Skatteudvalget 2013-14
SAU Alm.del
Offentligt
1384422_0001.png
Tale
27. juni 2014
J.nr. 14-3027339
Samrådsspørgsmål AL og AN-AR - talepapir
Samrådsspørgsmål
AL
I 2012 i forbindelse med aftalen om en
skattereform strammede regeringen regler-
ne vedrørende arbejdsudleje, således at
udenlandsk arbejdskraft i større omfang
kom til at betale skat i Danmark. En skær-
pelse som ifølge fagbevægelsen har været
den vigtigste indsats i forhold til bekæm-
pelse af social dumping. Hvad er baggrun-
den for, at Skatteministeriet nu lægger op
til at lempe reglerne for arbejdsudleje?
Hvad kan ministeren oplyse om den kon-
krete forandring af praksis, hvis den fore-
slåede ændring af styresignalet vedrørende
arbejdsudleje gennemføres?
Hvad har ændret sig siden loven om ar-
bejdsudleje blev ændret, og der blev ud-
sendt det styresignal, der gælder i dag?
Samrådsspørgsmål
AN
Samrådsspørgsmål
AO
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1384422_0002.png
Indledning
Jeg har valgt at besvare spørgsmål AL, AN
og AO samlet, da de tre spørgsmål hænger
sammen. Derefter vil jeg besvare spørgs-
mål AP, AQ og AR hver for sig.
Jeg vil gerne starte med at understrege, at
der med det nye styresignal ikke er tale om,
at retstilstanden føres tilbage til fortolknin-
gen før lovændringen i 2012.
Tidligere kunne man i nogen udstrækning
ved kreative ansættelsesformer indrette sig
sådan, at fx udenlandske sæsonarbejdere i
Danmark ikke blev beskattet her i landet.
Ikke tale om en til-
bagerulning af reg-
lerne til før 2012
Ændring i 2012
indførte en reali-
tetsvurdering, der
videreføres i styre-
signal
Det blev ændret i 2012, hvor det blev un-
derstreget, at det er realiteterne i arbejds-
forholdet, der er afgørende for, om der er
tale om arbejdsudleje.
Dette princip fremhæves fortsat i styresig-
nalet, hvor det bl.a. fremgår, at det ikke er
tilstrækkeligt til at undgå arbejdsudlejebe-
Side 2 af 18
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1384422_0003.png
skatning, at parterne formelt har indgået en
entrepriseaftale, hvis det formelt aftalte ik-
ke afspejler de faktiske forhold. Et princip,
der også går igen i styresignalets eksempler.
Følge op med
yderligere tiltag,
der sikrer, at reg-
lerne fortsat er et
værn mod social
dumping
Styresignalet ændrer således ikke på, at der
fortsat i højere grad end før stramningen i
2012 skal betales dansk arbejdsudlejeskat
af løn til udenlandske arbejdstagere, der
reelt arbejder for en dansk arbejdsgiver i
Danmark.
Regeringen vil arbejde målrettet for at sik-
re, at arbejdsudlejereglerne fortsat vil være
et værn mod social dumping. Styresignalet
kommer derfor ikke til at stå alene, men vil
blive fulgt op af andre tiltag, som jeg vil
komme tilbage til senere.
Regeringen priori-
terer bekæmpelse
af social dumping
højt
Der skal ikke herske tvivl om, at regerin-
gen generelt prioriterer bekæmpelse af so-
cial dumping meget højt. Det handler om
danske job og finansieringen af vores vel-
færd. Regeringen har derfor, siden vi til-
Side 3 af 18
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1384422_0004.png
trådte iværksat en lang række initiativer for
at styrke indsatsen mod social dumping.
Regeringen har eksempelvis både i forbin-
delse med finansloven for 2012 og 2013
indgået aftaler om en styrket indsats mod
social dumping. Senest har vi sammen med
SF og Enhedslisten indgået aftale om obli-
gatoriske id-kort på byggepladser. Ligesom
vi er blevet enige med SF og Enhedslisten
om et nyt cirkulære, der skal gøre det
nemmere for det offentlige at bruge ar-
bejdsklausuler.
Regeringen arbejder således løbende for at
bekæmpe social dumping og sikre, at der er
ordentlige forhold på det danske arbejds-
marked.
Arbejdsudlejeregler
er et vigtigt ele-
ment i bekæmpel-
se af social dum-
ping
For så vidt angår arbejdsudlejereglerne,
som er det centrale for dette samråd, var
regeringen allerede i 2012 opmærksom på,
at velfungerende arbejdsudlejeregler er et
vigtigt element i bekæmpelsen af social
dumping. Det var netop en af grundene til,
Side 4 af 18
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1384422_0005.png
at vi strammede reglerne i forbindelse med
skattereformen i 2012.
