SAU, Alm.del - 2013-14 - Endeligt svar på spørgsmål 70: Spm. om at redegøre for den varige virkning på statens provenu såfremt grænsen for, hvornår rentefradragsbegrænsningen sætter ind, hæves til samme niveau som EU-gennemsnittet, til skatteministeren

De danske rentefradragsbegrænsningsregler blev indført ved lov nr. 540 af 6.juni 2007 (CFC-beskatning og indgreb mod kapitalfonde m.v.) bl.a. med detformål at hindre, at internationale koncerner placerer renteudgifter i Danmark,mens indtægterne placeres i udlandet.Tidligere havde Danmark alene haft regler, der begrænsede fradrag for kon-cerninterne renteudgifter ved tynd kapitalisering, hvilket ikkevar tilstrækkeligttil at forhindre, at indkomsten i Danmark blev udhulet af renteudgifter pågæld, der er optaget hos eksterne långivere.Rentebegrænsningsreglerne fra 2007 består af to elementer, der begrænserfradragsretten for nettofinansieringsudgifter. Det drejer sig om et variabeltrenteloft og en såkaldt EBIT-regel.Renteloftet begrænser fradraget for nettofinansieringsudgifter til et loft, derberegnes som en standardiseret rente af den skattemæssige værdi af aktiverne.Standardrenten udgør 3,0 pct. for 2013.EBIT-reglen indebærer, at den skattepligtige indkomst før nettofinansierings-udgifter højst kan nedbringes med 80 pct. som følge af nettofinansieringsud-gifterne.For begge regelsæt gælder, at fradragsbegrænsningen kun indtræder for netto-finansieringsudgifter, der overstiger 21,3 mio. kr. Ved fastlæggelsen af beløbs-grænsen lagde man sig op ad den beløbsgrænse, som Tyskland havde valgt iforbindelse med indførelse af lignende rentebegrænsningsregler.De danske rentebegrænsningsregler er teknisk komplicerede, hvilket bl.a. skyl-des, at renteloftsreglen på den ene sideskal forhindre, at renteudgifter placeresi Danmark samtidig med, at reglerne på den anden side er opbygget således, atdet sikres, at virksomhederne kan lånefinansiere investeringer med rentefra-dragsret, indtil investeringerne skattemæssigt er trukket fra f.eks. i form afskattemæssige afskrivninger.

EU-landene har indrettet sig forskelligt med hensyn til begrænsning af fradragfor renteudgifter. Rentebegrænsning kan f.eks. ske i henhold til en generelregel til imødegåelse af skatteomgåelse. Flere lande begrænser fradragsrettenfor nettofinansieringsudgifter, hvis disse udgifter overstiger en nærmere fastsatprocentdel af selskabets indkomst opgjort før renter (EBIT-regel) eller førrenter og afskrivninger m.v. (EBITDA-regel). Nogle lande har en bundgrænse,således at nettofinansieringsrenteudgifter op til et nærmere bestemt beløb ikkebegrænses. Eventuelt finder begrænsningsreglerne kun anvendelse på koncern-intern gæld.Den reelle virkning af rentebegrænsningsregler er derfor snævert forbundetmed den nærmere opbygning af reglerne. Rentebegrænsningsregler, der f.eks.kun rammer renteudgifter på koncernintern gæld, forhindrer ikke, at det skat-temæssige overskud fuldt ud kan elimineres af renteudgifter, hvis koncernenkan opnå ekstern finansiering.Det vil derfor ikke give noget anvendeligt grundlag for en sammenligning afEU-landenes rentebegrænsningsregler udelukkende at se på landenes bund-grænser for, hvornår deres eventuelle rentebegrænsningsregler indtræder.Som anført er den danske bundgrænse på 21,3 mio. kr. inspireret af den tyskebundgrænse på 3 mio. euro. På grundlag af IBDF’s beskrivelse af reglerne påwww.ibdf.org.og andre tilgængelige oplysninger kan det oplyses, at:Tyskland og Frankrig har en bundgrænse på 3 mio. euro., Spanien har enbundgrænse på 1 mio. euro., mens Finland har en bundgrænse på 0,5 mio.euro. Danmark ligger således på niveau med Tyskland og Frankrig, der har denhøjeste bundgrænse.Lov nr. 540 af 6. juni 2007 (CFC-beskatning og indgreb mod kapitalfondem.v.) blev fremsat som opfølgning på aftale om ”Indgreb mod skattespekula-tion” af 2. april 2007 mellem den daværende regering (V og KF) og DanskFolkeparti.