PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Skatteudvalget 2013-14
SAU Alm.del
Offentligt

26. juni 2014

J.nr. 14-2399525

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 472 af 25. april 2014 (alm. del). Spørgsmå-

let er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL).

Morten Østergaard

/ Søren Schou

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Spørgsmål

Ministeren bedes i forlængelse af svar på SAU alm. del

–

spm. 349 skønne over provenuet

ved, at aktieindkomst beskattes som arbejdsindkomst uden at der også gives fradrag for

negativ aktieindkomst. Ministeren bedes oplyse provenuvirkningen fordelt på hhv. ind-

komst- og formuedeciler.

Svar

Efter gældende regler beskattes aktieindkomst efter en progressiv skala med 27 pct. af

aktieindkomsten under 49.200 kr. (2014-niveau) og med 42 pct. af den del af aktieind-

komsten, der overstiger 49.200 kr. Er aktieindkomsten negativ, beregnes skatteværdien af

det negative beløb med samme skattesatser og progressionsgrænse, som gælder for posi-

tiv aktieindkomst.

Beregningsmæssigt er det forudsat, at der - inden at aktieindkomst beskattes som arbejds-

indkomst - fortsat vil være mulighed for nettoopgørelse af gevinst og tab i lighed med

gældende regler. Dvs. at der kan ske en nettoopgørelse af gevinst og tab på forskellige

noterede aktier inden for det enkelte kalenderår, samt at tab på unoterede aktier kan mod-

regnes i gevinst på og udbytte fra andre aktier, noterede såvel som unoterede. Tab på

noterede aktier vil dermed fortsat være kildeartsbegrænset.

For at sikre, at der ikke gives fradrag for negativ aktieindkomst, er det endvidere forudsat,

at det ikke som i gældende regler er muligt at overføre et eventuelt nettotab på noterede

aktier til modregning i senere års aktieindkomst. Endelig er det forudsat, at negativ aktie-

indkomst ikke skal indgå i indkomsten, når aktieindkomst beskattes som arbejdsind-

komst, og at skatteværdien af et ikke udnyttet tab ikke som i gældende regler kan mod-

regnes i andre indkomstskatter.

Det skønnes, at forslaget vil medføre et årligt umiddelbart merprovenu på ca. 6,0 mia. kr.,

jf. tabel 1.

Afskaffelse af beskatningen af positiv aktieindkomst vil isoleret set medføre et

mindreprovenu på ca. 11,3 mia. kr. Afskaffelse af muligheden for at skatteværdien af tab

på aktier kan modregnes i andre indkomstskatter skønnes isoleret set at medføre et mer-

provenu på ca. 0,8 mia. kr.,

jf. også svaret på spm. 473.

Endelig skønnes de personlige ind-

komstskatter, herunder arbejdsmarkedsbidraget, at blive forøget med ca. 16,5 mia. kr.

Efter tilbageløb skønnes et samlet merprovenu på ca. 4,5 mia. kr.

Side 2 af 4

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 1. Provenuvirkning ved at aktieindkomst beskattes som arbejdsindkomst

Mia. kr. (2014-niveau)

Afskaffelse af skat på positiv aktieindkomst

Ingen modregning af tab på aktier

Øvrige personlige indkomstskatter

I alt før tilbageløb

I alt efter tilbageløb

Årligt

-11,3

0,8

16,5

6,0

4,5

Kilde: Lovmodelberegnigner

Der er i denne sammenhæng ikke foretaget et skøn for adfærdsændringer, herunder virk-

ningen på arbejdsudbud, opsparingstilbøjelighed og porteføljesammensætning.

Af det umiddelbare merprovenu på ca. 6,0 mia. kr. kan ca. 4,6 mia. kr. henføres til 10.

indkomstdecil,

jf. tabel 2.

Opgjort på formuedeciler kan ca. 0,8 mia. kr. af det umiddelbare merprovenu henføres til

1. formuedecil, mens ca. 3,4 mia. kr. kan henføres til 10. formuedecil. I opgørelsen af

formuedeciler indgår værdi af og gæld i fast ejendom.

Tabel 2. Fordelingsmæssige konsekvenser af at beskatte aktieindkomst som arbejdsindkomst

Decil

Alle

Antal

(1.000)

551

5.510

Fordeling på

indkomstdeciler

(mio. kr.)

250

100

160

230

430

4.640

6.040

Fordeling på

formuedeciler

(mio. kr.)

770

170

100

140

260

450

650

3.390

6.040

1. Fordelingen på indkomstdeciler sker ud fra den disponible, ækvivalerede indkomst. Ved ækvivalering foretages der en korrektion af beløbs-

størrelser, der tager højde for antallet af personer i en familie.

2. Fordelingen på formuedeciler sker ud fra nettoformuen (ækvivaleret). Fast ejendom (både værdi og gæld) er medregnet.

Kilde: Lovmodelberegninger baseret på oplysninger i 2011 fremskrevet til 2014 i overensstemmelse med forudsætningerne i Økonomisk

Redegørelse, december 2013.

Side 3 af 4

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der er flere væsentlige usikkerheder knyttet til beregningerne. For det første er skønnene

alene baseret på ét-årige data, i dette tilfælde fra 2011. Der kan imidlertid være stor varia-

tion i aktieindkomst, herunder især negativ aktieindkomst, fra det ene år til det andet og

afhængig af den aktuelle konjunktursituation. For det andet er beregningerne baseret på

en stikprøve. Især er der usikkerhed på opdelingen på indkomst- og formuedeciler.

Som der er redegjort for i svaret på spm. 349 er der med gældende regler en sammen-

hæng mellem på den ene side beskatning af aktieindkomst og på den anden side beskat-

ning af indkomst fra personlig ejet virksomhed. Selskabers overskud beskattes først med

selskabsskatten på 24,5 pct. og dernæst med op til 42 pct. i aktieindkomst af resten. Det

giver en marginal beskatning på ca. 56,2 pct.

, hvilket omtrent svarer til den højeste mar-

ginalskat for indkomst fra fx egen virksomhed, hvoraf der betales arbejdsmarkedsbidrag.

Dermed er skattesystemet i det store hele robust over for valg af virksomhedsform (per-

sonlig ejet virksomhed eller selskab).

Med forslaget fjernes denne sammenhæng, idet den højeste marginalskat inkl. selskabs-

skat for aktieindkomst bliver ca. 66,9 pct. i 2014 og ca. 65,8 pct. fra 2016.

Selskabsskattesatsen nedsættes gradvist til 22 pct., så den samlede højeste beskatning af aktieindkomst udgør ca. 54,8 pct.

fra og med 2016.

Side 4 af 4