Reglerne bygger
på OECD’s
ret-
ningslinjer
Arbejdsudlejereglerne bygger på et regel-
sæt, som er tilvejebragt i OECD-regi.
Nærmere bestemt drejer det sig om kom-
mentarerne til dobbeltbeskatningsoverens-
komsternes regler om beskatning af løn-
indkomst. De blev revideret i 2010, og de
ligger til grund for de regler, som vi har
indført i Danmark.
For at der kan være tale om arbejdsudleje,
skal arbejdet udgøre en integreret del af
den danske virksomhed.
Det kan være svært at fastslå, hvornår et
stykke arbejde udgør en integreret del af en
virksomhed. Derfor opstiller OECD en
række hjælpekriterier, som skal anvendes
ved afgørelsen af, om der er tale om ar-
bejdsudleje.
Hjælpekriterier for
arbejdsudlejevurde-
ring
Det er kriterier som, hvem der har in-
struktionsbeføjelsen, hvem der har kon-
Side 5 af 18
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1384422_0006.png
trollen og ansvaret med arbejdet, hvem
der bestemmer antallet af medarbejdere
osv.
Der er ikke tale om en udtømmende
liste over forhold, der skal tages i be-
tragtning. Der indgår en lang række fak-
torer i bedømmelsen af, om der forelig-
ger arbejdsudleje eller ej, og man skal
selvfølgelig se på den konkrete situati-
on. Udgangspunktet for arbejdsudleje-
vurderingen er imidlertid de nævnte
OECD-kriterier.
Praksis strammere
end hensigt med
lovændring og in-
ternationale ret-
ningslinjer
Dette afspejlede sig dog ikke tydeligt i
praksis for fortolkning af arbejdsudlejereg-
lerne. Arbejde udført her i landet af med-
arbejdere i udenlandske selvstændige virk-
somheder blev således i visse situationer
anset for arbejdsudleje, uden at det fremgik
om - eller i hvilket omfang - der var fore-
taget en konkret vurdering af, om den dan-
ske virksomhed, der fik udført arbejdet,
var den reelle arbejdsgiver efter
OECD’s
kriterier.
Side 6 af 18
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1384422_0007.png
Som altid når der er tale om ny lovgivning,
skal der efterfølgende etableres en praksis
for fortolkning af reglerne. Det gælder sær-
ligt på et område som dette, som det er
meget vanskeligt at detailregulere ved lov-
givning.
Praksis for, hvornår der skulle betales
dansk arbejdsudlejeskat var imidlertid i vis-
se situationer blevet for unuanceret i for-
hold til internationale retningslinjer og for-
pligtelser og i forhold til hensigten med
lovændringen i 2012.
Jonas Dahl annon-
cerede nyt styre-
signal om arbejds-
udleje
Det førte til usikkerhed om fortolkningen
af reglerne og til stor kritik fra erhvervsli-
vet. På den baggrund tilkendegav min for-
gænger Jonas Dahl på et samråd i Folke-
tinget i januar måned, at der var behov for
at præcisere fortolkningen af reglerne for
derved at skabe større klarhed om, hvornår
arbejdsudlejereglerne finder anvendelse.
Side 7 af 18
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1384422_0008.png
SKAT har herefter gennemgået praksis og
udarbejdet det styresignal, som netop er
offentliggjort.
Arbejdsudlejereg-
lerne nødvendige
for at sikre lige vil-
kår i beskatningen
Jeg vil godt understrege, at jeg mener, at
velfungerende arbejdsudlejeregler er nød-
vendige for at sikre lige vilkår i beskatnin-
gen af medarbejdere, der udfører arbejde i
Danmark, hvis realiteten er, at arbejdet ud-
føres for en dansk arbejdsgiver. Jeg er så-
ledes helt enig i, at vi skal forhindre, at
udenlandske medarbejdere i disse situatio-
ner får bedre skattemæssige vilkår end de
medarbejdere, der bor i Danmark.
Jeg må imidlertid konstatere, at den hidti-
dige praksis i visse situationer gik for langt.
Der var derfor behov for at præcisere for-
tolkningen af reglerne.
Branchesammen-
ligning ikke til-
strækkeligt
Med styresignalet præciseres det bl.a., at
det ikke er tilstrækkeligt for, at der forelig-
ger arbejdsudleje, at udenlandske virksom-
heders medarbejdere arbejder inden for en
Side 8 af 18
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1384422_0009.png
dansk virksomheds forretningsområde.
