hvis selskaberne ikke aktuelt råder over de nødvendige likvider til skattebetalingen, kan
de typisk gældsfinansiere betalingen, så den inklusiv renter fordeles over flere fremtidige
takstopkrævninger. Det må derfor forventes, at den enkelte forbruger kun vil opleve en
meget begrænset årlig takstforhøjelse. Det konkrete omfang vil dog afhænge af det enkel-
te selskabs dispositioner.
Hvorvidt selskabernes lavere indgangsværdier og dermed mindre afskrivningsgrundlag vil
øge beskatningen fremadrettet afhænger ligeledes af det enkelte selskabs dispositioner. Da
vandselskaberne omfattet af vandsektorloven er underlagt ”hvile i sig selv princippet”,
har de således ikke til formål at generere overskud, der udløser beskatning. Det er på
denne baggrund vurderingen, at den fremadrettede beskatning vil være begrænset.
Side 2 af 2