Skatteudvalget 2013-14
SAU Alm.del
Offentligt
1397508_0001.png
9. september 2014
J.nr. 14-3305037
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 663 af 26. juni 2014 (alm. del).
Benny Engelbrecht
/ Søren Schou
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1397508_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes sende en opdateret besvarelse af svar på SAU alm. del – spørgsmål 29
som følge af, at personfradraget udgør 42.800 kr. i 2014. Ministeren bedes desuden oplyse
den samlede stigning i rådighedsbeløbet fordelt på familietyper.
Svar
SAU alm. del spørgsmål 29 belyser de provenumæssige konsekvenser af følgende ændrin-
ger i skattesystemet:
Der indføres et bundfradrag i arbejdsmarkedsbidraget på niveau med personfra-
draget.
Beskæftigelsesfradraget justeres, således at der ikke optjenes beskæftigelsesfradrag
af et beløb svarende til personfradraget.
Et bundfradrag i arbejdsindkomst ved beregning af arbejdsmarkedsbidrag vil reducere
arbejdsmarkedsbidraget. Til gengæld vil de øvrige personskatter isoleret set stige, da
grundlaget for disse skatter stiger, når arbejdsmarkedsbidraget reduceres.
Justeringen af beskæftigelsesfradraget, hvor der ikke beregnes beskæftigelsesfradrag af de
første 42.800 kr. i arbejdsindkomst, vil ved uændret sats medføre en reduktion af beskæf-
tigelsesfradraget. I 2014 ville det svare til, at det maksimale beskæftigelsesfradrag reduce-
res fra 25.000 kr. til 21.600 kr., dvs. med 3.400 kr. I 2022, når forhøjelsen af beskæftigel-
sesfradraget som led i 2012-skattereformen er fuldt indfaset, vil det maksimale beskæfti-
gelsesfradrag skulle reduceres fra 34.800 kr. til 30.100 kr., dvs. med 4.700 kr. (2014-
niveau).
De foreslåede justeringer af arbejdsmarkedsbidraget og beskæftigelsesfradrag skønnes at
medføre et umiddelbart mindreprovenu på ca. 3,1 mia. kr. i forhold til gældende 2014-
regler,
jf. tabel 1.
Efter tilbageløb skønnes mindreprovenuet til ca. 2,3 mia. kr. og efter
tilbageløb og adfærd skønnes mindreprovenuet til ca. 2,1 mia. kr. For en beskrivelse af de
adfærdsmæssige konsekvenser henvises til svaret på spørgsmål 29.
I 2022, når 2012-skattereformen er fuldt indfaset, skønnes et mindreprovenu på ca. 2,7
mia. kr. målt i umiddelbar virkning. Efter tilbageløb skønnes et mindreprovenu på ca. 2,0
mia. kr. og efter tilbageløb og adfærd skønnes et mindreprovenu på ca. 1,8 mia. kr.
Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser
Mio. kr. (2014-niveau)
Umiddelbar virkning
Virkning efter tilbageløb
Virkning efter tilbageløb og adfærd
Kilde: Egne beregninger på lovmodellen og STØV
2014-regler
-3,1
-2,3
-2,1
2022-regler
-2,7
-2,0
-1,8
Side 2 af 3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1397508_0003.png
Et bundfradrag i beregningen af arbejdsmarkedsbidrag og beskæftigelsesfradrag vil for en
enlig LO-arbejder medføre en forøgelse af rådighedsbeløbet med ca. 1.090 kr. Det er
summen af ændring i arbejdsmarkedsbidraget (ca. 3.400 kr.), afledt effekt på de personlige
indkomstskatter af ændringen i arbejdsmarkedsbidraget (ca. -1.300 kr.) samt effekten af
ændring i beskæftigelsesfradraget (ca. -1.000 kr.).
Et LO-par vil få en stigning i rådighedsbeløbet på godt det dobbelte, ca. 2.240 kr., mens
stigningen for direktørfamilien bliver mindre, ca. 1.730 kr. Overførselsmodtagerne påvir-
kes ikke af ændringerne, der alene vedrører arbejdsindkomst.
Tabel 2. Konsekvenser for udvalgte familietyper (2014-regler)
Ændring i
rådigheds-
beløb
0
1.090
2.240
2.240
1.730
0
0
Kr. (2014-niveau)
Enlig dagpengemodtager uden børn, lejebolig
Enlig LO-arbejder uden børn, lejebolig
LO-par med 2 børn i børnehave og SFO, ejerbolig
Privatansatte funktionærer med 2 børn i børnehave og SFO, ejerbolig
Direktørfamilie med 2 børn i børnehave og SFO, ejerbolig
Enlig pensionist med ATP, lejebolig
Pensionistpar med en ATP, ejerbolig
Kilde: Egne beregninger på Økonomi- og Erhvervsministeriets familietypemodel
Indkomst
211.900
335.000
670.000
953.200
1.429.800
160.700
245.400
Side 3 af 3