SAU, Alm.del - 2013-14 - Endeligt svar på spørgsmål 74: Spm. om at kommentere mulighederne samt redegøre for den varige virkning på statens provenu og effekten på beskæftigelsen, såfremt lovgivningen ændres således, at de såkaldte super-angels skal kunne godkendes som partnere til syndikeringslånene, til skatteministeren

Ministeren bedes kommentere mulighederne samt redegøre for den varigevirkning på statens provenu (inklusive tilbageløb og ændret adfærd) og effek-ten på beskæftigelsen, såfremt lovgivningen ændres således, at de såkaldte su-per-angels skal kunne godkendes som partnere til syndikeringslånene. At deryderligere afsættes 100 mio. kr. ekstra til super-angel-syndikeringslån fremmod udgangen af 2015, og at ordningen fortsætter efter 2013 med en samletlåneramme på 350 mio. kr. frem til 2020. Heraf reserveres 100 mio. kr. til su-per-angel-syndikeringslån. Og vil en sådan ændring berøre områder, der erforligsbelagte?

Jeg har forelagt spørgsmålet for erhvervs- og vækstministeren, der har svaretfølgende, som jeg kan henholde mig til:”Hensigten bag Syndikeringslån (oprindeligt benævnt ”Vækstlån” i forbindelsemed den politiske aftale om Dansk Vækstkapital fra december 2010) var atreducere risikoen og dermed forbedre afkastpotentialet i forbindelse med ven-turefondes investeringer i virksomheder i de meget tidlige faser.Syndikeringslån skal være med til at sikre, at tidlige teknologivirksomhedermed høj forskningsaktivitet bedre kan få adgang til finansiering og kompeten-ce fra en professionel investor. Det skal så samlet bidrage til at gøre det mereattraktivt for andre ventureinvestorer at investere i virksomheder i især detidlige faser.Ordningen fungerer sådan, at man som investor efter ansøgning kan opnåstatus hos Vækstfonden som ”partner” og dermed formidler af lån underrammen. Lånet kan benyttes, når der investeres tilsvarende beløb fra investo-ren som egenkapital. Når godkendte investorer vælger at trække på låneram-men, udbetales Syndikeringslånene fra Vækstfonden direkte til virksomheder-ne.På denne måde sikres virksomheden øget adgang til kapital og kompetence fraen professionel investor. Endvidere bliver virksomheden en del af en giveninvestors portefølje, som kan bidrage til at sikre opfølgningsinvesteringerfremadrettet.Kravene for investorer under ordningen er:Dokumentation for mindst 3 seed investeringer indenfor en 5 årig perio-de,Sandsynliggørelse af et antal fremtidige investeringer egnet til Syndike-ringslån2/3

Kravene skal sikre, at givne investorer kan sandsynliggøre deres investerings-fokus i de tidlige faser, at de har mulighed for at levere den nødvendige kom-petence, og at de har mulighed for at kunne foretage opfølgningsinvesteringerom nødvendigt. Det er Vækstfondens vurdering, at hvis der lempes i kravene,vil det forventede tab under ordningen væsentligt øges.Alle investorer, der opfylder disse krav, kan komme i betragtning. Således kansuper-angels allerede i dag komme i betragtning som investorer og dermedsom ”formidlere” af Syndikeringslån.Der er afsat 250 mio. kr. i Vækstfonden til investeringer under ordningen. Fornuværende er 7 venturefonde godkendt, og der er udbetalt 23 lån til virksom-heder for i alt 110 mio. kr. Der er foreløbigt ingen enkeltstående personer(Business Angels) blandt de godkendte partnere.Det skal endvidere bemærkes, at Vækstfonden tidligere har haft iværksat etlignende initiativ. Ved årsskiftet 2006/2007 etablerede Vækstfonden en Busi-ness Angel matching fond, kaldet ’Partnerkapital’. Efter 3 ½ års aktivitet be-sluttede Vækstfondens bestyrelse i 2010 at lukke initiativet. Begrundelsen vardårlig performance for fondens investeringer.Et setup, hvor en enkelt privat investor står alene med investeringsbeslutnin-gerne, er meget følsomt. Givet de tidligere erfaringer med Partnerkapital iVækstfonden er det derfor vigtigt, at man har et godt samarbejde med denpågældende private investor. I praksis viste det sig at være en udfordring.Syndikeringslånene er en del af den politiske aftale fra december 2010 om risi-kovillig kapital indgået mellem den tidligere regering (Venstre og Det Konser-vative Folkeparti), Dansk folkeparti og Kristendemokraterne.”.I tilknytning hertil skal bemærkes, at der ikke gælder særlige skatteregler i for-hold til syndikeringslån.