Skatteudvalget 2013-14
SAU Alm.del
Offentligt
1393823_0001.png
Folketingets Skatteudvalg
Christiansborg
Finansministeren
Den 26. august 2014
Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 707 (Alm. del – § 38.
Skatter) af 17. juli 2014 stillet efter ønske fra Brian Mikkelsen (KF)
Spørgsmål
Kan ministeren forklare, hvordan to økonomiske vismænd kan nå frem til en
elasticitet på 0,3, mens Finansministeriet fortsat regner med en elasticitet på 0,1?
Svar
Indledningsvis er det vigtigt at gøre klart, at der er tale om to forskellige
elasticiteter. Finansministeriet anvender som nævnt af spørgeren en
arbejdsudbudselasticitet på 0,1, mens den elasticitet, som fx Claus Thustrup
Kreiner, Jakob Roland Munch og Hans Jørgen Whitta-Jacobsen refererer til, er
elasticiteten af skattepligtig indkomst.
De to forskellige elasticiteter måler to forskellige typer af reaktioner på ændringer i
marginalskatterne.
Finansministeriet anvender en substitutionselasticitet mellem arbejdsudbud og
fritid på 0,1. Den siger, at den gennemsnitlige arbejdstid stiger med 0,1 pct., hvis
lønnen efter skat stiger med 1 pct.
Claus Thustrup Kreiner, Jakob Roland Munch og Hans Jørgen Whitta-Jacobsen
har estimeret elasticiteten af skattepligtig indkomst ved en reduktion i skatten.
Den skattepligtige indkomst påvirkes både af øget arbejdsudbud og af andre
effekter, som påvirker timelønnen for en given arbejdstid. Professorerne betragter
betydningen af, at den gennemsnitlige løn kan stige som følge af øget
arbejdskraftmobilitet. Deres resultat peger på, at hvis effekten af
arbejdskraftmobilitet inddrages fås en elasticitet i den skattepligtige indkomst på
0,15-0,3. Det betyder, at den skattepligtige indkomst stiger med 0,15 til 0,3 pct.,
hvis lønnen efter skat stiger med 1 pct.
Der er efter Finansministeriets opfattelse ikke tilstrækkeligt grundlag for at
korrigere i de forudsætninger, der anvendes i forbindelse med vurderingen af
effekterne af ændringer i de personlige indkomstskatter.
Det skyldes grundlæggende to forhold.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393823_0002.png
Side 2 af 2
For det første er der stadig usikkerhed om, hvor store effekterne af lavere skatter
er på den skattepligtige indkomst. I fx Kleven og Schultz (2013) og Kreiner, Leth-
Petersen og Skov (2013) diskuteres nogle af disse usikkerheder. Der er fx tale om,
at skatteyderne kan flytte indkomst til perioder med lavere skat eller flytte
indkomst fra et skattegrundlag til et andet skattegrundlag med lavere skat.
Desuden tyder analyserne på, at fx reformernes størrelser kan have betydning for
effekterne.
For det andet er der ligeledes usikkerhed om, i hvilket omfang de effekter af
skatteændringer, som fungerer via stigninger i timelønnen samlet set fører til en
forbedring af de offentlige finanser. Det skyldes, at timelønsstigninger i den
private sektor må forventes at påvirke løndannelsen i den offentlige sektor og via
satsreguleringen også størrelsen af overførselsindkomsterne.
Der vurderes ikke at være samme grad af usikkerhed om effekterne af
marginalskatter på arbejdsudbuddet og effekterne af øget arbejdsudbud på de
offentlige finanser.
Jeg kan i øvrigt henvise til besvarelserne til Skatteudvalget af alm. del spørgsmål
706 og 708 af 17. juli 2014 samt Notat om Regneprincipper og modelanvendelse
1
.
Med venlig hilsen
Finansministeren
1
http://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2012/11/oversigt-over-oekonomiske-regneprincipper.