Skatteudvalget 2013-14
SAU Alm.del
Offentligt
1393215_0001.png
25. august 2014
J.nr. 14-3384430
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 686 af 4. juli 2014 (alm. del). Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Torsten Schack Pedersen (V).
Morten Østergaard
/ Jeanette R. Hansen
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393215_0002.png
Spørgsmål
Det følger af bemærkningerne til L 153, at udvidelsen af det momsretlige investerings-
godebegreb er tænkt som en værnsregel særligt i forhold til momsfri virksomheders ind-
køb af it-ydelser. Imidlertid vil lovforslaget tillige få stor praktisk betydning for momsplig-
tige virksomheder, som især i forbindelse med virksomhedsoverdragelser kan blive om-
fattet af kravet om at opgøre en momsreguleringsforpligtelse. Det betyder, at sådanne
virksomheder skal være opmærksomme på at føre et regnskab, der gør de nødvendige
oplysninger tilgængelige. På denne baggrund bedes ministeren redegøre for, hvorvidt IP-
rettigheder såsom patenter, varemærker, knowhow og goodwill er tiltænkt omfattet af det
udvidede momsretlige investeringsgodebegreb.
Svar
Ændringen af momsreglerne i forbindelse med begrebet investeringsgode, som er trådt i
kraft den 1. juli 2014, skal begrænse den momsmæssige fordel, som momsfri virksomhe-
der uden fradragsret for købsmoms hidtil har kunnet opnå ved at foretage visse organisa-
toriske dispositioner.
Uanset at de konstaterede tilfælde har vedrørt IT-systemer, omfatter ændringen generelt
alle ydelser, hvis anskaffelses- eller fremstillingspris er over 100.000 kr., og ydelsen har
samme karakter som materieller investeringsgoder kan – nemlig at den er beregnet til
længerevarende brug og har værditab over en periode. Er der tale om et investeringsgode,
skal der føres et regnskab, der kan danne baggrund for en eventuel fremtidig regulering af
momsfradrag. Et sådant regnskab har virksomhederne også hidtil skullet føre for materi-
elle investeringsgoder.
I bemærkningerne til L 153 anføres bl.a., at for eksempel køb af et patent eller en konces-
sion, hvor retten til at bestemme over funktionaliteten og brugen af den underligende
vare eller ydelse overgår til køber, kan anses for et investeringsgode.
For så vidt angår goodwill er dette noget som opstår i virksomheden, og virksomheden
har ikke foretaget noget momsfradrag i forbindelse med godets opståen, dvs. der er ikke
foretaget fradrag for momsbelagte indkøb af omdømme, kundekreds, forretningsforbin-
delser, beliggenhed m.v. Udgangspunktet er derfor, at salg af goodwill opstået i virksom-
heden, ikke udløser nogen regulering efter reglerne om regulering for investeringsgoder.
Sker der et salg i forbindelse med en momsfri virksomhedsoverdragelse, opkræves der
ikke moms, og køberen overtager ikke nogen reguleringsforpligtelse.
Er en virksomhed i tvivl om, hvorvidt en specifik ydelse anses for et investeringsgode kan
den søge om bindende svar fra SKAT.
Side 2 af 2