Skatteudvalget 2013-14
SAU Alm.del
Offentligt
1379996_0001.png
11. juni 2014
J.nr. 14-2906172
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 563 af 15. maj 2014 (alm. del). Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra MFU Lars Dohn (EL).
Morten Østergaard
/ Søren Schou
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1379996_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes oplyse, hvor mange lejere og ejere, der har brugt boligjobordningen i
perioden 2010-2014. I sit svar bedes ministeren oplyse, hvad de samlede udgifter for
statskassen har været derved og hvordan udgifterne fordeler sig på de to grupper.
Svar
BoligJobordningen blev indført pr. 1. juni 2011. Oprindeligt skulle ordningen løbe til
udgangen af 2013, men som led i aftalen om finansloven for 2012 blev forsøgsperioden
forkortet med et år. Som led i aftalen om Vækstplan DK fra maj 2013 blev BoligJob-
ordningen imidlertid genindført med fuld virkning i 2013 og 2014 og blev samtidigt udvi-
det til at omfatte fritidsboliger med virkning fra 22. april 2013.
I
tabel 1
er angivet de skønnede udgifter til ordningen i 2011-2014. Tallene for 2011 og
2012 er baseret på de faktisk indberettede fradrag. For 2013 og 2014 svarer tallene til de
seneste skøn ved konjunkturvurderingen pr. maj 2014, da der endnu ikke foreligger ende-
lige tal for disse to år.
Målt i umiddelbar provenuvirkning skønnes udgifterne til ordningen samlet set over de
fire år at beløbe sig til ca. 7,1 mia. kr. Efter tilbageløb og adfærd skønnes mindreprovenu-
et at udgøre godt 4,5 mia. kr.
Tabel 1. Udgifter til BoligJobfradraget i 2011-2104
Mio. kr.
Umiddelbart mindreprovenu
Mindreprovenu efter tilbageløb
Mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd
2011
1.085
820
700
2012
1.745
1.320
1.120
2013
2.100
1.585
1.350
2014
2.150
1.625
1.375
2011-2014
7.080
5.350
4.545
Anm.: Tallene for 2011 og 2012 er baseret på de faktisk indberettede fradrag. For 2013 og 2014 svarer tallene til de seneste skøn ved konjunk-
turvurderingen pr. maj 2014. Provenuforskellen mellem 2013 og 2014 skyldes i overvejende grad, at fritidsboliger var omfattet af BoligJobord-
ningen i ca. 2/3 af 2013 og i hele 2014.
Kilde: Egne beregninger
I SKATs systemer med oplysninger om BoligJobfradraget fremgår det ikke, om personer
med fradrag bor i ejerbolig eller lejebolig.
Oplysninger om BoligJobfradraget for 2012 er imidlertid nu tilgængelige i lovmodelsy-
stemet. På den baggrund er det muligt at udarbejde et skøn over fordelingen af fradraget
på ejere og lejere ved at kombinere personernes fradragsoplysninger med oplysninger om
eventuel betaling af ejendomsværdiskat. Skønnet er forbundet med en vis usikkerhed, da
det dels er baseret på en stikprøve på ca. 3 pct. af befolkningen, dels at sommerhusejere,
der betaler ejendomsværdiskat, rubriceres som ejere, selv om deres helårsbolig måtte være
en lejebolig, og fradraget er anvendt her. Sidstnævnte indebærer isoleret set, at udgifterne
ved ordningen, der kan henføres til lejere, vil være undervurderede.
Side 2 af 3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1379996_0003.png
Den skønnede fordeling af BoligJobfradraget for 2012 på personer i lejebolig henholdsvis
ejerbolig
1
fremgår af
tabel 2.
Tabel 2. BoligJobfradrag for 2012 fordelt på lejere og ejere
Antal
personer
(1.000)
Lejere
Ejere
Alle med fradrag
87
426
513
Samlet fradrag
Mio. kr.
855
4.445
5.300
Pct.
16
84
100
Gns.
fradrag
Kr.
9.840
10.420
10.320
Kilde: Egne beregninger baseret på lovmodelstikprøve på ca. 3 pct. af befolkningen i 2012.
På baggrund af denne fordeling skønnes det, at ud af det umiddelbare mindreprovenu til
ordningen i 2012 på ca. 1.745 mio. kr. kan ca. 280 mio. kr. henføres til personer i lejebo-
lig, mens ca. 1.465 mio. kr. vedrører personer i ejerboliger. Der foreligger endnu ikke
talgrundlag til fordeling af provenuet på lejere og ejere i 2013 og 2014.
1
Ifølge Danmarks Statistik var der i 2013 godt 1,3 mio. boliger beboet af ejere, og knap 1,3 mio. boliger, der var beboet af lejere.
Side 3 af 3