Det betyder helt konkret, at det kan blive
anerkendt, at virksomheder kan bruge reel-
le underleverandører, herunder inden for
samme branche, uden at de ansatte skal
beskattes efter reglerne om arbejdsudleje.
Eksempel
tøm-
rervirksomhed vs.
elektrikervirksom-
hed.
En arbejdsudlejevurdering foretaget ude-
lukkende på baggrund af et så bredt begreb
som branche eller forretningsområde ville
kunne føre til urimelige resultater.
Vi er vel alle enige om, at en tømrervirk-
somhed, som hovedentreprenør, godt kan
indgå en reel entrepriseaftale med en elek-
trikervirksomhed om el-entreprisen, og der
i den situation som udgangspunkt ikke fo-
religger arbejdsudleje, selvom de to virk-
somheder arbejder inden for samme for-
retningsområde eller branche.
Tilsvarende kan det også i knap så åbenlyse
situationer forekomme, at to virksomhe-
der, der arbejder inden for samme bran-
Side 9 af 18
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1384422_0010.png
che, kan indgå reelle entrepriseaftaler. I
disse situationer skal der foretages en kon-
kret vurdering af arbejdsforholdet for at
afgøre, om der skal betales arbejdsudleje-
skat. Det er det, der nu er præciseret i det
netop offentliggjorte styresignal.
***
Jeg vil nu gå over til at besvare de øvrige
spørgsmål.
Side 10 af 18
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1384422_0011.png
Samrådsspørgsmål
AP
Som styresignalet er i dag, er det udgangs-
punktet, at der er tale om arbejdsudleje,
når arbejdet er en integreret del af den ind-
lejende virksomheds arbejdsområde. Når
dette udgangspunkt ændres, skal SKAT
bevise, at der i den konkrete sag var tale
om arbejdsudleje. Er det en korrekt frem-
stilling af konsekvensen af ændringen af
styresignalet?
Jeg kan bekræfte, at det med det nye styre-
signal ikke er tilstrækkeligt til, at der fore-
ligger arbejdsudleje, at det udførte arbejde
ligger inden for den danske virksomheds
forretningsområde.
Efter arbejdsudlejereglerne skal der betales
dansk skat, når en udenlandsk medarbejder
reelt arbejder for en dansk arbejdsgiver i
Danmark. Hverken mere eller mindre.
Det forudsætter, som tidligere anført, at
der i de tilfælde, hvor det udførte arbejde
ligger inden for den danske virksomheds
forretningsområde, skal foretages en kon-
Side 11 af 18
Der skal nu foreta-
ges en konkret
vurdering ikke blot
en branchesam-
menligning
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1384422_0012.png
kret vurdering af det enkelte arbejdsfor-
hold for at fastlægge, hvem der er den reel-
le arbejdsgiver for de udenlandske arbejds-
tagere.
I denne type sager, som i andre sager, hvor
SKAT vil ændre en skatteansættelse, er det
SKAT, der skal sandsynliggøre, at der fore-
ligger arbejdsudleje.
Jeg vil imidlertid godt understrege, at det
centrale efter min opfattelse ikke er, om
styresignalet gør det lettere eller svære for
SKAT at sandsynliggøre, om der foreligger
arbejdsudleje. Det centrale er derimod at
sikre, at der træffes den rigtige afgørelse.
En afgørelse, der hviler på en fortolkning,
som OECD’s retningslinjer sætter ram-
merne for.
Ofte afgrænsnin-
gen mellem løn-
modtagere og
selvstændige, der
finder anvendelse
på arme og ben
virksomheder
Det skal i den forbindelse nævnes, at flere
af høringssvarene især har kredset om mu-
ligheden for at ”fange” de såkaldte arme-
og ben virksomheder eller de såkaldte fal-
ske selvstændige.
Side 12 af 18
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1384422_0013.png
Jeg vil i den forbindelse gerne understrege,
at det i disse tilfælde ofte vil være reglerne
om afgrænsningen mellem lønmodtagere
og selvstændigt erhvervsdrivende
og ikke
arbejdsudlejereglerne
der er relevante.
Afgrænsningen mellem lønmodtagere og
selvstændige sker på grundlag af en samlet
vurdering af en række kriterier, fx om
hvervgiveren har en almindelig adgang til
at fastsætte instrukser for arbejdets udfø-
relse, herunder tilsyn og kontrol, og om
indkomstmodtageren udelukkende eller i
overvejende grad har samme hvervgiver.
En række af kriterierne minder om de kri-
terier, som styresignalet præciserer, skal
indgå i arbejdsudlejevurderingen.
