Skatteudvalget 2013-14
SAU Alm.del
Offentligt
1397291_0001.png
9. september 2014
J.nr. 14-3350345
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 677 af 30. juni 2014 (alm. del). Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF) og ikkemedlem af udvalget (MFU) Finn Søren-
sen (EL).
Benny Engelbrecht
/ Søren Schou
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1397291_0002.png
Spørgsmål 677
Vil ministeren i forlængelse af samrådet om arbejdsudleje afholdt den 25. juni 2014, jf.
SAU alm. del – samrådsspørgsmål AL og AN-AR, oplyse, om det tidligere styresignal om
arbejdsudleje var forkert og i strid med loven, siden det nu er blevet ændret.
Svar
I forbindelse med skattereformen i 2012 blev de danske arbejdsudlejeregler ændret, så der
i højere grad end tidligere skal betales dansk arbejdsudlejeskat af løn til udenlandske ar-
bejdstagere, der reelt arbejder for en dansk arbejdsgiver i Danmark. Med lovændringen
blev de danske arbejdsudlejeregler tilpasset til de nye OECD-retningslinjer for arbejdsud-
leje.
Som altid, når der er tale om ny lovgivning, skal der efterfølgende etableres en praksis for
fortolkningen af reglerne. Det gælder særligt på et område som dette, som det er vanske-
ligt at detailregulere ved lovgivning.
Som redegjort for på samrådet den 25. juni 2014 udviklede praksis sig på en måde, så den
i visse situationer var for unuanceret i forhold til OECD’s retningslinjer, de danske dob-
beltbeskatningsoverenskomster og hensigten med lovændringen i 2012. Dette førte til
stor usikkerhed om fortolkningen af reglerne. På den baggrund tilkendegav den daværen-
de skatteminister på et samråd i Folketinget i januar 2014, at der var behov for en generel
præcisering af fortolkningen af arbejdsudlejereglerne for derved at skabe større klarhed
om, hvornår arbejdsudlejereglerne finder anvendelse. SKAT har herefter udarbejdet et
generelt styresignal om fortolkningen af arbejdsudlejereglerne (SKM2014.478.SKAT af
27. juni 2014).
Det er vurderingen, at den tidligere praksis ikke i alle tilfælde har været i overensstemmel-
se med lovgivningen. Der vil derfor som nævnt i svaret på spørgsmål 640 af 12. juni 2014
(alm. del) efter anmodning ske genoptagelse af skatteansættelser i det omfang, den nye
praksis vurderes at føre til et mere lempeligt resultat for skatteyderen. Herudover vil
SKAT gennemgå de tidligere skatterådsafgørelser om arbejdsudleje og efter samtykke fra
spørgeren forelægge de afgørelser for Skatterådet, som SKAT skønner ville have fået et
andet udfald efter den nye praksis, så Skatterådet kan tage stilling til, om der skal træffes
en ny afgørelse.
Side 2 af 2