Skatteudvalget 2013-14
SAU Alm.del
Offentligt
1393821_0001.png
Folketingets Skatteudvalg
Christiansborg
Finansministeren
Den 26. august 2014
Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 706 (Alm. del – § 38.
Skatter) af 17. juli 2014 stillet efter ønske fra Brian Mikkelsen (KF)
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for baggrunden for den elasticitet, som
Finansministeriet bruger i sine provenuberegninger vedrørende en reduktion af
topskatten – herunder hvilke effekter, der medregnes og hvornår man senest har
opdateret denne parameter.
Svar
Der er redegjort for metoder og principper ved beregning af virkninger af fx
skattereformer i Notat om Regneprincipper og modelanvendelse af 22. november
2012. Notatet er offentliggjort på Finansministeriets hjemmeside.
1
Finansministeriet anvender en gennemsnitlig substitutionselasticitet mellem
arbejdsudbud og fritid på 0,1. Den siger, at den gennemsnitlige arbejdstid stiger
med 0,1 pct., hvis lønnen efter skat stiger med 1 pct.
Arbejdsudbuddets specifikke funktionelle form er taget fra Frederiksen,
Graversen og Smith,
Overtime Work, Dual Job Holding and Taxation, 2001.
I forbindelse med Finansministeriets skøn over virkningerne af ændringer i
indkomstskatterne på arbejdsudbuddet anvendes resultaterne fra Frederiksen,
Graversen og Smith på en stikprøve af den aktuelle befolknings faktiske
indkomstforhold mv.
Der henvises i øvrigt til Notat om Regneprincipper og modelanvendelse.
Med venlig hilsen
Finansministeren
1
http://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2012/11/oversigt-over-oekonomiske-regneprincipper.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk