Skatteudvalget 2013-14
SAU Alm.del
Offentligt
1393836_0001.png
Folketingets Skatteudvalg
Christiansborg
Finansministeren
Den 26. august 2014
Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 708 (Alm. del – § 38.
Skatter) af 17. juli 2014 stillet efter ønske fra Brian Mikkelsen (KF)
Spørgsmål
Det fremgår af artiklen i Børsen den 14. juli 2014, ”Vismænd smider bombe i
debat om lavere skat”, at afdelingsleder i Finansministeriet Lars Haagen Pedersen
tidligere har udtalt til Børsen: ”Vi følger med i litteraturen. Og i det omfang, der
begynder at være konsensus om noget, vil vi bestræbe os på at indarbejde dette”.
Giver de seneste resultater - herunder kan også nævnes
Produktivitetskommissionen samt et studie af økonom Esben Anton Schultz, der
begge peger i samme retning - anledning til at korrigere den elasticitet, man hidtil
har opereret med?
Svar
Ved fastlæggelsen af den økonomiske politik tilstræbes det, at Finansministeriets
regneprincipper afspejler de teoretiske og empiriske resultater og samtidig at
regneprincipperne tager hensyn til usikkerheder, der er forbundet med opgørelsen
af de empiriske effekter. Der er usikkerhed om, hvor store effekterne af en
afskaffelse af topskatten er på den offentlige saldo, og der kan gå mange år fra en
ændring er gennemført til virkningerne er slået fuldt igennem på velstand og
offentlige finanser.
Finansministeriet vurderer, at usikkerheden om effekterne, som findes i de af
spørgeren refererede artikler og bidrag fortsat er betydelig, og at der ikke er
tilstrækkelig sikker forskningsmæssig viden til at korrigere i de
forudsætninger, der anvendes i forbindelse med vurderingen af effekterne af
ændringer i de personlige indkomstskatter.
Der er flere elementer som bidrager til usikkerheden.
For det første er der usikkerhed om, hvor store effekterne af lavere skatter er på
den skattepligtige indkomst.
For det andet er der ligeledes usikkerhed om, i hvilket omfang disse effekter
samlet set fører til en forbedring af de offentlige finanser.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 2 af 3
For det tredje er der betydelig usikkerhed med hensyn til, hvor hurtigt de
pågældende effekter indtræder.
Usikkerhed om effekterne på skattepligtig indkomst
En del forskningsresultater peger på, at der kan være yderligere effekter af lavere
skatter som kommer i tillæg til de hidtil skønnede arbejdsudbudseffekter.
Det kan fx være effekter på mobilitet, arbejdsindsats, uddannelse, sort arbejde,
skatteplanlægning og skatteunddragelse. Det er alt sammen effekter, som ikke
umiddelbart fanges af den af Finansministeriet anvendte metode, der fokuserer på
ændringerne i arbejdsudbuddet.
Der er imidlertid også resultater, der peger på, at der kan være problemer med den
måde de nye effekter estimeres på,
jf. fx Kleven og Schultz (2013).
Der er her både
tale om en faglig diskussion af den måde effekterne teknisk set estimeres på samt,
om der kan være andre effekter, som fx skatteplanlægning, der forstyrrer
resultaterne.
Skatteplanlægning kan fx bestå i at skatteyderne flytter indkomst fra et år til et
andet for at få gavn af nye lavere skattesatser. Eller skatteplanlægningen kan bestå
i, at skatteyderne flytter indkomst fra at være omfattet af en type af skat til den nye
lavere skat,
jf. Kreiner, Leth-Petersen og Skov (2013).
Der er dog næppe tvivl om, at der er andre effekter af lavere marginalskatter end
effekten på arbejdsudbuddet.
Usikkerhed om effekterne på de offentlige finanser
Der er også usikkerhed om, hvordan de adfærdsændringer, som kan føre til øgede
skattepligtige indkomster, påvirker de offentlige finanser.
Fx må de mobilitetseffekter, der har været diskuteret i den seneste tid, primært
føre til øget produktivitet. En produktivitetsstigning som fører til højere lønninger
i den private sektor slår som udgangspunkt igennem på offentlige lønninger – dels
via reguleringsordningen og dels via markedsmekanismen. Hertil kommer, at
satsreguleringen betyder, at lønstigninger på det private arbejdsmarked har
tendens til at forøge overførselsindkomsterne. Højere offentlige lønninger og
højere overførselsindkomster fører til stigende offentlige udgifter, med mindre
skatteændringerne kombineres med besparelser i den offentlige sektor. I den
forbindelse bemærkes, at forskningsartiklen betragter produktivitetseffekten på
det private arbejdsmarked, og at det ikke er oplagt, at produktivitetseffekterne har
samme omfang på det offentlige arbejdsmarked.
På tilsvarende vis er der også behov for mere viden om virkningerne af en øget
arbejdsindsats og et øget uddannelsesniveau etc.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 3 af 3
Finanspolitikken tilrettelægges med henblik på at overholde de mellemfristede
finanspolitiske mål. Denne styring kræver hensyntagen til både størrelse og timing
af de dynamiske effekter af gennemførte reformer. Regneprincipperne fastlægges
så de tager hensyn til usikkerheden for ikke i unødigt omfang at skulle foretage
efterfølgende uhensigtsmæssige justeringer i den økonomiske politik.
Med venlig hilsen
Finansministeren