Skatteudvalget 2013-14
SAU Alm.del
Offentligt
1377411_0001.png
3. juni 2014
J.nr. 14-2926174
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 515 af 6. maj 2014 (alm. del).
Morten Østergaard
/ Kiann Stenkjær Hein
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1377411_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 6. maj 2014 fra FGVF
Foreningen af
grundtvigske valg- og frimenigheder, jf. SAU alm. del
bilag 177.
Svar
Jeg kan henholde mig til følgende, som jeg har modtaget fra SKAT:
”SKAT kan oplyse, at borgere
kan udskrive skatteattester i SKATs selvbetjeningsløsning,
TastSelv. En skatteattest kan bruges som dokumentation for borgerens skattepligtige
indkomst og formue over for f.eks. politiet, i forbindelse med adoption, private skoler og
trossamfund. En skatteattest er en summeret opgørelse af indkomsterne og formue fra
årsopgørelsen, og viser derfor ikke specifikke oplysninger så som betalt børnebidrag,
renteudgifter mv.
FGVF rettede i 2012 henvendelse til SKAT med ønske om, at skatteattesterne kunne
gøres tilgængelige i borgerens TastSelv for fx trossamfund efter afgivet autorisation af
borgeren. SKAT gjorde herefter den eksisterende skatteattest tilgængelig på borgerens
TastSelv.
FGVF har nu anmodet om at få udarbejdet en helt speciel skatteattest til deres anslået
20.000 medlemmer, således at formueoplysningerne ikke fremgår. SKAT har imidlertid
ikke midler til at imødekomme dette ønske, idet udgifterne forbundet med en særskilt
løsning for FGVF ikke står mål med, at denne løsning alene ville være relevant for med-
lemmerne af FGVF.
I forhold til borgerens bemærkning i bilag 177 om, at menighederne har mange ældre
medlemmer, som ikke har computer eller kan bruge en, kan SKAT oplyse, at hvis en
borger ikke kan bruge en computer, kan en skatteattest udskrives ved telefonisk henven-
delse til SKAT.
Med hensyn til borgerhenvendelsens andet punkt, oplyser SKAT, at da SKAT har gjort
den eksisterende skatteattest tilgængelig i borgerens skattemappe, udarbejder SKAT ikke
særskilte manuelle oplysninger til FGVF.”
Side 2 af 2