Skatteudvalget 2013-14
SAU Alm.del
Offentligt
1397333_0001.png
9. september 2014
J.nr. 14-3959391
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 736 af 25. august 2014 (alm. del).
Benny Engelbrecht
/ Lene Skov Henningsen
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1397333_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvorvidt afgiftsfritagelsen i bilag 1 til elafgiftsloven ydes på bag-
grund af den generelle statsstøtte gruppefritagelsesforordning? Såfremt dette er tilfældet,
bedes ministeren endvidere redegøre for, hvilke "gennemsigtige og objektive kriterier",
der ligger til grund for bilag 1 til elafgiftsloven – særligt forlystelsesparkers manglende
mulighed for at få refunderet elafgiften, jf. gruppefritagelsesforordningens artikel 44, stk.
2.
Svar
Elafgiften for erhvervsmæssigt elforbrug til procesformål kan, under nærmere betingelser,
delvist tilbagebetales til momsregistrerede virksomheder. Visse liberale erhverv, som opli-
stes i lovens bilag 1, kan imidlertid ikke opnå tilbagebetaling efter denne ordning. Tilba-
gebetalingsordningen indeholder elementer af statsstøtte, som er omfattet af EU’s gene-
relle gruppefritagelse for visse kategorier af støtte, herunder støtte på miljøområdet. Det
bemærkes, at tilbagebetalingsordningen er meddelt Kommissionen i januar 2012.
Det er en betingelse for at anvende ovennævnte gruppefritagelsesordning, at støtteberet-
tigede udvælges på grundlag af gennemsigtige og objektive kriterier, som angivet i artikel
44, stk. 2, i gruppefritagelsesforordningen.
Afgrænsningen af de støtteberettigede virksomheder blev oprindeligt fastsat ved en æn-
dring til elafgiftsloven i 1979, hvorved momsregistrerede virksomheder som udgangs-
punkt blev omfattet af tilbagebetalingsordningen. Ved vurderingen af, om en virksomhed
er berettiget til at opnå den delvise tilbagebetaling af elafgiften, lægges for det første vægt
på virksomhedens momsregistrering, og for det andet på om den anvendte el anvendes til
procesformål i virksomheden.
Side 2 af 2