Skatteudvalget 2013-14
SAU Alm.del
Offentligt
1375467_0001.png
28. maj 2014
J.nr. 14-2457037
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 490 af 30. april 2014 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).
Morten Østergaard
/ Jeanette R. Hansen
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1375467_0002.png
Spørgsmål
Hvad er status på Skatteministeriets dialog med de tyske myndigheder, jf. ministerens svar
på SAU alm. del (2011-12), spm. 289?
Svar
Tilfælde af dobbelt momsbetaling opstår typisk i tilfælde, hvor de danske myndigheder
har underkendt de grænsehandelskoncepter, som danske virksomheder har tilrettelagt
med henblik på at kunne sælge deres varer med tysk moms i stedet for med dansk moms.
Myndighederne har typisk begrundet underkendelserne med, at købsaftalen, herunder
aftalen om ordrens sammensætning og varens pris, må anses for at være indgået mellem
den danske virksomhed og den danske kunde, og at det var den danske virksomhed, der
over for kunden forpligtede sig til at sørge for, at denne hos den tyske samarbejdspartner
kunne få den aftalte vare udleveret mod at betale den aftalte pris, som inkluderede tysk
moms. Den tyske samarbejdspartner måtte derfor i realiteten anses for alene at have fun-
geret som et uselvstændigt mellemled i forbindelse med varens udlevering og købesum-
mens betaling. Der er således tale om situationer, hvor en dansk virksomhed som følge af
sit grænsehandelskoncept bliver stillet over for et efterbetalingskrav af moms i Danmark,
selvom den tyske samarbejdspartner har indbetalt et momsbeløb til de tyske myndighe-
der.
Moms betales som bekendt af forbrugeren, og ikke af virksomheden. Dialogen med de
tyske myndigheder, som der henvises til i svaret på SAU alm. del (2011-12), spm. 289,
vedrørte spørgsmålet om, hvordan den tyske moms eventuelt kunne tilbagebetales til de
danske virksomheder og ikke forbrugeren. De tyske myndigheder ønskede imidlertid en
række oplysninger om grænsehandelskoncepterne før en nærmere og mere konkret dialog
kunne føres. Dialogen blev derfor sat i bero i afventen af dom i en konkret sag. Vestre
Landsret underkendte i en dom af 30. august 2013 et sådant grænsehandelskoncept, idet
domstolen anså varen for solgt af den danske virksomhed til den danske kunde. Den
tyske virksomhed var blot et uselvstændigt mellem, og den danske virksomhed skulle
have udstedt faktura direkte til den danske kunde med dansk moms. Dommen blev anket
til Højesteret, men sagen blev hævet i marts 2014.
Dommen fra Vestre Landsret vedrører imidlertid kun én sag ud af et større sagskom-
pleks. De grænsehandelskoncepter, der er anvendt af virksomhederne, kan variere af-
hængig af, hvem der er den tyske mellemhandler. Der er forskel på, hvor tæt organisato-
risk forbindelse der er mellem den danske virksomhed og den tyske samarbejdspartner,
hvilket kan have indflydelse på de danske virksomheders muligheder for at få tilbagebetalt
det tyske momsbeløb.
På denne baggrund vurderer jeg det ikke muligt at lave en generel aftale om tilbagebeta-
ling med de tyske myndigheder. Jeg vil anbefale, at de danske virksomheder retter hen-
vendelse til deres tyske samarbejdspartnere, som har betalt den tyske moms, med henblik
på eventuel tilbagebetaling af den tyske moms. Efter hvad SKAT har oplyst, er der i to
sager sket tilbagebetaling af tysk moms.
Side 2 af 2