Skatteudvalget 2013-14
SAU Alm.del
Offentligt
1397276_0001.png
9. september 2014
J.nr. 14-3350345
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 674 af 30. juni 2014 (alm. del). Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF) og ikkemedlem af udvalget (MFU) Finn Søren-
sen (EL).
Benny Engelbrecht
/ Søren Schou
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1397276_0002.png
Spørgsmål 674
Vil ministeren i forlængelse af sine udtalelser ved samrådet om arbejdsudleje afholdt den
25. juni 2014, jf. SAU alm. del – samrådsspørgsmål AL og AN-AR, redegøre for, hvilke
tiltag der iværksættes for at undersøge konsekvenserne af det ændrede styresignal, samt
oplyse udvalget om resultaterne af disse tiltag, når oplysningerne herom foreligger?
Svar
Som det blev oplyst på samrådet den 25. juni 2014 om arbejdsudleje, vil udviklingen i
arbejdsudlejereglerne løbende blive fulgt for at se, om reglerne har den virkning, som var
tilsigtet med lovændringen i 2012.
Det vil dels ske ved:
At have fokus på, hvordan praksis udvikler sig i de kommende skatterådsafgørelser,
landsskatteretskendelser og evt. domstolsafgørelser.
At SKAT uddyber den juridiske vejledning vedrørende danske virksomheders brug af
udenlandske enkeltmandsvirksomheder, ligesom SKAT vil have fokus på en hurtig of-
fentliggørelse af relevante afgørelser.
Endelig vil SKAT fortsætte den styrkede indsats mod social dumping, så der sendes et
klart signal om, at man ikke gennem kreative ansættelsesformer kan undgå dansk skat.
For så vidt angår den juridiske vejledning kan jeg oplyse, at SKAT i den seneste udgave af
vejledningen af 30. juli 2014 har nyaffattet beskrivelsen af arbejdsudlejereglerne i afsnit
”C.F.3.1.4.1 Udlejning af arbejdskraft (arbejdsudleje)”, så det afspejler den nye praksis og
de nyeste afgørelser om arbejdsudleje. Herudover har SKAT udbygget vejledningens
afsnit ”C.F.3.1.2. Lønindtægt” med en beskrivelse af afgrænsningen mellem lønmodtager-
forhold, selvstændig erhvervsvirksomhed og arbejdsudleje.
Arbejdet med den juridiske vejledning er en løbende proces. De relevante afsnit vil såle-
des blive udbygget løbende ved de halvårlige opdateringer af vejledningen, så de afspejler
udviklingen i praksis.
Som det blev oplyst på samrådet den 25. juni 2014, vil Skatteudvalget få en orientering
om, hvor mange skatterådssager der ændres på grund af styresignalet om arbejdsudleje, så
snart oplysningerne foreligger.
Herudover vil jeg i foråret 2015 give Skatteudvalget en status på gennemførte kontroller,
afsluttede sager og reguleringer rettet mod social dumping (herunder arbejdsudleje) for
2014.
Side 2 af 2