Skatteudvalget 2013-14
SAU Alm.del
Offentligt
1384153_0001.png
26. juni 2014
J.nr. 14-3014596
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 596 af 28. maj 2014 (alm. del). Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Brian Mikkelsen (KF).
Morten Østergaard
/ Lene Skov Henningsen
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1384153_0002.png
Spørgsmål
Er det muligt at pålægge nye vinflasker en grøn håndteringsafgift, som ikke kan refunde-
res ved eksport?
Svar
Den gældende volumenbaserede emballageafgift pålægges emballager til vin, men pålæg-
ges også emballager til spiritus, øl og sodavand mv. Afgiften indtræder ved emballagens
fremstilling her i landet eller ved indførsel af emballager fra udlandet. Emballageafgiften
tilbagebetales ved eksport. Afgiftens opbygning betyder, at de registrerede virksomheder
overvælter afgiften på forbrugerne af emballager i Danmark. Afgiften skal som helhed
medvirke til at nedbringe affaldsmængderne og skabe incitament til at bruge mindre em-
ballage.
En grøn håndteringsafgift i form af et tillæg til emballageafgiften på nye vinflasker, som
ikke tilbagebetales ved eksport, vil bevirke en selektiv afgiftsbelastning af registrerede
virksomheder udelukkende i forhold til vinflasker, der eksporteres. Det skyldes, at afgif-
ten ikke vil kunne overvæltes på forbrugerne i udlandet.
Det vurderes ikke at være hensigtsmæssigt at pålægge nye vinflasker en grøn håndterings-
afgift, som ikke kan refunderes ved eksport.
Det bemærkes i øvrigt, at en grøn håndteringsafgift, som ikke kan refunderes ved eksport,
mere har karakter af et gebyr end en afgift og dermed vurderes at ligge udenfor Skattemi-
nisteriets ressort.
Side 2 af 2