SAU, Alm.del - 2013-14 - Endeligt svar på spørgsmål 54: Spm. om, hvad udgiften for statskassen vil være, hvis udbetalinger fra private pensionsopsparinger ikke længere skal modregnes i folkepensionen og efterlønnen, til økonomi- og indenrigsministeren

Folketingets Skatteudvalg

Sagsnr.2013-11262Doknr.174247Dato03-12-2013

FolketingetsSkatteudvalg har d.6.11.2013 stillet følgende spørgsmål nr.54(alm. del) tiløkonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvares.Spørgsmålet er stillet efterønske fra Jesper Petersen (S).Spørgsmålnr.54:Ministeren bedes oplyse, hvad udgiften for statskassen vil være, hvis udbetalinger fraprivate pensionsopsparinger ikke længere skal modregnes i folkepensionen og efter-lønnen. Ministeren bedes endvidere oplyse, hvordan gevinsten ved en sådan regel-ændring vil fordele sig på pensionister fordelt på deciler efter henholdsvis indkomst ogformue, samt hvor stor gevinsten vil være for den ene procent pensionister, der harden største og mindste henholdsvis formue og indkomst?Svar fra økonomi- og indenrigsministeren:Udbetalinger fra private pensionsopsparinger foretaget i ratepension, livrenteproduk-ter,tjenestemandspensioner samt ATP-pension modregnes i folkepensionens pensi-onstillæg, og i den supplerende pensionsydelse.Udbetalinger fra kapitalpensionsord-ninger mv. modregnes derimod ikke.Hvis man går på efterløn som 60-årig, sker der modregning for alle former for fra-dragsberettigede pensioner, med undtagelse af ATP-pension. Det gælder uanset ompensionerne udbetales eller ej. Grundlaget for denne modregning er pensionsformueni ratepensionsordninger og kapitalpensionsordninger og tilsagnet i form af den muligepensionsudbetaling for livsvarige ordninger, såfremt der ikke sker udbetaling. Hvis dersker udbetalinger fra pensionsordninger, er det den faktiske udbetaling der dannergrundlag for modregning.Hvis man først går på efterløn 2 år efter efterlønsalderen og har arbejdet på omkringfuldtidsniveau i den mellemliggende periode, modregnes der dog kun for faktisk udbe-talt ratepension og livsvarig pension.Beregninger foretaget på lovmodellen viser, at det skønsmæssigt vil indebære merud-gifter på 6½ mia.kr.til folkepension, supplerende pensionsydelse, efterløn og fleksy-delse (efter skat) atse bort fraudbetalinger fra private pensionsopsparinger i de nævn-te ydelsers modregningsgrundlag, jf. tabel 1.Beregningen tager ikke højde for afledtevirkninger på fx boligydelse, personlige tillæg og varmetillæg.

Tabel1Fordeling af statslige merudgifter i 2013, hvis pensionsudbetalinger og pensionsformue ikke skal modreg-nes i folkepension (inkl. den supplerende pensionsydelse), efterløn og fleksydelse.2013-priserFolkepension mv.- Folkepensionens pensionstillæg- Supplerende pensionsydelseEfterløn inkl. Fleksydelse2), 3)I alt, før skatI alt, efter skat1)

Merudgift, mia. kr.8�7�12�116½

Antal berørte, 1.000 personer3903409580470-

Anm.: Beregningerne er foretaget pba. 2013-regler, hvilket betyder, at der ikke er taget højde for konsekvensen af deskærpede modregningsregler for efterløn ifm. tilbagetrækningsreformen. Der er desuden ikke taget højde forændringer i omfanget af udgifter til de folkepensionister, der er bosat i udlandet, da det ikke umiddelbart er mu-ligt.Note: 1) Merudgifter til folkepensionens pensionstillæg indeholder merudgifter til opsat pension.2) Der findes ikke et detaljeret datagrundlag, der muliggør en præcis opgørelse af effekten for modtagere af flek-sydelse. Effekten er derfor skønnet med udgangspunkt i effekten for efterlønsmodtagere. Den skønnede effekter af den grund behæftet med stor usikkerhed, dog er beløbet under alle omstændigheder forholdsvis lille.3) Antallet af berørte efterlønsmodtagere svarer til ca. 56 pct. af de personer, som har modtaget efterløn i løbetaf kalenderåret.Kilde: Beregninger foretaget på lovmodellen.

Merudgifter til folkepension vil især tilgå folkepensionister, som har en relativ høj di-sponibel indkomst, jf. tabel 2, idet de høje disponible indtægter overvejende afspejlerhøje private pensionsudbetalinger. For disse grupper (decil 7.-10.) vil den udeladtemodregning af private pensionsudbetalinger udløse en højere folkepension.

Tabel2Merudgift til folkepension (inkl. den supplerende pensionsydelse) og efterløn i 2013, hvis pensionsudbeta-ling og pensionsformue ikke modregnes, fordelt efter hhv. disponibel indkomst og likvid formue (pct.)2013-priser1.Fordelt efter disponibelindkomstFolkepension mv.EfterlønFordelt efter likvidformueFolkepension mv.Efterløn68678889030416182.3.4.5.Decil6.7.8.9.10.Percentil1.99.

Pct. af merudgift3961113121914291628170,10,50,71,3

Pct. af merudgift89101010111112141219140,10,81,51,6

Anm.: Decilering og percentilering er foretaget for gruppen af folkepensionister hhv. gruppen af efterlønsmodtage-re. Det er ikke muligt at foretage en opdeling af udgifterne for modtager af fleksydelse, hvor modtagerne i altudgør ca. 7.000 helårspersoner.Kilde: Beregninger foretaget på lovmodellen.

Tabellen viser også opdelingen på den likvide formue. I opgørelserne af formue indgåralene værdien af boligformue og fri finansiel formue, hvor værdien registreres af pen-geinstitutter og oplyses til SKAT. Værdi af pensionsformue indgår ikke i dette formue-begreb, der heller ikke inkluderer værdi af egenkapital i selvstændig virksomhed, vær-

di af ikke-noterede aktier, samt værdi af bil o.l., og værdi af indbo. Dette skal ses ilyset af, at der ikke foreligger centralt indsamlede oplysninger om disse formueele-menter.For efterlønnere er det opgjort, hvad en ophævelse af modregningen for ikke-udbetalte pensionsordninger samt pensionsformuen i rate- og kapitalpensionsordnin-ger betyder. Datagrundlaget gør det ikke muligt at foretage en præcis opgørelse afeffekten af at ophæve modregning af faktisk udbetalte pensioner, men det vurderes, atbetydningen deraf er meget beskeden. Det skal ses i sammenhæng med, at efter-lønsmodtageren ikke behøver at hæve pensionsordningerne før overgang til folkepen-sion, og derfor normalt heller ikke gør det, da modregningen vil virke som en ekstraskat på pensionsudbetalingen.Beregningerne er baseret på registeroplysninger fra 2011 fremskrevet til 2013-niveauog 2013-regler. I dag modtager halvdelen af alle folkepensionister udbetalinger fra enprivat pensionsopsparing. Når arbejdsmarkedspensionerne er fuldt modnede, vil man-ge flere folkepensionister have en eller anden form for privat pensionsopsparing, hvil-ket betyder, at den årlige merudgift,af at se bort fraudbetalinger fra private pensions-opsparinger i de nævnte ydelsers modregningsgrundlag, vil stige markant.Lempeligere modregningsregler har også andre afledte effekter, som der ikke er tagethøjde for. Eksempelvis styrkes tilskyndelsen til at spare op.

Med venlig hilsenMargrethe Vestager