I diskussionen af, hvorvidt styresignalet
om arbejdsudleje forringer muligheden for
at ”fange” de såkaldte arme-
og ben virk-
somheder, er det således vigtigt at være
opmærksom på, at reglerne om afgræns-
ning mellem lønmodtagere og selvstændige
Side 13 af 18
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1384422_0014.png
Samrådsspørgsmål
AQ
gælder uændret. SKATs styresignal gælder
kun for arbejdsudlejesituationen, dvs. hvor
arbejdstageren har en udenlandsk arbejds-
giver.
***
Anerkender ministeren, at der er større
sikkerhed for og større mulighed for kon-
trol med, om der er tale om arbejdsudleje
med det gældende styresignal end det fore-
slåede nye styresignal?
Jeg vil godt understrege, at præmissen for
spørgsmålet efter min opfattelse er forkert.
Som jeg tidligere har redegjort for, er der
her tale om, at der rettes op på en fortolk-
ning af arbejdsudlejereglerne, der i visse til-
fælde ikke er i overensstemmelse med
OECD’s retningslinjer,
og som derfor ikke
vil kunne fastholdes i forhold til de lande,
som Danmark har en dobbeltbeskatnings-
aftale med.
Danmark har aftaler med ca. 80 andre lan-
Strammere regler
kan ikke fastholdes
overfor dbo-lande
Side 14 af 18
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1384422_0015.png
de - herunder alle EU-landene bortset fra
Frankrig og Spanien. I forhold til EU-
landene vil den hidtidige fortolkning af
reglerne derfor kun kunne opretholdes
overfor arbejdstagere fra disse to lande.
Dette vil ikke bidrage til et mere effektivt
værn mod social dumping.
Vil medføre risiko
for større retsusik-
kerhed
En fastholdelse af den hidtidige praksis vil
derimod indebære en risiko for større
retsusikkerhed for de involverede virk-
somheder og de udenlandske arbejdstage-
re, der i værste fald risikerer at blive dob-
beltbeskattet, hvis de involverede stater ik-
ke kan blive enige om, hvilket land, der har
beskatningsretten.
***
Side 15 af 18
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1384422_0016.png
Samrådsspørgsmål
AR
Er ministeren enig i, at overtrædelse af reg-
lerne om arbejdsudleje efterfølgende kan
være svær eller umulig at forfølge, i det
omfang det udenlandske selskab ikke har
fast driftssted i Danmark?
Det kan jeg ikke bekræfte. Efter arbejdsud-
lejereglerne er det den danske virksomhed,
der er forpligtet til at indeholde arbejdsud-
lejeskatten.
Hvis SKAT vurderer, at et arbejde udført
af udenlandske arbejdstagere for en dansk
virksomhed er omfattet af arbejdsudleje-
reglerne, er det derfor den danske virk-
somhed, der hæfter for skatten. Det gælder
også, hvis de udenlandske arbejdstagere
har forladt Danmark.
Den danske virk-
somhed hæfter for
arbejdsudlejeskat-
ten
Afslutning - yderli-
gere tiltag for at
sikre, at reglerne er
værn mod social
dumping
Afslutningsvis skal det bemærkes, at styre-
signalet nu skal have mulighed for at virke
i praksis. Som jeg indledte med, vil rege-
ringen arbejde målrettet for at sikre, at ar-
bejdsudlejereglerne fortsat er et værn mod
Side 16 af 18
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1384422_0017.png
social dumping. Regeringen vil derfor føl-
ge udviklingen løbende for at se, om reg-
lerne har den virkning, som var tilsigtet
ved lovændringen i 2012.
Det vil vi gøre:
Dels ved at have fokus på, hvordan
praksis udvikler sig i de kommende skat-
terådsafgørelser, landsskatteretskendel-
ser og evt. domstolsafgørelser.
Dels ved, at SKAT uddyber den juridi-
ske vejledning vedrørende danske virk-
somheders brug af udenlandske enkelt-
mandsvirksomheder, ligesom SKAT vil
have fokus på en hurtig offentliggørelse
af relevante afgørelser.
Endelig vil SKAT fortsætte den styrkede
indsats mod social dumping, så der sen-
des et klart signal om, at man ikke gen-
nem kreative ansættelsesformer kan
undgå dansk skat.
Sideløbende hermed vil vi naturligvis være
lydhøre overfor de erfaringer, som bl.a.
Side 17 af 18
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1384422_0018.png
fagbevægelsen får med reglerne.
Jeg tror på, at vi med disse initiativer kan
sikre, at reglerne forsat udgør et effektivt
værn mod social dumping og samtidig få
en korrekt skatteansættelse.
Side 18 af 18