Skatteudvalget 2013-14
SAU Alm.del
Offentligt
1399126_0001.png
15. september 2014
J.nr. 14-3939575
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 730 af 22. august 2014 (alm. del).
Benny Engelbrecht
/ Lene Skov Henningsen
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1399126_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvilken provenumæssig effekt det vil have, hvis danske camping-
pladser får ret til skattefradrag for alle energiafgifter, som afholdes til at drive en cam-
pingplads?
Svar
I det danske energibeskatningssystem skelnes der mellem energi til procesformål og ener-
gi til rumvarme. Udtrykket rumvarme dækker både egentlig rumvarme, men også andet
varmeforbrug, fx varmt brugsvand og komfortkøling. Procesenergi er energi, der anven-
des direkte i forbindelse med fremstilling af en vare. Momsregistrerede erhverv kan få
godtgørelse for størstedelen af energiafgiften vedr. procesformål. Der er i besvarelsen lagt
til grund, at det er denne godtgørelse, der henvises til i spørgsmålet.
Erhvervenes energiforbrug til rumvarme kan i et vist omfang sammenlignes med hus-
holdningernes energiforbrug. I forhold til strukturen i energiafgifterne sidestilles eksem-
pelvis et bad mv. foretaget på en campingplads med et bad mv. foretaget i et privat hjem.
Energi til rumvarme beskattes som udgangspunkt ens for husholdninger og erhverv. For
fossilt energi til procesformål gælder væsentligt lavere satser. Siden 2012 har momsregi-
strerede virksomheder haft adgang til delvis godtgørelse af energiafgift af elektricitet an-
vendt til rumvarme. Med godtgørelsen betaler momsregistrerede virksomheder den lave
sats, som husholdninger betaler for elvarme.
Campingpladser kan ikke fritages for energiafgifter, men skal som minimum overholde
EU’s minimumsafgifter. Satserne til procesformål er på niveau med EU’s minimumsafgif-
ter. Danmarks Statistik opgør de samlede betalinger af energiafgifter for branchen
Hoteller
mv.
i 2012. En nedsættelse af energiafgifterne ned til de lave satser for procesenergi for
hoteller mv. skønnes at medføre et umiddelbart mindreprovenu på ca. 35 mio. kr. De 35
mio. kr. er således et overkantsskøn, hvis der alene skulle ses på campingpladser.
Det vil imidlertid bryde med det generelle princip i energibeskatningssystemet, hvis alt
energiforbrug i campingpladser defineres som procesenergi frem for rumvarme. Det vil
endvidere ikke være muligt at få godkendelse efter EU’s statsstøtteregler for en særskilt
lempelse for campingpladser.
Det vurderes, at en finansieret lempelse særskilt for campingpladser ikke vil have nogen
nævneværdig effekt på den samlede omsætning og beskæftigelse i Danmark. En lempelse
for campingpladser vil trække i retning af øgede aktiviteter relateret til campingerhvervet,
men dette vil ske på bekostning af en lavere aktivitet i andre erhverv.
Med
Aftale om tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgiften mv. og lempelser af PSO
nedsættes
energiafgiften på rumvarme væsentligt. Energiafgiften på erhvervenes rumvarme reduce-
res med godt 25 pct. for fossile brændsler og godt 15 pct. for elektricitet. Det er lempel-
ser, der også vil komme campingerhvervet til gode.
Side 2 af 2